Anyone But You - Justin Bieber ((Midlertidigt på pause!))

I dag er det 13 år siden Justin Drew Bieber døde i en forfærdelig bilulykke. Hans kone, Skyler Madison Bieber, der også var med i ulykken, slap med alvorlige skader. Et år før ulykken fik Justin og Skyler datteren Lucca Destiny Bieber sammen. I dag er hun fjorten år.
Skyler mindes hendes første og eneste kærlighed og genfortæller deres historie...

----- Jeg har valgt at sætte denne historie på pause, da jeg er meget optaget af skolearbejde, mine andre historier og diverse ting i mit privatliv lige pt. Jeg håber i forstår! Bare rolig, den er ikke slut endnu og jeg skal prøve at få samlet mine ideer omkring det, så i kan få et nyt kapitel. :-) ------

155Likes
417Kommentarer
31102Visninger
AA

7. Lost.

Jeg vågnede, ved at sollyset skinnede ned på mig. ”Neeej…” Mumlede jeg og trak dynen op over hovedet. Da jeg var ved at falde i søvn igen, brasede døren op. ”Ej, helt ærligt Skyler!” Råbte en stemme jeg ville kunne genkende hvor som helst. Louanne. Hun løb hen og trak dynen af mig. ”Vi har ikke hele dagen menneske! Op med dig!” Råbte hun. Jeg mumlede lidt og satte mig op. ”jajaja…” Gabte jeg og strakte mig. Louanne sukkede utålmodigt og gik nedenunder igen. Jeg rettede lidt på min grønne top og mine grå natshorts og skyndte mig nedenunder. Der duftede dejligt af bacon ude fra køkkenet, så jeg gik derind. Justin, Louanne og Ryan sad og spiste, mens Dhalia var ved at riste toastbrød. Jeg satte mig ved siden af Ryan og tog en tallerken. Justin blinkede til mig og spiste et stykke bacon. Jeg rullede øjne af ham og begyndte at spise en bolle. Louanne kiggede ivrigt rundt på os alle. ”Skal vi ikke tage en vandretur i skoven i dag?” Spurgte hun glad og tog en sluk æblejuice. Ryan smilede og nikkede. Jeg tøvede lidt. ”Altså…” Mumlede jeg. Justin kiggede på mig og hævede et øjenbryn.”Hvad er der galt Skyler? Bange?” Spurgte han glad. Jeg kiggede irriteret på ham. Jeg havde været vågen i ti minutter og ham irriterede mig allerede? ”Jeg er frisk.” Svarede jeg hurtigt og kiggede udfordrende på Justin. Han grinede og nikkede til Louanne. ”Samme her.” Smilede han. Dhalia kom hen og kyssede Louanne på kinden. ”Det lyder hyggeligt skat. Spis færdigt, så går vi om et kvarter.” Smilede hun og begyndte at rydde op.

