Remember Me - Justin Bieber

'Se Traileren til højre' - Efter Taylor Leigh-Anns kæreste var hende utro med en anden pige, har Taylor ikke troet på kærlighed. Hendes liv ændrer sig dog drastisk da Justin Biebers manager Scooter Braun ringer, og siger hun skal med på Justins Believe tour. Vil Justin få Taylor til at stole på kærligheden igen? Og hvad med Selena, der kommer på besøg senere hen?

113Likes
457Kommentarer
17453Visninger
AA

16. Den 'gode' nyhed

   Den aften, var uden tvivl den bedste aften i hele mit liv. Det lyder måske overdrevet, men aldrig havde jeg haft det så godt. Alle de følelser jeg havde i kroppen på samme tid, var alle ubeskrivelige. Da Justin kyssede min kind, var det som om jeg fløj til himmels.

   Klokken var halv et om natten, og jeg lå helt vågen, i min seng, på et nyt hotel, der som alle de andre vi havde været på, var helt ekstremt luksuriøst. Værelset jeg havde fået, var alt for stor til kun mig – eller sådan føltes det.

   Jeg havde aldrig troet, at jeg nogensinde ville blive forelsket igen, men Justin havde bevist, at det var værd at give kærlighed et forsøg mere. Og det havde jeg slet ikke fortrudt, og jeg håbede ikke, at jeg ville fortryde det i fremtiden.

*  *  *

   ”Hey, Taylor! Jeg skal lige tale med dig, når du er færdig,” sagde Justin til mig, efter han havde stoppet mig, da jeg var på vej ned mod koncertsalen for at øve til aftenens koncert. Jeg nikkede smilende til ham, og fortsatte derefter ned ad gangen.

   Der var tomt på alle stolene i den store sal. Det var kun nogle få scenearbejdere og Justins band, der var tilstede – og jeg måtte ærligt indrømme, at jeg bedre kunne lide stedet, når det var propfyldt med skrigende piger.

   Jeg svang min glitrende sølvguitar og skulderen, og nikkede mod bandet, for at vise at jeg var klar. Det var altid en fornøjelse, at hører musikken til mine egne, selvskrevne sange, strømme ud af de store højtalere.

   Mens jeg koncentrerede mig om at spille den perfekte intro, huskede jeg hurtigt på de første linjer i sangen, og begyndte at synge:

The way you move is like a full on rainstorm,

and I'm a house of cards.

You're the kind of reckless,

that should send me runnin,'

But I kinda know that I won't get far.

And you stood there in front of me,

just close enough to touch.

Close enough to hope you couldn't see,

what I was thinking of.

~ ~ ~

Drop everything now.

Meet me in the pouring rain.

Kiss me on the sidewalk.

Take away the pain.

'Cause I see sparks fly whenever you smile.

Get me with those green eyes, baby, as the lights go down.

Give me something that'll haunt me when you're not around.

‘Cause I see sparks fly whenever you smile

   Midt under sangen, så jeg en skikkelse, komme ind ad de store døre, der blev brugt til at lukke publikum ind, under de koncerter, der blev spillet her. Jeg prøvede alt hvad jeg kunne at holde koncentrationen, og sang videre:

My mind forgets to remind me;

You're a bad idea.

You touch me once and it's really something,

you find I'm even better than,

 you imagined I would be.

I'm on my guard for the rest of the world,

but with you, I know it's no good,

And I could wait patiently, but I really wish you would...

   Da skikkelsen kom tæt nok på, så jeg det var ingen ringere end Justin, der med et stort smil, satte sig ned på forreste række, og kiggede op på mig, mens jeg sang. Endnu et øjeblik jeg aldrig ville glemme. Sangen var forholdsvis ny, og den havde en helt bestemt betydning for mig. Den var skrevet efter kysset med Justin. Det allerførste (mislykkede) kys. Selvom det havde været .. pinligt, katastrofalt, dumt, latterligt – havde det stadig betydet noget for mig. Faktisk en hel del.

    ”And the sparks fly...” sang jeg og afsluttede sangen. At synge for tusinde af mennesker, er  langt mindre grænseoverskridende, end at synge for én enkelt. Det lyder underligt, men sådan havde jeg altid haft det. Jeg skævede ned mod Justin, der skabte sig som en sindssyg, nede på første række.. Han klappede, piftede, råbte og så som den eneste, for der var jo ikke andre end ham. Jeg smilede bare af hans barnlighed, og satte min guitar ned på et stativ, der stod ved siden af mig.

   Pludselig hørte jeg nogen komme løbende på scenen, og jeg vendte mig straks mod lyden. Inden jeg nåede at sige eller gøre noget, blev jeg nærmet overfaldet af Justin, der trak mig ind i et stor kram. I starten var jeg en anelse forvirret, men krammede efterhånden med.

   ”Hvad er der med dig i dag?” spurgte jeg, og trak mig lidt væk.

   ”Må man ikke være glad eller hvad?” spurgte han, som var det indlysende. Jeg trak på skuldrende.

   ”Jo, men.. det er virkelig ekstremt. Er der sket noget?”  

   ”Ja man! Jeg har lige siddet og set den skønneste pige synge den en fantastisk sang. Det kan man da ikke andet end at være glad over.” Med ét kunne jeg mærke min kinder brænde op.

   ”Eh, okay. Er du sikker på, at det er det eneste?” Jeg blev ved med at presse på, for han var virkelig, virkelig ’overglad.’ Han sukkede lidt, men ikke et trist et.

   ”Okay, okay. Jeg har bare fået nogen rigtig gode nyheder i dag!”

   ”Hvilke nyheder?”

   ”I næste uge, har vi jo fri.. og jeg får en ven på besøg.” Man kunne virkelig se hvor glad Justin var over det her, men det kunne jo være hvilken som helst ven. Han havde engang snakket om nogen fra Canada, og han havde beskrevet dem som nogen virkelig cool typer, men inderst inde, følte jeg mig skuffet og det fik mig til at tvivle på om jeg ikke var godt nok selskab. På den anden side, forstod jeg jo også Justin. En dreng havde vel brug for sin ’drengetid’ også, ligesom jeg selv havde brug for mine veninder.

   ”Ej, hvor fedt! Hvem er det, der kommer?” Begejstringen i min stemme, lød en anelse falsk, men det så ikke ud til, at han lagde mærke til det.

   ”En af mine gode veninder. Hun hedder Selena. Selena Gomez.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...