En hel ny verden

Caitlyn McMiller har altid troet hun var en hel normal pige, der levede et helt normalt liv, i Brighton i England, indtil hun en dag møder James, der vender op og ned på hendes verden, ved at fortælle hende, at hun egentlig ikke er, hvem hun tror hun er.

4Likes
8Kommentarer
1924Visninger
AA

2. Kapitel 2

Min mor smilede til mig, da jeg trådte ind i køkkenet, sikkert med uglet hår, og en del make-up under øjnene. Der skulle ikke meget til, før det hele var ødelagt. Min lillebror sad som sædvanligt på en af de høje barstole, med sin bolle i hånden, og et glas appelsinjuice foran sig. Hans tv-show kører larmende på fjersynet vi har fået installeret i køkkenet, så han opdager overhovedet ikke jeg træder ind i lokalet.

”Godmorgen skat. Du er da tidligt oppe,” sagde min mor, og stillede den sædvanlig tallerken med et tostbrød på bordet. Jeg trak bare på skuldrene, og satte mig ned ved siden af min bror. Mad lød dejligt tiltalende. Min bror lagde overhovedet ikke mærke til, at jeg satte mig, men var dybt optaget af de to mænd der sloges på tv’et. Jeg rystede på hovedet ad ham, og tog en bid af mit perfekt ristede toastbrød.

”Hvorfor er det du gider se det der?” spurgte jeg min bror, da den ene af mændene hoppede mindst 30 meter op i luften, og jordrede den anden,  med en form for lazerstråle. ”Det er spændende,” sagde min bror, uden at tage øjnene fra skærmen, hvorefter han tog en gigantisk bid af sin bolle. Jeg kunne ikke lade vær’ med at grine ad ham. ”Fortæl mig lige, hvad det er du finder så sjovt, i to mænd der prøver at dræbe hinanden?” sagde jeg, og tog hvad der virkede som en minibid af mit toasbrød, i forhold til hans kolosale. ”Mmh. Hvad skulle der ikke være sjovt i det?” Jeg skulle til at åbne munden, og begynde at give ham en masse grunde til hvad der ikke skulle være sjovt, da min mor afbrød mig.

”Så i to! Nu skal i ikke diskuterer. Og Caitlyn skat, du bør nok gøre noget ved dit hår inden du ta’r af sted. Det sidder ikke så heldigt,” hun nikkede imod mit hår, da hun stillede et glas æblejuice foran mig. Hun vidste udemærket godt at jeg ikke kunne fordrage appelsinjuice, i modsætning til resten af min familie. Jeg svarede hende at jeg godt havde bemærket det, og at min make-up nok også trængte til en kærlig hånd. Hun kunne ikke gøre andet end at give mig ret. Da jeg havde fået det sidste af mit toastbrød ned, drak jeg glasset med æblejuice, og smuttede op på mit værelse, for at få styr på mit hår og min make-up. Min mor havde haft ret. Mit hår sad som om jeg lige var vågnet, efter en meget lang søvn, og min make-up sad nedenunder mine øjne. Jeg kastede et hurtigt blik på uret, der fortalte mig at klokken var 07.30, og at jeg havde ti minutter, til at få det ordnet i. Intet problem.

”Vi ses mor, jeg tager i skole.” Jeg sprang de to sidste trin på trappen over, og hoppede ned i stedet, tog hurtigt min jakke fra knagen, og gik så udenfor, hvor solen mødte mig, skinnende som altid. Det tegnede til at blive en af de bedre mandage, hvilket nok forklarede mit underlige glade humør, da jeg traskede hen imod skolen, med min grønne skoletaske på ryggen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...