The loves way. {SHINee}

Den femten årige Aitja, er blevet mobbet i fem år, og mishandlet af sin far siden hun var fem. Hendes mor døde da hun var fire år.
Hun bliver forelsket i en af de nye drenge, der kommer til skolen.
Hvordan vil det gå? Er det sand kærlighed?

10Likes
95Kommentarer
2752Visninger
AA

10. Skræm dem alle¡<3

Jeg gemte mig lidt bag Minho, der grinte af mig. Jeg knurrede af ham, men koncentrede mig som om Key igen. Han var nu helt henne ved os, og han så da specielt ikke gladere ud. Måske lidt vredere. Jeg smilte stille til ham, ikke fordi det hjalp. "Lyserød er ikke grimt." sagde hen vredt. Jeg trak på skuldrene. Måske. Måske ikke. Jeg smilte lidt af min tankegang. "Hvad smiler du af?" spurgte Taemin sødt. Jeg kiggede hen på ham, og smilede. "Ikke noget specielt." svarede jeg. "Eh. Kan vi gå nu?" spurgte Jjong forsigtig. Jeg nikkede meget. Key gav mig et dræberblik, og jeg gemte mig helt bag Minho. "Nae, vi kan gå nu." svarede Key. Jeg tog Taemin i hånden, og trak ham med ud. "Hvor lang tid varer det her?" spurgte jeg. "Han skal igennem alle butikkerne." svarede Taemin. Jeg sukkede. Jeg lyste pludselig op i et smil. "Kan du ikke spille syg?" spurgte jeg tiggende Taemin. Hans smil blegnede lidt, men han smilte stadig. "Jo. Fordi din skyld." svarede han. Han tog min hånd, og lagde den om hans skulder, og han lagde sin arm om min skulder. Han gik stille, og forsigtig hen til Key. Key vente sig smilende om, men fik straks et bekymret smil på læben. "Ah, hvordan har du det Taemin?" spurgte han bekymret. "Jeg har det dårligt." sagde han, og lagde en arm på sin mave. Key mærkede bekymret på hans pande. "Din pande er ikke varm." mumlede han. "Men jeg har det dårligt." sagde Taemin stille, og fik straks et smertende ansigt. Han faldt ned på knæ, og holdte stadig sin arm på sin mave. Jeg satte mig på hug, og strøg ham over håret. "It's gonna be allright." sang jeg stille. "He is with you now. He is gonna be with you all the time!" sang jeg videre. Alle drengene var nu kommet herhen. Jeg kiggede op på dem. Jeg kendte sangen fra min mor. Hun sang den hele tiden, da hendes bror døde. "Hvor kender du den sang fra?" spurgte Minho. "Min mor sang den hele tiden, da hendes bror døde." svarede jeg. Jeg rejste mig op, og rakte en hånd ned mod Taemin for at hjælpe ham op. Han smilede til mig, og blinkede med det ene øje. Jeg smilede taknemmeligt til ham. "Key.~ Kan vi ikke godt gå hjem? Taeminnie har det jo dårligt." sagde Jjong. Taemin gav ham et dræberblik, han hader at bliver kaldt minnie. Jeg smilede for mig selv.
Key havde sagt ja, og vi var nu på vej hjem. Key holdte hele tiden øje med Taemin, nu hvor han er 'syg'. Key havde glemt alt om det der lyserøde halløj. Han var i hvertfald ikke sur mere. Jeg gik og snakkede med Taemin, han var lidt irriteret over at Key nu vil holde øje med ham hele tiden. Jeg beroligede ham, og sagde at jeg ville hjælpe ham med Key.
Det første Key gjorde da vi var kommet hjem, var at sende Taemin ind i seng. Jeg grinede lidt, men fulgte da med Taemin. "Ai. Hvor skal du hen?" spurgte Jjong. "Pige ting." svarede jeg drillende. Drengene grinede, imens Jjong kiggede mærkeligt på mig. Jeg rakte tunge af ham, og gik grinende ind til Taemin. Taemin kiggede mærkeligt på mig, da jeg var inde ved ham. Jeg grinte jo stadig. "Det var bare Jjong." sagde jeg grinende til ham. Han begyndte at grine. "Selvfølgelig var det dét." sagde han. Nu grinte vi begge to. Vi havde ikke hørt at Key var kommet ind, så vi fik lidt af chok da han hostede falsk. Vi stoppede med at grine, og kiggede nu på