Elsker, elsker ikke? One Direction *Færdig*

19 årige Maria er flyttet til London, for at finde sig selv igen. Hun havde det svært i Danmark. Hendes familie døde i en bilulykke, og hun blev mobbet af alle! Hun havde en bedste veninde,men fandt hende i gang med at snave med Maria's kæreste. Hendes verden gik under, og hun besluttede at rejse til England, hvor hun får det bedre. En dag får hun lavet en Blind Date, og hun glæder sig.
Problemet

50Likes
100Kommentarer
7500Visninger
AA

19. Dans nummer syv.

Dans nummer tre er lige færdig, og jeg drikker noget vand bag scenen. Justin snakker lidt med hans fans, så der er ikke brug for mig derude.

"Hey venner, jeg har en lille overraskelse til jer. Det er noget jeg HELT selv har lavet. eller måske ikke lige i den forstand... Ingen kende til det her, ikke engang mine dansere. De danser bare det jeg beder dem om"

Jeg lytter hvad Justin siger, og bliver straks spændt på hvad han har lavet til hans fans. Og hvad han har holdt hemmeligt for os.

"Så jeg ved godt jeg lige har givet mine dansere pause, men jeg bliver nød til at kalde jer herind igen!"

Det sidste råbte han henvendt til os dansere, så jeg skruer låget på min vandflaske, og stiller den på en stol. Jeg kommer sidst ud på scenen, og Justin kan selvfølgelig  ikke lade være med at kommentere det selvom vi står over for cirka 5000 mennesker! (Plus mange af mine 'gamle' bekendte)

"Og her kommer så Maria, som aaaltid er så langsom, ikk?"

"Jeg elsker også dig Justin" Siger jeg og smiler sarkastisk til ham. han blinker til mig, og fortsætter henvendt til hans fans.

"Nå, men altså dansere i stiller op til dans nummer syv, og så vil jeg gerne have lov at præsentere

HARRY, NIALL, ZAYN, LIAM, OG LOUIS FRA ONE DIRECTION!"

Mit hjerte stopper, da jeg hører hans navn, og ser ham gå ind på scenen, mens han vinker til de skrigene fans. Bare han dog ville vende sig om, og bare.. smile til mig. Som et tegn fra himlen, vender han sig, og smiler nervøst til mig mens han laver øjne. Jeg kan ikke lade være med at fnise, og smiler stort til ham. Han smiler igen, og vender sig om. 

 

Jeg laver en araber, og løber med de andre ud fra scenen. Jeg snupper en vand, og stiller mig hen og kigger på at de slutter af. Louis får øje på mig, og kommer herhen.

"Jeg er virkelig ked af det..." jeg tager mig pegefinger, og holder den før hans mund. Vi kigger hinanden i øjnene, hans øjne er så skønne!

"Jeg tror ikke vi fik startet ordenligt?" siger jeg halvt bekræftende, og halvt spørgende. Han tager min hånd væk, og rækker hans frem mod mig.

"Hej. Jeg hedder Louis." siger han stille.

"Hej. Jeg hedder Maria." svarer jeg. Han smiler, løfter mit hoved en smule op, og kysser mig blidt på munden.

 

Slut.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...