Dødsspillet

Tænk at blive sendt ind i et spil, hvor man skal kæmpe for sit liv, bogstaveligt talt!
Lige som så mange andre, er Silje blevet udvalgt til at repræsentere distrikt 11 i det årlige dødsspil.







Dette er mit bidrag til The Hunger Games konkurrencen :D

8Likes
34Kommentarer
3535Visninger
AA

7. Flugten

Jeg var kun blevet 5min. ekstra ved vandet, for at pakke tasken igen, fylde vandflasken op og for at orientere mig om hvilken retning jeg nu skulle. Jeg måtte videre. Og eftersom det ikke var min stærkeste side af kæmpe eller slås, måtte jeg jo flygte og undgå konfrontentation. 

Det største ønske jeg havde, var at komme mindst lige så langt i spillet som min bror, og det ville sige at jeg skulle leve til der kun var 5 deltagere tilbage. 

Da jeg var begyndt at gå kom jeg i tanke om, at jeg slet ikke havde lagt mærke til nogle kanonskud, et skud repræsenterede en soners død. Og det bekymrede mig, for på dette tidspunkt, plejede mindst 8sonere at have forladt denne verden.

Jeg satte farten op for ikke at blive indhentet. Og jeg var taknemmelig for at mit tøj endnu ikke var blevet revnet af alle de grene jeg var stødt imod. Jeg kunne lige ane at solen var ved at gå ned, ellers havde jeg ikke nogen anelse om hvad klokken var blevet. Det var så urealistisk at være herinde.

Da jeg var kommet et godt stykke længere ind i skoven, besluttede jeg mig for at begynde at lede efter et sted at sove. Jeg fandt mig et godt træ, og et minde fra arbejdet i æbleplantagerne dukkede kort op i mit hoved, det var en god tid, hvor både min bror og jeg var sammen.

Natten er faldet på, da jeg høre nationalmelodien, der altid bliver efterfulgt af en oversigt over de døde. Gennem grenene kan jeg se Capitols byvåben, der ser ud, som om det svæver i luften. Jeg ligger i virkeligheden og kigger op på en enorm skærm, der bliver båret oppe af en af deres usynlige aerofartøjer. Melodien toner ud, og himlen bliver et øjeblik mørk. Hjemme i distriktet ville vi se en fuld dækning af hvert eneste drab, men det mener man, vil give de overlevende sonere en uhensigtsmæssig fordel.

Dødsspillet S. 166 linje 31 & S. 167 linje 1-9

 

Første kom et billed af en lyshåret pige fra distrikt 2. Derefter begge sonere fra distrikt 5. Drenge soneren fra distrikt 6. Og begge sonere fra distrikt 8. Drenge soneren fra distrikt 10 Og til sidst bliver begge sonere fra distrikt 12 vist.

Jeg talte hurtigt sammen på fingrene og kom frem til at vi nu var 15 sonere tilbage i arenaen. Så er der kun 10 sonere, til jeg har nået mit ønske. Tanken var kommet for hurtigt til at jeg kunne nå at stoppe den, og jeg blev forarget over at jeg overhovedet havde sådanne tanker i mit hoved.

Jeg satte mig helt op ad stammen for at få lidt søvn, men jeg havde ikke siddet der længe før jeg kunne høre nogle nærme sig. Små skridt i mørket. Jeg Måtte trække mine ben helt tæt ind til mig, så jeg var sikker på at jeg ikke blev opdaget, mens jeg så efter det mindste tegn på bevægelse under mig.

Jeg kunne høre personen komme nærmere, og jeg kunne se silhuettet af en dreng der spejdede op i træerne.

Jeg kunne sværge at han havde set mig, og lige idet vores øjne mødtes gik det op for mig hvem det var. Det var en af ambisonerne fra distrikt 1. Og det måtte betyde at der var flere lige i nærheden....

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...