Remember Me - Justin Bieber

'Se Traileren til højre' - Efter Taylor Leigh-Anns kæreste var hende utro med en anden pige, har Taylor ikke troet på kærlighed. Hendes liv ændrer sig dog drastisk da Justin Biebers manager Scooter Braun ringer, og siger hun skal med på Justins Believe tour. Vil Justin få Taylor til at stole på kærligheden igen? Og hvad med Selena, der kommer på besøg senere hen?

113Likes
457Kommentarer
17448Visninger
AA

14. 'Blind date'

   ”Du ser.. fantastisk ud,” måbede Justin, da jeg trådte ud af tourbussen. Han stod på parkeringspladsen og ventede på mig. Klokken var syv om aftenen, og det var tid til Justins og min ’date.’ At sige at jeg var spændt, var en klar underdrivelse, for jeg var ved at dø inden i. Jeg smilede nervøst, og tog et glimt at Justins påklædning. Hans hår strittede mod himlen, sådan som jeg bedst kunne lide det. Han havde  nogen røde bukser på, en hvid T-shirt, og en beigefarvede habit-jakke ud over.

    ”Du ser heller ikke værst ud,” svarede jeg, og mærkede hurtigt, hvordan jeg blev genert. Normalt var jeg altid totalt mig selv overfor Justin. Jeg følte at jeg vare kunne gøre hvad jeg ville, og sige hvad jeg havde lyst til, men når han gav min komplimenter, eller når vi stod i situationer som denne, var sagen helt anderledes. Jeg  selv, havde taget en hvid, blonde-sommer-kjole på, og glattet mit normalt krøllede hår, selvom det havde taget evigheder. Han rakte sin hånd ud, og jeg tog i mod den, inden jeg tog det lange skridt ned fra bussen til asfalten. Da jeg stod ved siden af ham, tog han min hånd til hans mund, og kyssede den blidt, mens han stadig holdt øjenkontakt med mig. Jeg vidste ikke helt hvor jeg skulle kigge hen, for jeg ville helst ikke vise Justin, at jeg i mit hoved, var rød som en tomat.

    ”Du behøver ikke at være genert, det er bare mig jo,” sagde Justin undrende, efter at have opdaget, hvordan jeg havde det med hele den her ’date-ting.’ Det var jo ret nyt for mig. Dylan tog mig aldrig ud på dates. Det var han alt for ’smart’ til. Justin flettede sine fingre ind i mine, og gik med mig ned til en flot gammeldags bil, der holdt ved vejen. Jeg rystede på hovedet. Jeg burde have vidst at han ville gøre alt muligt ud af det hele.

    ”Justin, for fanden,” mumlede jeg og prøvede ikke at smile, da han som den gentleman han var, åbnede døren til bagsædet for mig. Han smilede bare et rigtig selvsikkert smil, og satte sig selv ind bagefter. Han lænede sig ind mod forsædet, og fortalte meget lavt til chaufføren, hvor vi skulle hen. Jeg vidste det ikke selv, og jeg var en person der hadede overraskelser. Justin lænede sig tilbage i sædet igen, og strammede grebet om min spinkle hånd.

    ”Jeg lover dig, at det her bliver en aften, du aldrig vil glemme,” sagde han lavt og smilede et smil, der fik mig til at smelte sammen fuldstændig.

    ”Hvor skal vi hen?” spurgte jeg dumt, fordi han tydeligvis ikke ville fortælle mig noget. Han sendte mig bare et blik, der virkede meget mystisk.

    ”Det er jo ikke sjovt, hvis du ved det. Vent nu bare og se. Jeg er sikker på, at du vil kunne lide det.” Jeg sukkede, og opgav uden overhovedet at have forsøgt, at få ham til at sige det. Måske havde han ret. Måske var det bare bedst at jeg ikke vidste det. Der var stilhed i bilen på hele turen, bortset fra radioen, der spillede ganske lavt i baggrunden. Sangene der blev spillet, var på græsk, og derfor forstod jeg dem ikke, men de fik alt til at virke så romantisk. Jeg skulede nervøst til Justin, da chaufføren, drejede bilen ud på en vej, der pludselig blev meget stejl. Efter lidt tid, fandt jeg ud af, at vi var på vej op af et bjerg. Han smilede beroligende til mig, og hev et sort tørklæde op ad sin lomme.

    ”Lad mig lige give dig det her på,” sagde han, og gjorde tegn til, at jeg skulle vende mig om, så han kunne binde det omkring mine øjne. Jeg blev ærligtalt lidt nervøs, men hans varme blik, forsikrede mig om, at han havde det hele under kontrol. Jeg mærkede det bløde silke mod mine øjne. Det gjorde mig virkelig urolig at jeg intet kunne se, og da jeg mærkede bilen stoppe, vidste jeg ikke helt om jeg skulle grine eller græde. Jeg hadede følelsen af ikke at kunne se noget. Kun få minutter senere hørte bildøren i min side blive åbnet, og Justins hånd tog min, hvorefter han forsigtigt fik mig ud. En stille vind, blæste på mine bare arme, og der var helt stille. Ikke en lyd kunne høres i miles omkreds.

    ”Tag det stille og roligt, og bare følg med mig. Der sker ikke noget, okay?” hørte jeg Justin sige, mens vi gik på en meget ujævn stig. Mine fingre strammede sig omkring Justins, da han fik mig med op ad nogle få trin på nogle trapper, og ledte mig videre hen, ad noget jeg ikke anede jeg var.

    ”Okay, nu tager jeg det her af dig, så stå helt stille,” sagde han og gav slip på min hånd. Der lugtede af spaghetti. Jeg ved ikke om det bare var mig, men det gjorde der altså. Justins hænder, begyndte at fumle med knuden, og da jeg mærkede tørklæder forsvinde, lukkede jeg med det samme mine øjne. Justins, der stod lige bag ved mig, lagde sine arme om min talje, og hviskede blidt i mit øre: ”Åben dine øjne.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...