Prinsessens Øjne

Hvor meget er du parat til at opgive for kærlighed? Og er det i enden det hele værd?

4Likes
1Kommentarer
1128Visninger
AA

2. Den lange Rejse

Kun 9 måneder efter fødte Dronningen den sundeste lille pige, med røde æblekinder og en lille lyserød veltruttende mund, der havde den dejligste latter dronningen nogensinde havde hørt. Men prinsessen manglede som feen havde lovet sine øjne. I starten var dronningen meget beskyttende over for sin lille pige, da hun var født blind, men det viste sig ikke at gøre nogen forskel. Prinsessen voksede glad og sund op i en verden, som hun aldrig nogensinde ville få at se. Prinsessen bekymrede sig ikke om det, hun havde for længst affundet sig med det. Det havde dronningen til gengæld ikke helt. På Prinsessens attenåriges fødselsdag kunne hun ikke klare det længere. Hun følte sig som en tyv, der havde stjålet sin datters øjne for sit eget bedre vedkommende. Det kunne godt være at Prinsessen ville få sine øjne tilbage når døden tog hende bort, men så ville hun aldrig få denne verden at se. Det kunne dronningen ikke leve med. Hun sendte bud efter Prinsessens kammerpige og bad hende om at tage til feernes rige, for at hente Prinsessens øjne tilbage fra Den lille fe.

Kammerpigen drog ud på den lange rejse med intet andet end en forsyning med mad og drikke og en lille hvid stofpose til øjnene hun skulle hente tilbage fra Den lille fe. Så kom kammerpigen til den bro man skulle krydse for at komme ind i feernes rige. Foran broen stod tre vogtere, som vogtede over broen til feernes rige. De havde til opgave at sørge for, at kun de rigtige kom ind i feernes rige. ”Hvad bringer dem hid langrejsende?” spurgte den første vogter. ”Jeg er kommet på vegne af min dronning og beder om tilladelse til at gå over denne bro til feernes rige,” forklarede kammerpigen. De tre vogtere havde hørt om dronningen og hendes magiske smykker. ”Sig til din kære dronning at hun og hendes tjenestefolk kan gå over denne bro, hvis hun giver os sin magiske amulet, der giver hende alverdens skønhed,” sagde Den anden vogter snedigt. Kammerpigen vendte nu tilbage til sin dronning tomhændet. ”Hvorfor vender du tilbage tomhændet?! Hvorfor bringer du mig ikke det jeg ønsker?” forlangte Dronningen at få at vide. Kammerpigen fortalte hende fortvivlet om vogternes krav, men til hendes overraskelse gav Dronningen hendes sin amulet. ”Alt for min lille pige.”

Nu drog kammerpigen af sted endnu engang, men denne gang med amuletten. Hun nåede nu frem til broen, hvor de tre vogtere stadig stod og vogtede over broen. ”Hvad bringer du os?” spurgte den tredje vogter kammerpigen. ”Denne magiske amulet som ønsket. Jeg beder nu om tilladelse til at sætte min fod på denne bro,” svarede kammerpigen og rakte amuletten frem. Vogterne nikkede selvtilfreds og svarede, ”du har nu vores tilladelse til at krydse denne bro, så ofte som du ønsker.” Kammerpigen drog med et lettet suk videre på sin lange rejse ind i feernes rige. En dag som hun gik igennem en stor frodig skov, stødte hun på en grusom jæger med pil og bue. Pilen lå på buen og pegede på kammerpigens hjerte. Hun gispede forskrækket og samlede sine hænder i en lille bøn. ”Nej vær sød og barmhjertig… dræb mig endelig ikke,” bad hun jægeren med hamrende hjerte. ”Jeg er ude på en mission for min elskede dronning.” Jægeren havde godt hørt rygterne om en kammerpige der skulle bringe en prinsesses øjne tilbage fra en fe. Han havde også godt hørt om dronningens magiske ring, der gjorde at man kunne forstå og tale med dyrene. Tænk hvis jeg havde den, tænkte jægeren. ”Du vil få min barmhjertighed at se, hvis du bringer mig dronningens magiske ring.” Kammerpigen ville ønske hun kunne sige nej, men hun var lammet af frygten for at dø. Hun nikkede stumt og vendte så om. ”Du kan finde mig her!” råbte jægeren efter hende.

Nu drog kammerpigen atter hjem til sin kære dronning tomhændet. ”Hvorfor vender du tilbage tomhændet?! Hvorfor bringer du mig ikke det jeg ønsker?” forlangte Dronningen at få at vide da hun så kammerpigen. Atter måtte kammerpigen forklarer dronningen, hvad jægeren forlangte. ”Hvad er problemet? Du kan vel bare gå uden om skoven?” spurgte dronningen utålmodigt. ”Nej desværre min dronning, det er den eneste vej til Den lille fes slot. Rundt om er intet andet end et uendeligt stikkende tornekrat. Og hvis jeg ikke vender tilbage inden for en uge, vil han komme her til og dræbe mig…” Dronningen sukkede, men måtte til sidst give efter. ”Alt for min lille pige.” Hun tog sin ring af og rakte den til kammerpigen. Da kammerpigen vendte tilbage til den store frodige skov, sad jægeren og ventede på hende i en lysning. ”Hvad bringer du mig?” spurgte han og pegede med pilen på hende. Kammerpigen rakte ham nervøst ringen uden et ord. Jægeren nikkede begejstret og tænkte straks på alle de ting han kunne gøre med den. Jeg bliver rig, tænkte han begejstret. Imens listede Kammerpigen forbi ham og forsatte på sin lange rejse. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...