Anyone But You - Justin Bieber ((Midlertidigt på pause!))

I dag er det 13 år siden Justin Drew Bieber døde i en forfærdelig bilulykke. Hans kone, Skyler Madison Bieber, der også var med i ulykken, slap med alvorlige skader. Et år før ulykken fik Justin og Skyler datteren Lucca Destiny Bieber sammen. I dag er hun fjorten år.
Skyler mindes hendes første og eneste kærlighed og genfortæller deres historie...

----- Jeg har valgt at sætte denne historie på pause, da jeg er meget optaget af skolearbejde, mine andre historier og diverse ting i mit privatliv lige pt. Jeg håber i forstår! Bare rolig, den er ikke slut endnu og jeg skal prøve at få samlet mine ideer omkring det, så i kan få et nyt kapitel. :-) ------

155Likes
417Kommentarer
31101Visninger
AA

25. Jealous?

”Skyler, er du jaloux?” Fnisede jeg. Hun sendte mig et dræbende blik og min latter forsvandt. Åh fuck. Jeg var dødsens. Skyler fnysede fornærmet og jeg prøvede desperat at tænke på noget at sige, så vi kunne skifte emne. Hun så rasende ud og jeg kunne næsten føle mig selv krympe under hendes blik.

Skylers POV.

Jeg sendte ham et vredt blik og overvejede hvor mange problemer det ville give mig at slå en verdensberømt popstjerne. Justin kløede sig i nakken og kiggede ned i jorden. Jeg kunne næsten smage j-ordet, det hang i luften og gjorde mit i forvejen dårlige humør, endnu værre. Jeg var ikke jaloux! Jeg bekymrede mig bare om hans… Fans. Ja, det gjorde jeg. ”Jeg-” Begyndte han, men jeg rullede bare med øjnene og gik ud af værelset. Justin gik hurtigt efter mig og tog fat i min hånd. Han kiggede opgivende på mig. ”Undskyld jeg sagde det, jeg mente det ikke. Er vi venner nu?” Sagde han hurtigt og smilede håbefuldt. Jeg vrissede nogle utydelige ord og rykkede min hånd til mig. Hans smil forsvandt. ”Det tager jeg som et nej.” Mumlede han. Jeg gispede sarkastisk. ”Nej, virkelig?” Hvinede jeg og gik videre.

 Han rullede med øjnene. ”Helt seriøst, hvad er der galt? Er det den tid på måneden?”  Vrissede han. Jeg standsede midt i et skridt og vendte mig langsomt rundt. ”Hvad sagde du?” Hvislede jeg. Justin sank en klump og begyndte hurtigt at sno sig udenom. ”Jeg mener… ” Mumlede han og bed sig i læben, mens han tænkte på hvad han ellers kunne sige for at redde sin røv. Jeg gik helt tæt på ham. I et kort øjeblik lyste han op og skulle til at smile, da jeg daskede ham hårdt på armen, mens jeg råbte af ham. ”Jeg,” Klask. ”Er,” Klask. ”IKKE,” Klask. ”Jaloux og det er ikke den tid på måneden!” Alle mine ord blev efterfulgt af endnu et dask. Justin bakkede hen mod væggen og prøvede at skærme for slagene. ”Av, av, av! Ja, jeg kan da helt klart se at du ikke er jaloux!” Råbte han.

 Jeg rødmede og stoppede med at slå ham. ”Det er jeg ikke.” Vrissede jeg og lagde armene over kors. Justin holdt hånden over hans ømme arm og hævede et øjenbryn. ”Ja sikkert. Du var ved at flå hovedet af mig.” Svarede han med en irriteret tone. Jeg kunne mærke vreden boble indeni mig, selvom jeg egentlig ikke havde nogen ret til at være så vred. Jeg sukkede og skulle til at sige noget til ham, men han kom mig i forkøbet. ”Helt ærligt, jeg har kun tænkt på at komme hjem til igen og så er du skide sur når jeg endelig kommer? Det er pisse irriterende. Så kunne jeg lige så godt være blevet i New York.” Sagde han lavmælt og gik nedenunder. Jeg kunne mærke vreden sive ud af mig. Okay, det var ikke godt. Hvorfor ødelagde jeg det hele? Jeg havde savnet ham. Og nu troede han jeg var en jaloux og mere eller mindre sindssyg idiot. Hvilket jeg ikke var. Overhovedet. ”Jeg er ikke jaloux.” Mumlede jeg uoverbevisende til mig selv, før jeg gik ind på mit værelse og faldt i søvn.

