Moments 3 - One direction

Kate og Harry er sammen igen. De overvejer at flytte sammen, men det går ikke lige så smurt som de havde håbet på. Kan de klare det denne gang?

171Likes
413Kommentarer
22969Visninger
AA

17. En skuffet far.

 

Jeg havde grædt hele natten. Hvad skulle jeg ellers gøre?

Jeg havde tænkt så meget over det hele. Om hvad jeg skulle sige til min far, til Harry, til mine venner.. Men jeg var blank. Jeg vidste overhoved ikke hvad jeg skulle fortælle. Men jeg besluttede mig for at snakke med min far først.

Jeg gik med langsomme skridt ned i køkkenet, min far sad og læste avis. "Far?" spurgte jeg, han kiggede på mig. Jeg gik i panik, hvad skulle jeg nu sige? "Sker der noget ude i verdnen?" spurgte jeg nervøst "Finanskrise, grækenland er på skideren.." mumlede han, og læste næste side. Mit blik flakkede rundt, skulle jeg sige det nu, skulle jeg?

"Erin og Luke er hos Erin's mor, de kommer vel hjem senere idag" sagde han, uden at jeg rigtigt hørte efter. Jeg tænkte bare på dét ord. G-r-a-v-i-d. Sikke et forfærdeligt ord. Rædsomt. Grimt. Graviditet var lig med ulykkelighed.

"Mit arbejde har ringet jeg bliver nød til at tage på arbejde.." mumlede han og rejste sig. Han var begyndt at tage sin jakke på og tog i håndtaget "Far, jeg er gravid!" røg det ud af munden på mig. Jeg holdte mig for mig for munden, min far stoppede brat op "hvad?" "Jeg er gravid.." gentog jeg, min far kiggede chokeret på mig. "Med .. Med .. Med Harry?" spurgte han, hans øjne blev store. Jeg nikkede og så ned, jeg begyndte at græde. "Nu skal han få, ska' han!" sagde han vredt, og tog telefonen, smed jakken og tastede et nummer ind. Jeg greb hans mobil "Nej far!" skreg jeg "Harry ved det ikke endnu.." sagde jeg lavt "Gør han ikke?" "Nej.. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige" sagde jeg, Min far sukkede og omfavnede mig "Er du sur?" spurgte jeg "Nej.. Jeg er skuffet" sagde han.

Det værste var når han var skuffet. Han talte ikke med en, han ignorerede en. Det begyndte han på lige efter mor døde, før var han hurtigt ovre det.. Han var ikke den samme.

"Hvad skal jeg gøre?" spurgte jeg, min far kiggede på mig og aede min kind "Jeg synes at du skal tale med Harry" sagde han bestemt, og smilede skævt. Et par tåre trillede ud af hans øjenkrog. Det slog mig ud at han var så skuffet over mig.

Da Erin og Luke var kommet hjem, havde far fortalt det til Erin. Erin var kommet op og snakket med mig. "Så søde, det skal nok gå!" sagde hun og nynnede en bekendt melodi mens hun holdte om mig. "Jeg er sikker på at Harry vil bakke dig op i det her! Det gør vi alle!" sagde hun og smilede sødt. Jeg troede på hende. Jeg troede på at alt ville blive godt. Selvom jeg inderst inde godt vidste at jeg nok ikke ville få en "Happy ending".

 

Mere?

Sorry, det var et lille kapitel!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...