Avox

Silver Snake er beboer i Capitol, men hun er ikke som alle andre. Måske fordi hun voksede op i distrikt 8, det mest oprørske af alle distrikterne. Capitol har taget det hun elsker allermest og nu er hun klar til at kæmpe en stum kamp for at få det tilbage.

WUHUU fik sgu en femteplads!!!:D

46Likes
74Kommentarer
4515Visninger
AA

5. Det første møde

Jeg mødte præsident Snow allerførste gang til mine forældres bryllup. Jeg husker det tydeligt, tydeligere end jeg har lyst til. Allerede dengang foragtede jeg ham dybt for at tage børn og dræbe dem. Det var meget svært for mig at beherske mig da han klappede mig venskabeligt på hovedet og fortalte min far hvilken guldklump jeg ”i sandhed” var. Jeg stod der i den grimmeste Capitol-agtige kjole man kan forestille sig og lod som om at alt var helt fantastisk da hans særprægede lugt trængte ind på mig. Blod har altid været en kendt lugt for mig, hvor jeg kommer fra kommer folk tit slemt til skade under arbejdet med det hårde stof man bruger til Fredsvogterdragter. Det stof kan modstå mere end det ser ud til. Rosen derimod mindede mig mest om kvalme. Jeg vendte mig hurtigt rundt og der stod han: selveste præsident Snow.

”Godaften mit barn” smilede han, et slangeagtigt ondt smil.

”God… godaften” stammede jeg og bukkede let.

”Tillykke med dine forældre. Jeg har en lille ting med til dig”. Jeg ville under ingen omstændigheder have noget af ham. Men det turde jeg ikke sige. I sin inderlomme fandt min værste fjende en rose som han nænsomt rakte ned til mig. Dens luft var mindst lige så kvalmende som den i hans knaphul. Den var lyserøde og smuk til perfektion, dens voksagtige blade havde en flot glans. De fleste ville være beærede over en sådan gave fra præsidenten. Jeg fik det bare dårligt og havde lyst til at løbe min vej. Jeg fandt mit inderste mod og tog imod blomsten. Desværre følger der med mit inderste mod også mit inderste had. ”Mange tak” det var umuligt for mig at skjule den syrlige undertone i min stemme. Det så egentlig bare ud til at more Snow og jeg tænkte at han med vilje prikkede til mine værste sider. For egen morskabs skyld.

”Velbekomme. Du må have en fortsat god aften”

”I lige måde præsident Snow” hviskede jeg kun lige hørligt. Så vendte min, skulle det senere vise sig, værste fjende om på hælene og gik ind i mængden der automatisk trak sig væk så han kunne komme forbi dem. Jeg så længe på rosen hvorefter jeg spurtede ud på et toilet og kastede alt jeg havde spist den aften op. Ikke fordi det var unormalt at høre opkastlyde under en fest i Capitol, madfrådseri er en af deres fineste kunster, men jeg kastede ikke op fordi jeg havde drukket noget af det afskyelige stads der var i champagneglassene. Da jeg halvsvimmel kom ud fra toilettet var rosen destrueret og skyllet ud. Jeg fortalte aldrig nogen om Snows personlige gave til mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...