P. S. I love you. (Færdig)

3eren af ''Against the odds''

Rosamindy er gravid, men Christopher er frustret over barnet og ved ikke helt om han virkelig vil have barnet.
Han skal holde på sit livshemmelighed, han vil ikke fortælle Rosamindy; hvorfor de er gået under jorden, gemmer sig. Han vil ikke fortælle, hvorfor han er væk flere dage i træk.
Rosamindy har det hårdt, hendes elskede Christopher forsømmer hende, når hun allermest har brug for ham.
Måske ville Rosamindy være bedre tjent uden Christopher, når først hans hemmelighed kommer frem?
Kan Rosamindy stadig elske Christopher, selvom han aldrig er hjemme? Og når han enlig ér hjemme skændes de.
Kan Rosamindy holde til det gigantiske pres, Christopher lægger på hendes skuldre?
Kan Christopher klare idéen om at være far?
Er Rosamindy og Christopher's kærlighed stærk nok?
Har Christopher fundet en anden?
Overlever Christopher?
Lever Rosamindy lykkeligt til hendes dages ende?

21Likes
83Kommentarer
6792Visninger
AA

38. Rose - Another broken heart

Jeg så med rynkede bryn til, da Chris rejste sig og løb ud af kirken med en pistol i hånden. Jeg bed mig hårdt i læben, og mine tårer var stoppet. Min ægtemand var lige blevet skudt, og så rejste han sig for at gå udenfor, hvor han lige var blevet skudt? Det gav ingen mening ifølge mig. Sarah kom hen til mig og hjalp mig op at sidde på bænken.

Hun hentede noget vådt papir og en klud, og begyndte uden forklaring at tørrer blodet af min kjole. Jeg havde dog intet imod det, og heldigvis fik hun det hele af. Hun satte sig ved siden af mig og lagde en arm omkring mig, hvorefter jeg lagde mit hoved på hendes skulder. Hun nussede blidt min arm, og vi sad lidt i stilhed.

"Så du, hvad der skete?" spurgte hun mig pludselig. Jeg var faldet i staver på alteret, på et af billederne af Jesus. Måske skulle jeg overveje at blive kristen, hvis nu Christopher døde.

"Nej. Jeg nåede kun lige at få noget vind i hovedet, så skubbede han mig ind i kirken igen," svarede jeg. Jeg pillede ved en blomst, jeg havde fået fat i, mens mit blik stadig var låst fast på billedet på alteret. "Skulle jeg blive kristen?" mumlede jeg for mig selv, også til Sarah men mest til mig selv. Jeg fugtede mine læber, de læber, der for kort tid siden havde været presset imod Christophers.

"Jeg håber at han er okay." Sarah så den samme vej som jeg, op på det samme billed. Jeg svarede ikke, men nikkede bare, idet en tåre gled ned af min kind.

"Det håber jeg også," sagde jeg lavt, og gjorde intet for at stoppe tåren. Min kjole sad stadig perfekt, og jeg havde tænkt mig at beholde den efter brylluppet, men nu var jeg kommet i tvivl. Hvis nu Chris ikke overlevede, ville den så frembringe for mange minder? Jeg var usikker.

"Hey, det skal nok gå. Han kommer tilbage." En tredje stemme blandede sig, og jeg rev mig løs fra billedet på alteret og så på stemmens ejermand. Mikkel satte sig ned ved siden af mig, og nikkede så kort til Sarah, som om de havde aftalt noget. Sarah nikkede en enkelt gang, før hun gav slip på mig og rejste sig for at gå op og berolige de andre gæster. Mikkel foldede hænderne, og så også op på alteret. "Vi kunne bede for ham?" spurgte han, og så på mig med et lille smil. Jeg nikkede bare, og foldede også mine hænder.

"Kære Gud i himlen. Vi ber' for, at Christopher Wild klarer sig og kommer tilbage til hans kone, Rosamindy Wild," startede jeg, og så over på Mikkel, for at se, hvad han syntes. Han smilede blot til mig og stak en tommelfinger op, som for at vise at det var en god start. Jeg fortsatte: "Vi ber' for, at Christopher overlever og vil være med til at opdrage hans endnu ufødte datter, Nessie Wild. Vi ber' for, at han bliver hos os, her på jorden."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...