P. S. I love you. (Færdig)

3eren af ''Against the odds''

Rosamindy er gravid, men Christopher er frustret over barnet og ved ikke helt om han virkelig vil have barnet.
Han skal holde på sit livshemmelighed, han vil ikke fortælle Rosamindy; hvorfor de er gået under jorden, gemmer sig. Han vil ikke fortælle, hvorfor han er væk flere dage i træk.
Rosamindy har det hårdt, hendes elskede Christopher forsømmer hende, når hun allermest har brug for ham.
Måske ville Rosamindy være bedre tjent uden Christopher, når først hans hemmelighed kommer frem?
Kan Rosamindy stadig elske Christopher, selvom han aldrig er hjemme? Og når han enlig ér hjemme skændes de.
Kan Rosamindy holde til det gigantiske pres, Christopher lægger på hendes skuldre?
Kan Christopher klare idéen om at være far?
Er Rosamindy og Christopher's kærlighed stærk nok?
Har Christopher fundet en anden?
Overlever Christopher?
Lever Rosamindy lykkeligt til hendes dages ende?

21Likes
83Kommentarer
6766Visninger
AA

24. Rose - Opkaldet

Vi fik betalt for kjolen, og jeg sad med den på skødet på bagsædet på vej hjem, mens Sarah sad på passagersædet foran sammen med Joe, der kørte bilen. 

Da vi kom hjem hang jeg kjolen ind i skabet, og fiskede så min mobil frem fra min taske og satte mig på sengen. Sarah og Joe var ude i køkkenet og snakkede og grinede højlydt, imens de lavede eftermiddagskaffe. Jeg tastede Christophers nummer ind, og trykkede på grønt rør.

"Christopher Wild," sagde han i den anden ende.

"Hej skat, det er mig. Jeg bliver nødt til at fortælle dig noget," sagde jeg, og bed mig i læben, bange for, hvordan han ville reagere.

"Ehm kan du gøre det hurtigt, smukke? Jeg har en smule travlt lige nu," sagde han. 

"Jeg ville egentlig have fortalt dig det, så vi kunne se på hinanden, men eftersom du er skredet fra mig, kan det ikke rigtig lade sig gøre," ordet 'skredet' hvæsede jeg ned i telefonen, men beroligede så mig selv. "Jeg har været til lægen for at se, hvordan det gik med vores baby. Hun følte noget mærkeligt, og det viste sig, at... vi skal have tvillinger," afsluttede jeg, og bed mig i læben.

Han sagde ingenting.

"Er du der, Christopher?" spurgte jeg usikkert.

"Wow, shit! Jeg bliver nødt til at løbe. Vi ses, min skat," sagde han, og lagde på. Jeg tog mobilen væk fra øret, og så bare på den. Jeg troede, at han var irriteret over at vi skulle have to børn i stedet for et, og han havde brug for at rase ud, uden at jeg hørte det, men jeg kunne jo ikke vide at han var ude og køre, og da jeg havde fortalt ham det, var han blevet så overrasket at han var kommet til at dreje skarpt til højre og var tæt på at køre galt. 

Jeg smed min mobil på sengen, og gik ind i stuen til de andre. Sarah klappede på sofaen ved siden af sig, som et tegn om at jeg skulle sætte mig der. Jeg tvang et smil op, og satte mig ved siden af mig. Hun skænkede mig noget kaffe, og jeg tog imod den med et lille suk. De havde med det samme regnet mig ud.

"Ringede du til Christopher?" spurgte Sarah, og strøg min ryg. Jeg nikkede.

"Hvad sagde han til den nyhed, du kom med?" spurgte Joe, og så på mig med en bekymret mine. Man kunne ikke andet end at holde af ham.

"Han sagde bare 'shit'. Og så lagde han på," sagde jeg lavt, og stirrede ned i kaffen i min kop. Sarah strøg stadig min ryg, og Joe så stadig på min med den bekymrede mine.

"Er du okay, søde?" spurgte Sarah. Jeg nikkede, mens en lille tåre trillede ned af min kind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...