Moments 3 - One direction

Kate og Harry er sammen igen. De overvejer at flytte sammen, men det går ikke lige så smurt som de havde håbet på. Kan de klare det denne gang?

171Likes
413Kommentarer
22962Visninger
AA

12. Syg i skolen.

Ca 1 og en halv måned efter var vi flyttet ind i den nye lejlighed, den var blevet mega fed. Alt var på plads. Jeg havde taget et par fridage fra skolen, så jeg kunne hjælpe med lejligheden, men nu skulle jeg atter tilbage til skolen. Jeg glædede mig til at se mine venner.

Harry var taget tidligt afsted over til studioet, så da jeg vågnede var jeg helt alene.. det var underligt. Lige så snart jeg stod på mine egne ben, kom en voldsom kvalme brusende. Jeg ignorerede det, og tog så uniformen på. Jeg havde savnet den kedelige, og almindelige uniform. Jeg gik ud i køkkenet, men jeg havde ikke lyst til mad. Jeg valgte at springe morgenmaden over, som jeg gjorde så tit. Jeg gik ind i stuen for at hente mine bøger, en af dem lå på gulvet. Jeg bøjede mig ned efter den, da kvamlen virkelig trådte ind. Jeg smed alle bøgerne og skyndte mig ud på toilettet, og brækkede mig ud over wc'et. Jeg tørrede munden, og børstede tænder for at få den ækle smag og lugt væk. Jeg gjorde det hurtigt rent, da sulten pludslig skød ind. Jeg var da ellers aldrig sulten om morgnen..

Jeg smurte et tykt lag smør på franskbrødet, og åd det hele på et par sekunder. Jeg smuttede et par småkager ned i tasken, hvis jeg nu blev sulten igen. Jeg pakkede bøgerne ned, svang tasken over skulderen og bestilte en taxa til skolen.

Jeg ankom til skolen, og betalte chafføren. Jeg var allerede et par minutter forsinket, pokkers også. Jeg listede mig forsigtigt ind til science, læreren kiggede kort på mig men sagde intet. Jeg satte mig hurtigt ned, og prøvede at lytte efter med en svag hovedpine.

I Frikvateret fandt Christoffer mig, og omfavnede mig hårdt. "Godt at se dig, bro" sagde han med et smil der rakte fra øre til øre. Jeg kiggede mærkeligt på ham, han var da blevet ramt af et eller andet gangster-sprog. "Også godt at se dig, tror jeg nok" sagde jeg og trak på smilebåndet. "Kate!" råbte Victoria i den anden ende af gangen "Hvordan går det med lejligheden? Fortæl, fortæl!" skreg hun, jeg så ned i jorden, alle kiggede. Det var så typisk Victoria at skabe en scene.

En af fodbold-drengene kom gående forbi, han fangede hurtigt Victorias interesse. Hun smilede flirtende, selvom hun havde en kæreste. Da jeg vendte mig for at se hvordan han så ud, ramte en iskold slushie mig lige i ansigtet. Da jeg fik tørret det væk fra ansigtet, så jeg ham få en high-five af sin ven. De grinede, og flere tog billeder af mig. Jeg løb ind på toilettet, og prøvede at få det værste væk. Desværre var min ellers så hvide skjorte blevet blå af slush-ice'en. Da jeg havde gnedet, og vasket skjorten ren - eller næsten da - gik jeg til matematik timen.

Den våde skjorte og hovedpinen gjorde det ikke nemt for mig, da jeg blev mere og mere svimmel. Min matematik lærer sagde noget oppe ved tavlen, alle lyttede varsomt med. Pludslig blev alt sløret, jeg mærkede at jeg gled ned fra stolen og alt blev sort.

"Kate? Kate? Kate, er du vågen?" spurgte en rar men alligevel irriterende stemme. Jeg åbnede forsigtigt mine øjne, alt i rummet var sløret og mit hoved dunkede værre end nogensinde. "Kate, din far er her.. Han skal nok køre dig hjem" fortsatte stemmen, jeg ville helst bare holde lyden ude men jeg satte mig op alligevel. Et par faste mandehænder greb om mit liv, og hjalp mig op og stå. Mine ben var som gummi, jeg kunne ikke stå på dem uden at brase sammen. Manden, som jeg gættede på var min far, hjalp mig ud i bilen og kørte mig hjem. Far kørte mig ikke hjem, men til lejligheden som virkede så ukendt. Jeg ville dog helst bare hjem, men hvad skulle jeg sige? Farmand, jeg vil hjem nu?! Det gik ikke, han skulle jo tro at jeg var en ansvarlig voksen. Han hjalp mig op, og ind i seng. "Kate, jeg skal tilbage til arbejdet nu.. Ring til Harry, hvis han skal komme og hjælpe til" sagde far, jeg hørte hans fodskridt der forsvandt og en dør der smækkede.

Det var ikke en mulighed at ringe til Harry, han skulle ikke tro at jeg var en svag svækling. Jeg lå og tænkte lidt og til sidst faldt jeg i søvn.

Jeg blev vækket af Harrys bløde hånd som strøg blidt mit hår. Jeg kneb øjnene sammen, og prøvede at åbne dem. Jeg fik dem endelig åbnet, og smilede til Harry. "Var det hårdt i skolen?" spurgte han, jeg nikkede "Ja, jeg havde bare lidt hovedpine" løj jeg, og valgte ikke at fortælle ham om min dag..

Harry lavede pasta med kødsovs, min livret mums. Men jeg var stadig ikke helt på toppen, så jeg rørte knap nok maden. "Hvad er der galdt? Du har ikke engang rørt din portion.." spurgte Harry bekymret "Hmm, jeg er bare ikke sulten" mumlede jeg, Harry satte sig over ved siden af mig og mærkede min pande. "Du er brændvarm, du må hellere blive hjemme imorgen! Jeg skal nok blive hjemme.." smilede Harry sødt, og holdte om mig.

Jeg lå i sengen, mens Harry havde armene rundt om mig. Pludslig mærkede jeg en stærk smerte i maven, jeg krummede mig hurtigt sammen. Harry som var vågen, så bekymret på mig. Jeg følte stærke spændinger i maven, og bevægede mig i takt med smerterne. "Kate, hvad er der galdt?" spurgte han, og nussede min ryg. "Skal du på hospitalet?" spurgte han, jeg rystede ivrigt med hele kroppen "Ikke hospitalet, ikke hospitalet!" mumlede jeg. Og med ét forsvandt kramperne igen, og kort efter faldt jeg i søvn.

 

Mere?

___________________________________________________________________________________________________

Med hjælp af you know who!!! igeeeeen! Læs hendes også! De er amazayn! ahahaha

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...