Moments 3 - One direction

Kate og Harry er sammen igen. De overvejer at flytte sammen, men det går ikke lige så smurt som de havde håbet på. Kan de klare det denne gang?

171Likes
413Kommentarer
22895Visninger
AA

19. En uventet besked.

 

Harrys P.O.V

Jeg lå stille og roligt i sengen, jeg tænkte. Jeg tænkte ikke på noget specielt, jeg tænkte bare. Kate lå uroligt og bevægede sig hele tiden, jeg holdte om hende. Hun slappede hurtigt af, og lå så stille igen. Jeg kyssede hende på kinden, jeg kunne ikke la' være med at beundre hende. Hun var så smuk, desværre var hun blevet såret alt for mange gange og jeg må indrømme at jeg tvivlede på om jeg var den rigtige for hende. Kate var den rigtige for mig, hun var den eneste ene. Hun var alt jeg så efter i en pige, hun var min drømme-pige. Kate begyndte at åbne øjnene, jeg kiggede hurtigt væk. Hun skulle ikke vide at jeg beundrede hende hver morgen, det ville være akavet og pinligt..

Kate smilede "Jeg elsker dig" mumlede hun, jeg kiggede på hende. Alt der kom ud af hendes mund lød så oprigtigt, og så klart. "Jeg elsker dig mere" smilede jeg tilbage. Jeg lod en hånd køre igennem mit hår, mens jeg langsomt stod ud af sengen. En lørdag morgen, great.

Kate havde fået noget tøj på, jeg kunne ikke la' være med at tænke på igår. Det var sjovt at se drengene igen, og se Kate hygge sig. Men det var da mistænkeligt underligt at hun ikke drak igår, hun plejede altid at drikke. Men hun havde det i det mindste sjovt, sammen med Liam. Ædru Liam. 

Jeg stod og lavede morgenmad, scramble eggs med bacon hvilket var Kates ynglings morgenmad. Kate kom ud i køkkenet "mmmh, her dufter" grinede hun, da hun så hvad jeg havde lavet "My cooking-skills is top dollar" grinede jeg, Kate smilede ad mig. Hun satte sig og begyndte at spise, der gik faktisk ikke særlig langtid før hun havde spist det hele op. Hun slog en ordentlig bøvs, hun holdte sig for munden og blev rød som en tomat. Jeg grinede.

Kate rejste sig op, og gik ind mod soveværelset "Kate, vent lige.." råbte jeg efter hende, Kates krop vendte sig og snuede sig hen mod mig. "Louis har inviteret os ud i aften" sagde jeg, mens jeg vaskede panden op. Kate fniste "Jaja, men altså jeg ved bare ikke.." hendes ord stoppede brat mens hendes øjenlåg klappede sammen, hendes krop faldt slapt ned på gulvet. Jeg skyndte mig ned til hende "Kate? Kate? Kate, svar mig!" råbte jeg og klaskede hende på kinden. Jeg gik i panik, og tåre begyndte at strømme ned af mine kinder. Jeg skyndte mig at bære hende ud til bilen, for at køre hende ud på hospitalet.

Jeg skyndte mig ind med hendes bevidstløse krop hængende i mine arme. Jeg fandt en læge, som hurtigt tog sig af hende. Han var rolig, mens han undersøgte hende. Jeg stod og trippede, han prøvede at berolige mig men min kæreste var lige faldet om! "Hvad skete der præcist?" spurgte han "Vi sto-stod bare og sn-a-akkede også også faldt hun om" stammede jeg, han tjekkede hendes pupiller, hendes blodtryk, han tjekkede alt. "Må jeg bede dig vente udenfor, mens jeg fortager mig en mere præcis undersøgelse" sagde han mens han tog et par klæbrige hvide latex handsker på, dette lovede ikke godt. Jeg nikkede uroligt, og gik så ud i venterummet.

En mere præcis undersøgelse. Hvad skulle det betyde? Skulle han tjekke hende for blodpropper? Hjertestop? Kræft? Dette rev mig i stykker. Øjeblikket hér var smertefuldt, jeg vidste ingenting om hvad der var galdt. Jeg er et kontrol menneske, så jeg flipper ud når noget går galdt som jeg ikke har kontrol over.

En teenage-pige kom med bedene øjne hen til mig "Harry, må jeg få din autograf?" spurgte hun og smilede sukkersødt, jeg prøvede at smile tilbage "Ja, klart.." mumlede jeg, pigen hev et stykke papir frem og en kuglepen. Jeg skrev det hurtigt "Jeg hedder forresten Sarah" sagde hun og smilede så to smilehuller poppede frem. Jeg gav hende papiret mens hun smilede overlykkeligt. Jeg gjorde da i det mindste én glad, selvom jeg selv var et værre rod.

Lægen kom ud igen, han stop med et papir. Han lavede tegn til at jeg kunne komme ind igen, jeg gik med nervøse skridt hen mod døren. Lægen, Dr. Ayson, stod og kiggede alvorligt på mig. "Ja, altså det var bare en naturlig reaktion" mumlede han "En naturlig reaktion? På hvad?" spurgte jeg forvirret "Graviditet" mumlede han, jeg begyndte at grine. Dr. Ayson gav mig et alvorligt blik, hvilket fik mig til at indse at han talte sandt "Hvad? Nej! Hun er ikke gravid.." sagde jeg, med et nervøst smil "Hun er ca. i 3-4 måned" sagde han, jeg tog mig selv til hovedet. Det kom som et chok. Det var en uventet besked, meget uventet. Det kunne ikke være sandt, det her. Det måtte ikke være sandt, var hun virkelig gravid? Hun havde ikke sagt et ord. Hun havde ikke sagt noget som helst.. Var hun så blevet gravid dér hvor hun .. tilgav mig .. efter .. det med .. Daniel?

Dr. Ayson så på mig "Du vidste ikke noget om det?" spurgte han "Hun har ikke sagt et ord om det.." mumlede jeg og så ned. Skulle vi have et barn? Det var jeg slet ikke klar til! Jeg havde hele mit liv foran mig, jeg ville ikke spilde det på et barn. Jeg var kun 18 år, jeg havde en karriere. Hvornår ville hun overhoved fortælle mig det?

"Harry, i skal nok klare det her" sagde han og lagde en hånd på min skulder "Jeg .. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige" mumlede jeg målløst. "Harry, Kate er gravid. I skal have et barn, et barn er verdens største gave!" sagde han "Ja, vel.. Ikke for mig" sagde jeg hårdt.

Mere?? :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...