Dødsspillet

Tænk at blive sendt ind i et spil, hvor man skal kæmpe for sit liv, bogstaveligt talt!
Lige som så mange andre, er Silje blevet udvalgt til at repræsentere distrikt 11 i det årlige dødsspil.







Dette er mit bidrag til The Hunger Games konkurrencen :D

8Likes
34Kommentarer
3545Visninger
AA

11. I kamp til døden

Hvor ville jeg ønske at alt åndende fred og idyl, og vi var de første ankomne, og at vi kunne tage en slapper og nyde at det endelig var ved at være ovre.

Men så ville jeg bare lyve overfor mig selv, og jeg ville ikke lyve, ikke nu når vi var så tæt på finalen. Jeg tænkte tilbage til høst dagen, hvor folk havde mumlet om at jeg ikke ville kunne klare mig den første dag i arenaen, men nu havde jeg vist dem. Jeg havde vist dem at jeg var lige så sej som min broder.

Jeg så endnu engang ud på de 7 kæmpende deltagere BANG en soner var død, jeg så en lyshåret pige falde om i græsset. Vi var kun 2 piger tilbage BANG     ...   BANG  2 sonere faldt, og de andre kæmpede videre. Vi var nu 6 tilbage, jeg havde mest af alt lyst til at blive i skjul. Jeg så op må Aske.

"Jeg er bange for vi må splitte os, men vi kan jo sige vi ikke slår hinanden ihjel?" Spurgte han.

Jeg gav ham et nik som svar, og jeg kunne mærke tårene presse på. Jeg rystede mit hoved.

"Lad os vente lidt end..." BANG

"Det er nu det går løs" Hviskede Aske og løbe så med hævet kniv ind mod de kæmpende.

Mine ben rystede idet jeg trådte et skridt tilbage. Jeg havde intet at kæmpe med, andet end en kæp, hvi jeg var heldig nok at finde en der kunne holde til lidt af hvert.

Det var jeg.

Jeg fandt en lidt længere tilbage, hoppede lidt på den for at se om den duede. Tog den i hånden, smed min taske ved et træ, og løb så ud idet jeg høre endnu et kanon skud.

Jeg havde klaret mig lige så godt som min bror, og det var det vigtigste for mig.

"AAAAARGHH" Skreg jeg, og svingede min kæp over hovedet, og da jeg kom tæt nok på, bankede jeg den lige i maven på en ambisoner som Aske kæmpede mod. Han kom lidt ud af balance men Ingen var hurtige nok, han kastede en kniv i min retning, som snittede min arm voldsomt og jeg tæbte mit våben og faldt, lige så lang jeg var. *Hvilken kæmper er jeg, som falder så nemt?* tænkte jeg og idet jeg skulle til at rejse mig kunne jeg høre en krop falde ved min side - Aske.

BANG

Jeg vidste han var død, jeg behøvede ikke tjekke efter. Jeg tog hans kniv og stak den i mavem på min modstander, trak den ud og stak ham igen. Jeg blev ved til han faldt om og jeg hørte et kanonskud. Vi var nu kun 2 tilbage.

Jeg så mig omkring efter min sidste modstander. Idet mine øjne så ham reagerede min krop hurtigt. jeg kastede min kniv imod min modstander, men til min overraskelse gjorde han det samme, 2 flyvende knive i hver deres retning, jeg kastede mig til højre men for sent, jeg blev ramt i skulderen og faldt, men jeg var ikke den eneste der ramte jorden.

Min venstre skulder og arm var ubrugelig, jeg trak kniven ud og kom langsomt op at stå...

Jeg kunne mærke nogle hænder gribe fat om min hals, kunne mærke en kniv mod min ryg.

Og endnu engang kunne jeg mærke de varme tåre på mit ansigt, løbe ned over mine kinder. Jeg stak kniven bagud i håb om at ramme min modstander, da jeg kunne mærke det varme blod løbe ned af min ryg, Var det mit?

Jeg kunne ikke mærke nogen smert, kun varmen, og den kølige luft da jeg faldt igen, jeg lukkede mine øjne, og så ramte min krop jorden. det sidste jeg hørte var et kanonskud.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...