ham. "Er du sikker på at du er syg?" spurgte Key mistænktsomt. Taemin nikkede. Jeg troede på ham, selv om han ikke burde være rigtig syg. "Hvordan har du det så?"spurgte Key. Bekymret.. Igen.. "Mave smerter." mumlede han. Han lagde sit hovede ned i puden, hvilket var et tegn til mig. "Key gå ud." sagde jeg roligt, men bestemt. "Men min baby!" sagde han som en fem årig pige. "Din 'baby' klare sig. Jeg er herinde, og holder øje." sagde jeg, og viftede ham ud af værelset. "Minnie er syg." sang jeg, da Key var gået. "Hold nu mund." mumlede Taemin. "Org. Minnie." sagde jeg sødt. Han kiggede irriteret på mig, og jeg rakte tunge af ham. "Gå i seng. Minnie." sagde jeg, og rakte tunge af ham igen. Han rakte tunge tilbage, men tændte tv'et i stedet for at gå i seng. Jeg grinte af ham, da han havde valgt en børne kanal. "Det er en god kanal." mumlede han. "Nae Nae. Nu passer dit Minnie navn til dig." sagde jeg grinende. "Dumme." mumlede han. "Lille Minnie. Lille Minnie." sang jeg. Han kastede en pude efter mig, men jeg undveg. "Minnie kan ikke ramme. Minnie kan ikke ramme." sang jeg. Nu havde han taget en pude, og kom hen imod mig. Han begyndte at slå mig med den. "Arh Minnie. Det er snyd!" råbte jeg. "Hvad er snyd?" spurgte han drillende. "Jeg har ingen pude!" råbte jeg. Han stoppede og kastede en pude hen til mig. "Gomawo." sagde jeg, og begyndte at slå ham. Da vi endelig stoppede var der fjer over alt. "Du tager skylden!" sagde vi forpustet i munden på hinanden. Key kom ind. "Hvorfo.. Hvad er der sket her?" råbte han. "Han begyndte at kaste puder efter mig. Så vi startede en pudekamp." sagde jeg forpustet. Jeg holdte flere pauser i sætningen. "Hun drillede mig." sagde Taemin forpustet. "Få nu bare ryddet op." sukkede Key. Jeg grinte af ham. "Skal du have fjerene og stoffet?" grinte jeg. "Nae." sagde Key. "Så her." sagde jeg, og kastede mit stof i hovedet på ham. Det resulterede i et dræberblik. "I know you love me." sang jeg, imens jeg snurrede rundt. Taemin og Key grinte begge af mig. "Hvad griner i af?" spurgte jeg forvirret. "Dig!" sagde de i munden på hinanden. "Idioter." sagde jeg, og dansede ned i stuen. Jeg sprang op på Jjong's ryg, der skreg som en pige. "Du skriger som en pige." grinte jeg. Jeg løb over til Minho, og sprang op på hans skød. "Miss me?" spurgte jeg. Jeg havde også gjort ham forskrækket, så han sendte mig et dræberblik. "Okay okay!" sagde jeg, med hænderne i forsvarspostion. "Hvor er Onew?" spurgte jeg. "På sit værelse." svarede Minho. Jeg listede stille derhen, og åbnede hans dør på klem. Jeg er en god tyv, så han vil ikke kunne høre noget. Jeg listede stille om bag ham. "HEJ ONEW." råbte jeg. Han sprang op fra stolen, og gav mig et dræberblik. "Dig!" sagde han, og pegede på mig. "Du' død!" sagde han. Han skubbede mig ud fra hans værelse, så jeg listede ned i stuen, hvor Key sad ved siden af Taemin. Jeg listede ind på Taemin's værelse, hvor jeg havde gemt en uhyggelig maske. Jeg listede ud derfra, og om bag Taemin og Key. Jeg prikkede Taemin på skulderen, og satte mig på hug. Han kiggede hen på mig og skreg. Key kiggede og skreg ligeså. Jjong, Minho og jeg var flade af grin. "I..I skulle have set jeres ansigt!" grinede jeg. Key sendte mig et dræberblik. "I er så sjove at skræmme!" sagde jeg. "Vent.. Har du skræmt os alle?" spurgte Taemin. "Jep. Endda også Onew." sagde jeg stolt. "Hvordan kunne du skræmme Onew?" spurgte Key. "Jeg kan liste som en tyv. Derfor opdagede Taemin og Key, mig ikke." forklarede jeg. "Oh.. Fedt!" sagde Jjong.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...