Den sorte skole


3Likes
18Kommentarer
4481Visninger
AA

29. Banegården

 

Jeg gik hen af gaden. At gjorde ondt. Jeg kunne ikke fokusere på noget som helst. Jeg kiggede ned på jorden, og fik øje på en hundredkroneseddel. Jeg tog den, og gik videre. Jeg fik øje på en kiosk, og gik ind og købte en pakke smøger og en lighter. Jeg vidste ikke rigtig hvor jeg var, så jeg gik bare rundt. Mine fødder gjord sygt ondt, så jeg besluttede mig for, at tage mine sko af. Jeg fandt en bænk, og satte mig ned.

Jeg tog en smøg frem og tændte den, da jeg hørte en råbe mit navn. Jeg kiggede rundt, men kunne se ikke nogen. ”Bella!” Jeg kiggede mig om igen, og fik så øje på Theresa. Hun løb hen til mig. ”Hvad… Laver du her? Skulle du ikke være i skole?” spurgte jeg hende. Hun gav mig et kæmpe kram. ”Godt at du er okay! Vi har ledt efter dig hele natten.” ”’Vi’?” gentog jeg. ”Ja, os alle sammen! Louis, Niall, Zayn, Harry… Og Liam.” Hun fandt sin mobil frem, og ringede op. ”Hey skat!... Jeg har fundet hende... Ja hun har det fint… Super!... Jeg savner også dig. Vi ses om lidt!” Hun puttede sin mobil tilbage i sin lomme. ”Vi skal mødes med drengene om lidt, inde på hoved banegården.” Sagde hun, og rev mig op fra bænken. ”Drop det! Jeg skal hjem!” råbte jeg, og forsøgte at gå den modsatte vej, men hun havde for godt fat i mig. Vi gik i lidt tid, og så kom vi til banegården.

Der var helt tomt udenfor banegården, bortset fra de fem drenge, som stod og ventede på os. Jeg kunne godt finde hjem her fra, så jeg skulle bare løbe, når jeg havde en mulighed for det. De løb alle hen til os. Liam krammede mig, men jeg skubbede ham væk. ”Jeg er så ked af det!” ”Hold nu kæft! Jeg gider ikke at, høre på dig!” svarede jeg tilbage. ”Jeg synes nu at du overreager…” kom det fra Zayn. Det var nok! Hvorfor skulle han blande sig? Jeg rev min arm til mig, og løb. De løb alle efter mig, og jeg vidste godt at de kunne fange mig på ingen tid, så jeg stoppede op. De stod et par meter væk fra mig. ”Lad mig nu bare være!!” råbte jeg meget højt, og kastede mine stiletter efter dem. Jeg ramte Liam lige i hovedet, og Louis i maven. Jeg løb så hurtigt jeg kunne, som om helvede jagede mig. Efter jeg havde løbet et stykke tid, kiggede jeg til bage, og så at det ikke var nogen bag mig. Jeg sænkede farten til gå tempo, og inden for ti minutter stod jeg inde på mit værelse.

Jeg havde det så skidt. Jeg forsøgte at sove, men det hjalp ikke, så jeg fandt den lille pose frem. Sidste gang var det for meget med to piller, så jeg tog kun en enkelt. Jeg lagde mig ned på sengen, og ventede på en godt følelse, og der gik ikke ret lang tid før den kom. Jeg lod alle mine tanker forlade mit hoved, og bare flyde væk i øjeblikket, og så blev alting sløret. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...