Da vi var færdige og påklædte, begyndte vi at gå ind i skoven. Jeg sakkede hurtigt bagud, mens jeg gik og kiggede på mine Dr. Martens. Louanne gik og snakkede med Ryan. Hun smilede sødt til ham og jeg smilede på hendes vegne. De var søde sammen. Justin hviskede hurtigt noget til Ryan og løb ned til mig. Jeg hævede irriteret et øjenbryn. ”Hvad vil du Bieber?” Vrissede jeg. Han stak hænderne i lommerne og gik afslappet ved siden af mig. ”Hey, Ryan er ved at score. Jeg ville ikke være det tredje hjul. Desuden er han næsten lige så god til at flirte som mig.” Smilede han og kiggede sødt på mig. Jeg grinede hånligt. ”Dig? God til at flirte? Helt ærligt, hvem ville falde for dine små tricks?” Sagde jeg. Justin hævede et øjenbryn. ”Tror du ikke jeg kan score?” Spurgte han og kiggede mig dybt i øjnene. ”Æhm.. Niks.” Smilede jeg ubekymret og kiggede ind mellem træerne. Justin gryntede fornærmet og trak mig væk fra stien. Jeg hvinede forskrækket. ”Justin hvor skal vi hen?” Spurgte jeg forvirret. Han trak mig ind mellem nogen træer, stillede sig bag mig og lagde armene omkring min talje. ”Luk øjnene.” Hviskede han. Jeg lukkede lettere forvirret og rimelig nervøst øjnene. ”Justin hvad laver du?” Mumlede jeg. Han grinede stille og kørte hånden op og ned af min arm i beroligende cirkler. ”Jeg tror du undervurderer mig Skyler. Jeg er bedre end du tror…” Hviskede han. Jeg kunne mærke hans ånde mod min nakke og mine hår på armene rejste sig. ”Jeg… Du er..” Mumlede jeg, ude af stand til at fuldføre min sætning. Han trak mit lange hår væk fra min skulder og grinede igen. ”Svær at modstå?” Spurgte han smørret og trådte væk fra mig. Jeg spærrede øjnene op og rødmede. ”Din… Ugh, du er så irriterende!” Råbte jeg og slog ham på armen. Han smilede bare og lagde armen omkring min skulder. ”Jeg synes også du er sød Skyler, bare rolig. Og du nød det så meget.” Sagde han selvsikkert og blinkede. Jeg rødmede så meget at mine kinder matchede mit hår. ”Nej jeg gjorde ej… Det var skuespil, måske har du hørt om det?” Vrissede jeg og gik tilbage til stien for at beklage mig til Louanne, men der var bare et lille problem. Louanne var væk. Det samme var Ryan, Dhalia og Robbie. ”Justin… Vi har et problem..” Mumlede jeg. Justin kom hen ved siden af mig. ”Hvad er der?” Spurgte han forvirret. ”De er gået!” Svarede jeg nervøst. ”Vi skal da nok finde tilbage.” Sagde han selvsikkert og trak mig med ham.  

Da vi havde gået i ca. tyve minutter, bare for at ende ved den samme træstamme igen, sukkede jeg trist. ”Vi er faret vild” Mumlede jeg og satte mig ned på en stor sten. Justin kørte hånden gennem håret og kiggede lidt rundt. ”Det her er også din skyld!” Råbte jeg. Justin kiggede overrasket på mig. ”Min?” Råbte han fornærmet. ”Ja! Hvis du ikke skulle drille mig, kunne vi have været lige bag ved dem nu!” Vrissede jeg. Justin kiggede vredt på mig. ”Hvis du bare kunne have gået til venstre, som jeg forslog, ville vi ikke være endt her igen, men nej nej, højre var jo meget bedre!” Svarede han irriteret. Jeg begyndte at gå videre. ”Hvor skal du hen?” Spurgte Justin surt. ”Væk fra dig.” Bed jeg og begyndte at gå i den modsatte retning. Det ville have været en meget fed exit, hvis ikke jeg var faldet lige så lang jeg var, over en træstub. Justin sukkede og gik hen til mig. ”Kom her.” sagde han og rakte mig en hånd. Jeg sukkede og lod ham hjælpe mig op. ”Kom. Lad og finde hjem.” Sagde han og smilede lidt. Jeg nikkede og vi begyndte at gå.  

Da vi nåede hjem, var klokken efterhånden mange. Louanne og Dhalia løb os i møde ved hoveddøren. ”Hvor fanden har i været?! Vi har ledt efter jer i over halvanden time! Far og Ryan er stadig derude!” Råbte Louanne. ”Altså jeg-” Begyndte Justin, men jeg afbrød ham hurtigt. ”Jeg ville se hvad der var inde mellem træerne, men jeg faldt og Justin hjalp mig op. Men i var væk da vi kom tilbage på stien.” Svarede jeg. Justin kiggede overrasket på mig.”Skyler altså, det er farligt at vandre væk fra stien, det ved du godt. Godt du var der Justin. ”Sagde Dhalia og sendte Justin et smil. ”Lov mig i aldrig gør det igen.” Sagde hun strengt. Vi nikkede og hun smilede og gik indenfor. Louanne kiggede på mig. ”Nårh, så du ville lige undersøge skoven?” Spurgte hun mistroisk. Jeg nikkede uskyldigt. Hun hævede et øjenbryn og gik indenfor. ”Æhm… Tak.” Sagde Justin og smilede lidt til mig. Jeg kunne ikke undgå at smile tilbage.  

_____________________________________________________________________________________________

Endnu et kapitel! Der begynder at ske lidt mellem Justin og Skyler (:  Hope you like it ^_^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...