Anyone But You - Justin Bieber ((Midlertidigt på pause!))

I dag er det 13 år siden Justin Drew Bieber døde i en forfærdelig bilulykke. Hans kone, Skyler Madison Bieber, der også var med i ulykken, slap med alvorlige skader. Et år før ulykken fik Justin og Skyler datteren Lucca Destiny Bieber sammen. I dag er hun fjorten år.
Skyler mindes hendes første og eneste kærlighed og genfortæller deres historie...

----- Jeg har valgt at sætte denne historie på pause, da jeg er meget optaget af skolearbejde, mine andre historier og diverse ting i mit privatliv lige pt. Jeg håber i forstår! Bare rolig, den er ikke slut endnu og jeg skal prøve at få samlet mine ideer omkring det, så i kan få et nyt kapitel. :-) ------

155Likes
417Kommentarer
31095Visninger
AA

30. Lights.

Skylers POV.

Jeg lå på min seng og stirrede op i loftet. Klokken var efterhånden ved at blive fem og jeg var forberedt på at Louanne snart ville komme ind og beklage sig over, at jeg ikke var særlig social. Det eneste jeg ventede på, var at vi skulle spise aftensmad, så jeg hurtigt kunne smutte ovenpå og gå i seng. "Jeg vil bare glemme den her dag.." Mumlede jeg og tørrede en tåre væk, der stædigt var begyndt at trille ned af min kind.

Pludselig fløj min dør op og Louanne kom trampende ind. Jeg åbnede munden for at komme med en god undskyldning, for at jeg sad heroppe, men hun afbrød mig. ”Sæt dig.” Sagde hun og pegede hen på en lille skammel. Jeg hævede et øjenbryn og kiggede forvirret på hende. ”Og det skal jeg gøre fordi…?” Spurgte jeg. Louanne rullede øjne af mig. ”Gør det nu bare. Fladet eller krøllet hår?” Spurgte hun og kiggede skeptisk på hendes medbragte fladjern. Jeg kiggede mistroisk på hende. ”Hvad er du ude på?” Spurgte jeg og kiggede nærmere på hende. Hun bar rundt på en lille makeup taske, hendes syregrønne fladjern og et krøllejern.

Hun smilede. ”Det kunne du li’ at vide hva’?” Sagde hun smørret og pillede lidt ved mit hår. ”Krøllet.” Sagde hun beslutsomt til sig selv efter et par minutter og satte krøllejernet til. Jeg prøvede at protestere, men hun afbrød mig bare med en affærdigende håndbevægelse. ”Sh.” Sagde hun strengt og begyndte at lave bløde bølger i mit hår.

...

Efter ca. en time, sad jeg med en let makeup, fine krøller og et meget forvirret ansigtsudtryk. Louanne lagde sidste hånd på værket med en gennemsigtig lipgloss og smilede stolt af sig selv. ”Perfekt!” Sagde hun glad. ”Nu mangler vi kun at finde noget tøj til dig..” Mumlede hun og begyndte at rode i min kuffert.

Efter lidt tid rullede jeg øjne af hende og skubbede hende væk. ”Jeg aner ikke hvad du har gang i, men hvis jeg selv skulle vælge, så ville jeg tage den her på.” Sagde jeg og trak en kort koralrød kjole op. Den sad stramt ved brystet og strittede lidt nede ved knæene. Og så var den også stropløs, hvilket jeg elskede. Louanne hvinede og jeg tabte næsten kjolen af ren forskrækkelse. ”Den er så sød! Jeg har de perfekte sko dertil!” Smilede hun og fløj ind på hendes eget værelse i et par sekunder, før hun kom spurtende tilbage med et par mørkeblå stiletter. Jeg kunne ikke undgå at smile. De var ret søde. Bare synd at jeg ikke havde tænkt mig at tage dem på. "Louanne hvad end det er du prøver på, kommer ikke til at virke. Jeg vil hellere sove." Mumlede jeg og overvejede at tvære min sminke ud.

Louanne lagde skoene på min seng og kiggede mig dybt i øjnene. "Åh tro mig. Du vil gerne det her." Sagde hun bestemt og smilede til mig. Jeg kiggede forvirret på hende. "Hvad er det jeg skal?" Spurgte jeg for tyvende gang.

Hun grinede og rakte mig alt tøjet. "Tag det her på og find ud af det." Smilede hun. Jeg undgik lige med nød og næppe at bide af hende, af ren og skær irritation. "Fint." Mumlede jeg og slæbte det ud på badeværelset. Der duftede af Justin. Eller rettere hans deodorant. Jeg kunne ikke undgå at få den bitre smag i munden, da jeg tænkte på ham. "Glem det nu." Hviskede jeg til mig selv og tog kjolen og skoene på.

...

Da Louanne havde godkendt mit tøj, trak hun mig med nedenunder og jeg var næsten begyndt at glæde mig. Skulle vi til fest eller noget? Jeg skubbede dog hurtigt tanken væk, da hun smed hendes jakke over skuldren og vinkede til mig, før hun gik ud til hendes forældres bil. Jeg fulgte forvirret efter hende og så lige bagenden af bilen svinge ud af grusstien.

Jeg stirrede chokeret på den tomme vej lidt, før jeg hurtigt gik ind i huset igen og ledte efter de andre. "Ryan? Robbie? Dhalia?" Råbte jeg og begyndte at blive nervøs.

"...Justin?" Mumlede jeg tøvende. Det var vel løgn. Havde de efterladt mig her? Jeg gik langsomt udenfor for at kigge efter deres bil igen, men mit blik fangede noget ud af øjenkrogen. Det var en masse lys nede fra badebroen. Jeg rynkede forvirret brynene og gik derned.

Da jeg kom tæt nok på, så jeg det; hundredevis af stearinlys. På broen, stien og i græsset. Lyskæder hang rundt omkring i træerne og badede søen i et gyldent skær, der fik det til at ligne noget fra et eventyr. De var overalt og synet overvældede mig. "Hvem har...?" Hviskede jeg for mig selv, ude af stand til at afslutte sætningen og gik helt ud på badebroen. Et blidt prik på min skulder fik mig ud af min trance og jeg vendte mig langsomt om.

Justin stod foran mig med en hvid skjorte, Supras og sorte hængerøvsbukser på og en rose i hånden. Han så fantastisk ud og jeg kunne føle et sug i maven, da hans mund krøllede op i et lille smil. Jeg spærrede lamslået øjnene op."Justin.. Har du gjort alt det her?" Hviskede jeg overrasket. Han smilede skævt og rakte mig rosen. Jeg rødmede og tog forsigtigt imod den. "Kan du li' det?" Spurgte han lettere nervøst.

______________________________________________________________________________________________

Endelig! Jeg ved at jeg er et forfærdeligt menneske, fordi jeg er så langsom! Og også fordi jeg stoppede lige der... Men jeg er igang med næste kapitel som jeg regner med at have ind i aften!:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...