P. S. I love you. (Færdig)

3eren af ''Against the odds''

Rosamindy er gravid, men Christopher er frustret over barnet og ved ikke helt om han virkelig vil have barnet.
Han skal holde på sit livshemmelighed, han vil ikke fortælle Rosamindy; hvorfor de er gået under jorden, gemmer sig. Han vil ikke fortælle, hvorfor han er væk flere dage i træk.
Rosamindy har det hårdt, hendes elskede Christopher forsømmer hende, når hun allermest har brug for ham.
Måske ville Rosamindy være bedre tjent uden Christopher, når først hans hemmelighed kommer frem?
Kan Rosamindy stadig elske Christopher, selvom han aldrig er hjemme? Og når han enlig ér hjemme skændes de.
Kan Rosamindy holde til det gigantiske pres, Christopher lægger på hendes skuldre?
Kan Christopher klare idéen om at være far?
Er Rosamindy og Christopher's kærlighed stærk nok?
Har Christopher fundet en anden?
Overlever Christopher?
Lever Rosamindy lykkeligt til hendes dages ende?

21Likes
83Kommentarer
6783Visninger
AA

10. Rosamindy - If the facts don't fit the theory, change the facts

Henriette og jeg sad på caféen og snakkede, da jeg så ham. Mit blik gled tilfældigvis ud af vinduet, og da så jeg ham. Han skød en masse politifolk. Jeg sank en klump, og kunne ikke fjerne mine øjne fra ham, indtil Henriette spurgte.

"Er han din kæreste?!" spurgte han, og jeg sank igen en klump. Jeg trak hende med ned i vores underjordiske bo, og fortalte hende om det.

"Ja, det er det. J-Jeg ved ikke hvad han laver.. sådan har jeg aldrig set ham før," svarede jeg hende. Jeg skulle til at snakke igen, da jeg hørte hans stemme. Han kaldte på mig, og idet jeg vendte mig om for at svare, kom Henriette mig i forkøbet. Hun begyndte at skælde og smælde på ham, hun sagde ting som ikke engang passede. Han så helt forkert ud i ansigtet, og jeg stod bare og så på mens jeg græd, kunne ikke gøre noget. Til sidst trådte jeg dog til og holdt en hånd ind foran hende, så hun holdt op med at tale.

"Så er det nok. Få din store røv ud af mit hus, lige med det samme," sagde jeg til hende, helt roligt og kontrolleret. Mine kinder var tørre, jeg havde tørt tårene væk, og nu var jeg kun fyldt af vrede overfor Henriette. Hun luskede væk, og jeg vendte mig imod Christopher. Ventede på at han ville begynde at snakke, men han så bare på mig, så ud som om han overvejede et eller andet.

"Måske skulle jeg kører væk herfra. Langt væk. Og først komme tilbage om lang tid," sagde han sagte, endelig kom der noget ud af hans mund, dog ikke helt det, jeg havde håbet på. Jeg rynkede brynene.

"Hvorfor skulle du dog gøre det?" spurgte jeg forvirret. Det så ud som om han vred sig.

"Jeg føler ikke at jeg gør nogen nytte. Jeg gør bare det hele værre," svarede han lavt. Jeg så forundret på ham, og lagde så pludselig armene omkring hans nakke. Han gjorde ingen modstand, men så bare overrasket på mig, før han lagde armene omkring livet på mig, lettere forvirret.

"Jeg elsker dig af hele mit hjerte," hviskede jeg til ham. Han strammede sit greb om mig, og smilede til mig, før han forsigtigt lagde sine læber imod mine. Jeg fik hurtigt trukket ham hen på det mere heftige plan, og han fulgte villigt med. Jeg smilede, og trak mig lidt væk. Så tog jeg hans hånd og førte den ned på min mave.

"Kan du mærke hende?" spurgte jeg, og smilede igen. Han følte lidt på min mave, før han fik et overrasket udtryk i ansigtet. Jeg grinede, og vidste at han allerede kunne mærke sin datter, selvom man knapt nok kunne se, at jeg var gravid. "Du kommer til at blive en virkelig god far," sagde jeg, og kyssede ham på kinden, lykkelig over at se ham igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...