~

”Skyler?” Jeg sukkede og åbnede langsomt øjnene. Loanne stod over mig i hendes grønne pyjamas. Jeg kiggede forvirret på hende. ”Hva’?” Mumlede jeg med en rusten stemme. Hun rullede med øjnene og trak mine gardiner fra, så sollyset kunne strømme ind. ”klokken er ti. Du faldt i søvn, efter Justin var kommet hjem og vi kunne ikke vække dig før nu. Du sov som en sten” Sagde hun og sendte mig et indforstået blik. Jeg gættede på, at hun havde hørt ’samtalen’ mellem Justin og jeg i går, men hun kommenterede det ikke og det var jeg taknemlig for. ”Jeg kommer om lidt.” Mumlede jeg og satte mig op. Louanne nikkede, kørte en hånd igennem fuglereden, der var hendes hår og luntede nedenunder. Jeg trak i en oversize T-shirt og et par shorts, redte mit hår og gik nedenunder. Justin, Ryan og Louanne sad og spiste, men Dhalia og Robbie var der ikke. Jeg skulle til at sætte mig ved siden af Justin, da jeg kom i tanke om at vi ikke lige var på god fod med hinanden og skyndte mig hen til den ledige stol ved siden af Ryan.

Justin hævede et øjenbryn, men sagde ikke noget. Jeg sendte ham et surt blik og rakte ud efter noget toastbrød. Louanne og Ryan forsøgte at holde samtalen i gang, ved at stille Justin forskellige spørgsmål om New York. Det gik da også fint nok, indtil Ryan kom til at spørge om Selena. Jeg klemte uvilkårligt mine negle ind i håndfladen og Justin fik et anstrengt udtryk i øjnene. ”Pas på med at nævne hendes navn, ellers bliver søde Skyler bare jaloux.” Sagde han og sendte mig et falsk smil. Jeg smilede endnu mere til ham. ”Men det du skal huske mest på, er at du nok ikke skal fortælle hele verden at du har slået op med nogen og så ligge og rode rundt med den person i parken dagen efter.” Sagde jeg med en isnende tone og tog en slurk vand.

Justin smed sin gaffel fra sig. ”Bare aldrig konfronter Skyler med, at hun opfører sig som en overhormonel fjortenårig, der lige har fået menstruation for første gang, fordi så ender du med blå mærker ned af hele armen!” Sagde han og kiggede irriteret på mig. Jeg hævede et øjenbryn.

”Idiot.” Vrissede jeg.

”Møgunge.” Hvislede Justin tilbage.

Jeg rejste mig og lænede mig ind over ham. ”Selvglade popstjerne.” Hvæsede jeg lavmælt. Han lænede sig tættere på mig og hviskede ind i mit øre. ”Og du er jaloux.” Jeg spærrede øjnene op og bakkede hurtigt væk fra ham. Han kiggede tilfreds på mig. Jeg skævede hen mod Louanne og Ryan, der sad og kiggede forstenede på os. De havde begge to et utilpas blik i øjnene. Jeg bed mig i læben og gik hurtigt ud af køkkenet.

__________________________________________________________________________________

Okay, på forhånd undskyld! Jeg var forfærdelig forsinket med det her kapitel og det beklager jeg. Det er heller ikke det mest banebrydende interessante jeg har skrevet, men jeg håber i alligevel kunne li' det :) x

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...