Dødforelsket

Xavier Flame, er en helt almindelig fyr på nitten år. Men den smukke Isabell Galen, som han forelsker sig i er langt fra normal. Hun er forbandet. Alt hvad hun rører ved visner, og dør. Selv hvis det er mennesker. Hun prøver, at holde sig væk fra Xavier, men han bliver ved med, at opsøge hende. Han er helt fortabt i hende. Isabell, begynder at falde for Xavier, men hun må passe på. Bare én enkelt berøring og han er færdig. Xavier og Isabell bliver draget af hinanden, men hvordan kan de nogensinde være sammen, uden at Isabell får Xavier slået ihjel? Tør de løbe risikoen? Tør de sætte Xaviers liv på spil, til fordel for et enkelt kys...?

33Likes
58Kommentarer
4264Visninger
AA

4. Den eneste ene

 

Jeg besluttede mig for at tage hen på den samme café, som jeg havde været dagen før. Hvis den smukke pige nu skulle dukke op igen. I går da hun så på mig. Jeg følte.. jaah, jeg ved ikke hvad jeg følte. Det fik min mave til at slå koldbøtter. Det havde givet mig en varm summen i hele kroppen. Helt ud til fingerspidserne. Jeg mistede helt pusten bare af at tænke på hende. Jeg tænkte på hvordan hendes hår, ville føles mellem mine hænder. Hvordan hendes læber ville føles mod mine. Hvordan hendes krop ville føles i mine arme. Jeg vidste bare, at jeg måtte røre hende. Måtte føle hendes hud mod mine fingerspidser. Bare af at tænke på den slags, gav mig lidt dårlig samvittighed. Jeg kunne ikke tillade mig , at tænke sådan om hende. Hun var sikkert ikke engang interesseret. Hun havde sikkert allerede glemt mig. Jeg var ikke værdig nok til at huske. 

Jeg bestilte den samme kaffe som i går. Jeg tog koppen op til munden og skulle til at tage en slurk, da hun kom ind af døren. Hun så på mig. Jeg kom til at hælde kaffen ud over mig selv og måtte bide tænderne sammen for ikke, at skrige af smerte.

,, Av for satan! " bandede jeg lavmeldt. Jeg prøvede, at tøre noget af kaffen af med mit ærme, men det nyttede ikke noget. Jeg skulle til, at rejse mig for at finde en serviet, men en anden hånd kom mig i forkøbet.

Jeg kiggede ned og så hende. Jeg gispede, da hun flyttede sin handske klædte hånd hen på mit ene ben. Hun pressede hånden ned for at servietten kunne suge kaffen op.

Jeg tog en dyb indånding. Hold op hvor hun duftede godt. Hun duftede ikke af parfume, eller den slags duftevand, men af regnvejr og lavendel. Jeg troede, at jeg skulle besvime, men lydden af hendes stemme bragte mig tilbage til bevidsthed.

,,Der var du vidst lidt uheldig, " sagde hun med et lille smil spillende om læberne. Det var første gang jeg så hende smile. Det var et fantastisk syn. Jeg kunne ikke gøre for det. Jeg var smaskforelsket i hende. Hun var den eneste ene, det vidste jeg bare. 

Jeg rømmede mig og svarede usikkert: ,, Øh, ja.. Jeg fik ikke fat i dit navn. Jeg var lidt ved siden af mig selv i går. " 

Hun satte på stolen overfor mig og lo. ,, Hehe, ja du reagerede slet ikke, da jeg rakte dig din pung. " I - D - I - O - T, tænkte jeg. ,, Jeg hedder Isabell. Isabell Galen, " sagde hun formeldt og smilede venligt til mig. Jeg fik klistret et lidt kejtet smil på mit ansigt.

,,Og jeg hedder Xavier. Xavier Flame," sagde jeg, lidt flov over at bruge samme talemåde som hende. Hun lo igen. ,, Xavier. Xavier Flame ... Ja du må da være brændvarm som en flamme, med den kaffe du lige har spildt ud på dine bukser. " Lyden af mit navn på hendes læber, fik mig til skælve. 

,, Jeg kan desværre ikke blive længere, Xavier, men tak for sluderen, " sagde Isabell. Hun rejste sig og gik. 

Isabell. Isabell Galen, med et lille strejf af ironisk humor. Jeg var målløs. Hun var i sandhed en engel.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...