Avox

Silver Snake er beboer i Capitol, men hun er ikke som alle andre. Måske fordi hun voksede op i distrikt 8, det mest oprørske af alle distrikterne. Capitol har taget det hun elsker allermest og nu er hun klar til at kæmpe en stum kamp for at få det tilbage.

WUHUU fik sgu en femteplads!!!:D

46Likes
74Kommentarer
4511Visninger
AA

7. Vestindgangen

Vestindgangen har altid været langt mere ubehagelig og beskidt end de andre veje ned i tunnelerne. De er selvfølgelig alle ubehagelige, men Vestindgangen har sin helt egen grusomme charme. En enkelt Fredsvogter ser skeptisk på mig og strammer grebet om sin pistol. ”Hvad kan jeg gøre for Dem?” spørger han så flirtende. Ad. Jeg tager en af rygsækkene af ryggen og kaster den hen til ham. ”Jeg vil besøge Rich Tiger”. Fredsvogteren kigger ned i tasken i lang tid og nikker så. ”For det dobbelte får du en halv time” siger han, med det samme mindre formelt og tager smilende imod endnu en taske. ”Denne vej, smukke”. Han åbner dækslet bag sig og lader sig glide ned i hullet. Jeg skutter mig og kravler efter ham ned af en lang, rusten trappe ned under jorden.

 

”Hun skal besøge Rich Tiger” siger Fredsvogteren der stod vagt oppe på overfladen til en anden, meget ældre, arret Fredsvogter og kravler så op af stigen igen. En ting elsker jeg grænseløst ved præsident Snow: han ser gennem fingrene med besøg når det gælder avoxer der alligevel ikke har nogen værdi for ham. Den gamle Fredsvogter nikker mig med sig ned af en fugtig, klam tunnel. Vi passere flere avoxer i tavshed og de ser næsten ikke op når vi går forbi dem. Måske mener Fredsvogteren at det er respektløst at tale når man er omgivet af tvungne stumme mennesker. Jeg håber bare ikke at han selv er avox. Det ville være frygteligt at være fangevogter over sine medfæller. De fleste avoxer arbejder kun i lyset fra en gammel olielampe og de har ikke særlig meget tøj på. Kulden må være ved at tage livet af dem. Der er ret langt mellem hver arbejdende avox, mindst 50 meter. En fordel for mig. Pludselig stopper den tavse Fredsvogter og peger på en person der står et par meter foran os med bøjet ryg i lyset fra en gammel olielampe. Jeg nikker tavst. Og knalder så en knytnæve så hårdt jeg kan ind i hovedet på Fredsvogteren så det knækker hele vejen op gennem min hånd, en smerte jeg ignorere. Han når kun at give et lille råb fra sig før jeg holder ham for munden og slår ham i tindingen så han mister bevidstheden. Så tager jeg hans lyddæmpede pistol og vender mig mod den overraskede avox der er sat fast til væggen med en fodlænke.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...