Egetræet


0Likes
0Kommentarer
1193Visninger
AA

5. Nøglen?

Julius smilede, hvordan kunne han smile når alt var fortabt, der var intet tilbage? ,,Hvorfor hænger i begge sådan med næbbet?” spurgte han. Hænge med næbet hvordan kunne han ikke hænge med næbbet? ,,Julius, det var jo hele vores liv, alt hvad vi nogensinde har været, og lavet var derinde, alle vores opsparinger, alt der kunne gøre os lykkelige!” sagde Eliases mor. ,,Er lykken kun i penge, og murre?” spurgte Julius som om det var det allermest almindelige at sige. ,,Nej. Men det er svært at overleve uden penge til maden, og vejen.” sagde, Ea. ,,penge har vi nok af min kære Ea, jeg har en hel skat gemt under det store talende egetræ.” han nærmest viskede. ,,Der er ingen skat under et eller andet talende egetræ.” skreg Ea.- ,,du skal ikke bilde vores søn noget af det pjat ind, han er ikke som dig han ved bedre!” ,,Du ved jo at det er rigtig Ea, du talte selv med det.” hun sukkede dybt. ,,Talte med et træ, ja den er god med dig!” Julius tog hendes hænder, og kiggede hende dybt i øjnene. ,,Du ved jo godt du var der Ea, du ved godt hvad du sagde, du kan sagtens huske det, du vil bare ikke!” ,,Jeg ved intet om noget træ, der kan tale, - Julius kom ned på jorden, du kan ikke altid bare digte din egen lille verden!” Julius kiggede på hende . ,,Men der var en nøgle, et eller andet man skulle gøre, jeg er helt sikker, jeg kan bare ikke huske hvad!” ,,Du kan måske ikke huske det, fordi der slet ikke har været nogen nøgle, nogensinde. Det er alt sammen bare noget din bedstefar fandt på for at gøre en lille dreng glad, han sagde det kun for at gøre dig glad!” Det var sjovt hun havde altid været så åben overfor alle Eliases syge idéer, meninger og historier, men måske havde hun bare hørt denne historie for mange gange, måske var hun blevet skuffet, de havde jo muligvis allerede ledt efter den. ,,Men, far hvad kunne nøglen være, hvor tror du den er?” Julius gnubbede stille pege- og tommelfinger hen over hagen, som nogle mænd gør når de tænker sig rigtig godt om. ,,Ja det er jo lige det der problemet, den del af historien fortalte han aldrig, det var som om at den del var blevet klippet ud hans hukommelse, han nåde altid lige til der hvor, den unge mand rejser ud i verden, det er nemlig bestemt at alle mænd i vores familie, når de fylder otteogtyve skal rejse ud i verden med nordenvinden, og komme tættere på hemmeligheden bag det levende træ.” Elias sad med store øjne. ,,Skal jeg så også forlade min familie når jeg fylder otteogtyve?” Hans mor rømmede sig. ,,Nej min søn du skal ikke nogen steder for at finde ud af noget om et træ!” ,,Det må han altså selv bestemme når tiden er inde Ea.” ,,Hvad var historien, altså hele historien?”  spurgte Elias. Julius smilede. Han fandt en lille bog med navnet: alt begyndelse starter ved roden, frem fra sin lomme. ,,Vores forfædre  var gode til at fortælle historier videre gennem årtierne, og selvfølgelig er der blevet pyntet og bygget videre på dem, men en af grund-historierne siger at da kong Gustaf d. 2 næsten måtte se sig besejret af svenskerne, gemte han sine kæreste ejendele, et eller andet sted i dette land. Imellem de genstande, siger man at han gemte det hellige-kongekors, altså det kors der viste at man var den retmæssige kron arving. Det var et kors lavet af hvid-guld med indgraveret tegninger af fabeldyr, der sad hvide dybhavs sten på hver spids af korset, og en i midten, det formåede at være enkelt, og prangende samtidigt, det var virkelig smukt. Man siger at svenskerne senere slog den danske konge i ihjel, og troede derved at de var herre over danskerne, men ingen dansker fulgte dem, ingen ville adlyde en der ikke havde retten til at herske.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...