Deadly Love - The Hunger Games

De mørke dage er lige overstået, da Capitol beslutter sig for at oprette et nyt spil: Dødsspillet... Et spil der skal være med til at minde befolkningen om, hvem der har magten.
Forældreløse Céleste Bellerose bliver valgt til at være en af de 24 sonere, men der er bare et problem. Det havde aldrig været hendes mening, at forelske sig i en af sonerne...

10Likes
20Kommentarer
2343Visninger
AA

5. Nate Blackbourne

Det er sådan, jeg lærer ham at kende. Nathaniel Blackbourne fra Distrikt 7, men han vil helst bare kaldes Nate. Efter bue episoden besluttede vi os for, at allierer os. Han gav mig en dolk, og til gengæld præsenterede jeg mig selv. ”Hvorfor dræbte du mig ikke bare?” spørger jeg ham en dag, hvor vi ligger i skyggen af et stort egetræ. Heden har i længere tid, prøvet at tage livet af os. Nate trækker på skuldrene. Jeg venter lidt, men han svarer mig aldrig. ”Hvad tror de andre laver lige nu?” Ingen af os ved, hvor lang tid vi har været herinde. De første par dage prøvede jeg at holde styr på det, men nu har jeg ingen anelse om det. Nate studerer mit ansigt lidt, før han svarer mig. ”Spørger mig ikke Céleste. Jeg er glad så længe, de holder sig langt væk fra os.” I forhold til at vi har allieret os med hinanden, gør vi ikke noget for at overvinde de andre. Altså ikke andet end at sidde dag og nat under det samme træ og tale. En gang imellem går vi dog på jagt, for at finde noget at spise. Tørsten slukker vi ved en ren kilde i en klippevæg ikke så langt herfra.

”Nate?” Jeg vender mig om på siden, for bedre at kunne se hans ansigt. Han stønner og vifter afværgende med sin hånd. Jeg tager det som et ja og forsætter. ”Nate, hvad er planen? Jeg mener, hvad hvis vi bliver de sidste to tilbage? Hvad gør vi så? Vil du være parat, til at tage mit liv?” Nate sætter sig straks op og ser mig dybt ind i øjnene. ”Céleste… du må aldrig nogensinde tænke den tanke igen.” Jeg kigger ned på mine hænder, bange for at hvis jeg ser ind i de dejlige grønne øjne, vil hele min modstand og tilmed min fornuft briste. ”Hvorfor? Tror du da ikke, at vi overlever?” spørger jeg med svag stemme. Nate tager blidt fat om min hage, og tvinger mig til at se ham i øjnene. ”Selvfølgelig overlever vi, men du må ikke tro at jeg nogensinde vil tage dit liv bare for et dumt spil. Jeg ville ikke engang tage dit liv, hvis jeg havde en virkelig god grund til det. Det kan jeg bare ikke.” Jeg rødmer og håber på at han bare tror, det er varmen. Langsomt læner han sig frem mod mig, og presser sine bløde læber blidt mod min mund. Jeg er aldrig blevet kysset før, men jeg gengælder det alligevel klodset og usikker. Det føles som om, vi smelter sammen. Jeg ved ikke længere, hvad der er mit eget hjerteslag. Vi stopper stukåndede og gisper efter luft. Nate smiler skævt til mig, og jeg dåner væk i hans øjne.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...