Juliette... Who are you?

SHINee er et af Sydkoreas mest populære K-pop bands, som bliver trukket igennem det ene reality show efter det andet.
En dag sker der dog noget uventet... I et af de mange tv-shows de deltager i, skal man bære maske. Alle maskerne er prangende og smukke i sig selv, men kun en maske fanger de 5 fyres opmærksomhed og får alle fem hjerter til at slå som ét.
Så hvad gør man som bedste venner og kollegaer, hvis alle falder for den samme pige, og man kun har masken og et navn at gå efter?

16Likes
23Kommentarer
2547Visninger
AA

3. Villaen

Taemin P.O.V.

     Jeg kiggede ud ad bilens rude, som vi nærmede os villaen, hvor vi skulle filme. Mine læber kunne ikke lade vær med at forme et stort smil, mens jeg blev ved med at spørge kameramanden og mine hyungs i bilen, om det virkelig var her.

     Selve villaen var gigantisk, og det var tydeligt at der hørte en stor smuk have til, da forhaven alene måtte være på størrelse med en fodboldbane. Græsset var nyslået og rundt omkring stod der både hække, der var klar til at lade deres blomster springe ud, og træer, hvis blade viste af nu var sommeren snart over os. Selve villaen var på størrelse med Deungchondong eller større, hvor vi tit havde været til optagelse på forskellige programmer. Murerne var hvide og det hele var bygget i en meget vestlig stil, som noget man kunne se i Staterne eller i Europa.

     Da Minho parkerede ude foran villaen, stod vi alle sammen ud en efter en, så vi bedre kunne se den an. ”Det er jo gigantisk!” Selv Key stod med åben mund i et øjeblik, inden vi alle små grinte lidt af vores egen forbløffelse. Jonghyun var, som den nysgerrige hundehvalp, den første, som løb af sted for at komme indenfor. Der gik ikke mange sekunder, inden vi alle fem løb hen over de små sten og op ad den hvide marmor trappe. Ganske forsigtigt åbnede Jonghyun døren på klem, og som i en anden tegnefilm, stak vi alle hovederne ind ad døren, inden den blev åbnet på vid gab, så vi alle fem kunne træde indenfor.

     Der gik ikke mange sekunder, inden vi begyndte at undersøge den store hal, vi var kommet ind i. Hele hallen var lys og smuk, bygget som noget man burde kunne se i et europæisk hus fra romantikken. Ja, sådan et hus, som William Shakespeares ”Romeo og Julie” kunne foregå i. ”Prøv at se det her!” Jonghyun stod foran et gammelt maleri af noget der lignede en have med et smukt blomstrende kirsebærtræ, der så så ægte ud, at jeg næsten kunne dufte blomsterne. ”Kom her!” Onew stod over ved en dør, som han havde åbnet og til vores alles store forskrækkelse, var rummet ikke andet end et gigantisk skab, beregnet til at hænge overtøj fra de mange gæster, der kunne ankomme. ”Omo… Det her er mit nye klædeskab..” Vi grinede alle lidt af Key, som skubbede let til os, for at få os ud ad hans ”nye klædeskab”.

     I det samme blev vi bedt om at følge med ind i en stor sal, som lå lige ved siden ad indgangen. Det var tydeligt, at salen måtte være festlokalet i huset, da den var dobbelt så stor som hallen, hvilket gjorde at der stadig var masser af plads, selvom KBS allerede havde stillet en masse udstyr op.  Vi gik over og hilste på producerne på programmet, som var i gang med at klargøre et af de mange sets. Ingen af os gav dog opmærksomhed til de assistenter som var i gang med at klargøre settet.

     Sammen med de andre fik jeg informationer omkring, hvordan vores ophold i huset ville blive. Vi skulle være med i 13 afsnit i alt ligesom med både ”Yunhanam” og ”Hello Baby”, der skulle filmes over de næste tre måneder. Tre måneder er muligvis land tid, men med vores travle program blev det nødt til at være sådan. Vi havde dog fået hele den her uge, til at skulle filme de første par afsnit af ”You don’t know what’s comming”, da det første afsnit allerede skulle have premiere på KBS Network om en uges tid.

 

      I så os ikke. Ikke en eneste af os. I var travlt optagede af, hvad producerne på programmet sagde, mens vi gik rundt og satte det sidste udstyr op, så lyset ville kunne ramme jeres kønne ansigter helt perfekt. For alle jeres fans forventede at I var som guder, og det var vores job, at gøre jer til dem… Guder… Guder så fantastiske og smukke, at I slet ikke burde vandre på jorden.

      Dog kunne alle de fans ikke se, at bag hvert et lys eksistere der et mørke. Mørket kunne jeg se. Måden I engang så på os på, måden i førte jer overlegent frem med et spil af forlegenhed og uskyld. Uskyld… Jeg vidste bedre. Ikke én af jer var så søde og uskyldige, som i virkede til på kameraerne. I havde alle et mørke inden i jer, som ville flå jer ad før eller senere…

      Det var bare et spørgsmål om tid…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...