Den sorte skole


3Likes
18Kommentarer
4504Visninger
AA

7. De drenge!

 Jeg kunne høre de langsome skridt. Det kunne ikke være min far, han råbte altid 'Hej tøs!' når han kom ind, og glvet knirkede ikke, det knirkede atlid når min far gik rundt. Hvem var det så? "Bella?" SHIT! det var Liam. Jeg kunne mærke en tåre trille ned af min kind. Han skulle ikke være her. Han skulle ikke se mig sådan her. Det skulle han ikke. jeg kunne høre ham tydeligt. Han stod lige bag ved mig. Jeg kiggede en på gulvet. Knive lå bare der. Der var blod på den.  Der var blod over alt. På kniven, på gulvet... Og på mig. Jeg kunne høre at han satte sig ned på gulvet. Jeg kunne mærke hans arme, der tog fat om mig, og pressede mig ind til ham. "Jeg er så ked af det." mumlede jeg. Han tog smøgen ud af min hånd, og smed den væk. Det var så rart at sidde der med Liam. Jeg var hjemme hos ham. Det var som om alt om kring mig bare forsvandt. Det var som om vi bare sad i vores egen lille verden, hvor ingen kunne gøre noget. Det var så rart. Vi sad der bare, uden at snakke, ud at tænke, vi var der bare.

Jeg havde taget meget make-up, så man ikke kunne se mit sæbeøje. Det var kun Liam og Duce der vidste til det. Duce hvade sagt undsyld, så alt var okay igen. Det var tisdag i dag. Mine tanker blev afbrudt af læren der kom i lokalet. "Nå klasse! Er i klar til prøveugen?" Hvad! var der prøveuge?! Shit! Jeg havde ikke læst! Og starter en prøveuge om tirsdagen...? LORT! mine tanker gik af mok. Læren lage et hæfte med mattematik opgaver på mit bord. Jeg var så tæt på at panike, men så så jeg over på Liam, der smilte roligt til mig. Jeg fandt min blyant frem, og begyndte. Det var ikke så svært. Jeg kunne finde ud af det hele. Da jeg var færdig rettede jeg det igennem, og gik op til læren, og af leverde det. "Det var hurtigt! Skal du ikke lige retted det?" spurgte han. "Det har jeg gjordt..." "Super! Du må holde pause nu." og så gik jeg ud i kantinen. Jeg så på min mobil. Der var kun gået 60 minutter. Mærkeligt... Så hurtig var jeg da ikke? Nå. der var ingen i kantinen, så jeg gik ud på græsplænen for at få en smøg. Jeg stod bare og så ud i luften, men blev afbrudt af en banken på ruden. Det var Liam... Jeg smed smøgen, og gik ind til ham. "Hvordan kan du blive så hurtigt færdig?" spurgte han. "Jeg ved det ikke... Måske er jeg bare hurtig? Hvor lang tid brugte du der inde?" "Ca. 90 minutter... Hvad med dig?" "60... Hvor lang tid har vi til den prøve?" "150 minutter." sådan blev vi ved i lang tid, ind til Duce kom ud. Jeg gik hen til ham, og spurgte ham om hvordan det gik, men han gad ikke at snakke om det. Da pausen var færdig skulle vi ind til endnu en prøve... Og... Igen var jeg den første der var færdig, og Liam bag efter mig, igen. Og det skete også alle de andre dage... Det hele var let. HVORFOR SKULLE DET HELE VÆRE SÅ LET!?! 

Det var fradag aften og jeg sad med min bærbar, og så tv, og forsøgte af finde et eller andet at lave i min fritid. Jeg fandt et eller andet avis job hver anden fredag. Det var fint med mig! Jeg sad og prøvede at finde noget at se. Jeg fandt frem til 'The X Factor. Jeg havde hørt der var et godt bandt med ved navn 'One Directon' eller sådan noget. "Mine damer og herrer, tag godt imod... One Direction!" sagde damen i tv'et. Og frem på scenen kom... LIAM! HARRY! NIALL! ZAYN! LOUIS!? Hvad fan'? "Det er løgn!" Jeg sad og var helt opslugt af dem. De sang pisse godt! Det var helt fantastisk! Wow...! Jeg sad og googlede alt om dem! Hvorfor vidste jeg ikke det? De var bare for meget, de drenge!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...