Kærlighed, kærester og kondomer

Lulu er en helt almindelig pige i 9.klasse, lige indtil den dag hvor hun tager til fest hos sin bedste veninde, og møder Mikkel...

5Likes
5Kommentarer
1627Visninger
AA

2. Var jeg ikke syg??

Jeg er taget til lægen uden at min mor ved det. Jeg tror nemlig jeg er gravid, for jeg ikke har haft mens i fire måneder og min mor ville gå total amok, hvis hun viste det. ”hej, hvad er det så du vil have jeg skal kigge på” siger lægen, hun er egentlig meget sød. ”jeg… jeg tror jeg er gravid” siger jeg så hurtigt jeg kan, ”når men det må vi hellere lige kigge på”… Da jeg kommer ud fra lægen igen, går jeg ind på toilettet. Jeg sidder derude i en halv time ca. hvor jeg virkelig græder, ryster, ja jeg hulker nærmest. Jeg er gravid, og man kan ikke fjerne barnet, det er for sent.

Jeg ringer til Mikkel ”hej søde, må jeg godt komme over til dig skat. Jeg har noget meget vigtig at sige til dig” siger mens lydløse tårer triller ned af kinderne på mig.

Da jeg kommer hjem til Mikkel, er han alene hjemme” hvad var det du ville sige til mig” spørger Mikkel mig. Jeg er nød til bare at springe ud i det ” jeg var til læge i dag, og hun fortalte mig, at jeg er gravid”, jeg græder mens jeg siger det. ”har du været UTRO og blevet GRAVID med ham” råber Mikkel, han ser helt skræmmende ud. ”nej… nej det er dit barn” tårende løber med flere kilometer ned af kinderne på mig, ” HVAD!! men vi har da brugt beskyttelse hver gang” siger han og ser helt bange ud, ” der var en gang vi ikke gjorde” hvisker jeg, for at han ikke skulle blive sur og råbe igen. ”hvornår?” Mikkel er lidt roligere nu, ” den første gang” jeg hvisker stadigvæk, han sætter sig med siden af mig og læggere armen om mig ” vil du gerne have barnet eller skal vi få det fjernet?” siger han trøstende, ” det kan ikke fjernes, fostret er 4 måneder gammel så er det for sent” jeg er næsten holdt op med at græde, men da jeg siger det begynder jeg igen. ”Er du begyndt og få en lille bule” han lyder som om det lige pludselig er meget spændende, hvilket det jo ikke er, det er en katastrofe. ”Jeg ved det faktisk ikke, jeg har ikke turde kigge eller mærke. Men måske er der en lille en” min stemme er meget meget lille. Jeg bliver et par timer mere, hvor vi for snakket en masse. Vi snakker om alt muligt, om barnets køn, om vi vil have det, hvor vi skal bo og vores uddannelse.

Da jeg kommer hjem tænker jeg på hvad jeg skal sige til min mor. Hun bliver sikkert pisse sur over det. ”Mor, jeg skal lige tale med dig” jeg prøver at få min stemme til at lyde normal, men den knækker alligevel over. ”Hvad er det skat?” min mor lyder glad, og nu skal jeg ødelægge den gode stemning ligesom jeg altid gør. ”Jeg… jeg var til lægen i dag” mere kan jeg ikke sige, jeg bryder helt sammen. ”jamen hvad er galt skat” min mor lyder meget bekymret. ”Jeg ska…skal have et ba…barn” stammer jeg og begynder og tude endnu mere, ” jamen skat” min mor står bare og kigger ud i luften. ”Hvem er faren, er det Mikkel?” hun lyder ikke det mindste sur, ”Ja, det er Mikkel” jeg har fået stemmen lidt mere over kontrol, ”jamen du er jo kun femten”, min mor kigger bedrøvet på mig. ”Jeg bliver nød til at tænke lidt” siger min mor og går ind i soveværelset. Tænk at hun bare svigtede mig på den måde, jeg hader hende!

Jeg står der midt i stuen og ved ikke hvad jeg skal gøre. Til sidst går jeg ind på mit værelse og tænder pc´en, jeg går ind på google og søger på graviditet. Der kommer masser af links op, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gå ind på, så jeg vælger bare det første link. Efter at havde siddet og gloet på alle mulige ord som bækkenløsning, abort, for tidlig født og en milliard andre ord går jeg i seng, mit hoved summer helt, af alle de informationer. Mandag bliver jeg hjemme, lige nu er jeg alt for chokeret til at gøre noget som helst. ”skat der står mad i køleskabet, så du tager bare. Jeg kører nu” mor kigger tomt på mig, jeg nikker og lægger mig om på den anden side. Mig og mor snakker næsten ikke sammen, vi er ikke sure på hinanden. Vi trænger nok begge to bare til lidt alene- og tænketid. Da jeg kan hører hoveddøren smække går jeg ned i stuen. Resten af dagen foregår som i en tåge.

Jeg bliver hjemme hele ugen, jeg kan ingen ting jeg går bare rundt som en zombie. Mærker lidt på min mave(en lille bule) og ellers prøver jeg egentlig bare at glemme alt.

 

Efter weekenden insistere min mor på at jeg skal i skole. Så jeg slæber mig der over.

”Lulu hvor har du været, jeg har savnet dig sådan. Hvorfor ringer du ikke tilbage…” Louise står bare snakker og snakker indtil jeg stopper hende med ” Louise kan vi ikke lige gå ud på toilettet og snakke. ”jo, of course” Louise min super dejlige og helt ubekymrede veninde. Ude på toilettet fortæller jeg hende om at jeg skal være mor, men at vi altid vil være venner lige meget hvad. Heldigvis er Louise ligeglad med, at jeg er gravid, jeg er bare Lulu. Jeg vil ikke fortælle det til resten af klassen lige nu. Når man begynder at kunne se det lidt mere, så siger jeg det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...