Severus&Lily - Et knust hjerte

En novelle der omhandler en af mine yndlingspersoner fra Harry Potter-bøgerne: Severus Snape.

Vi går tilbage i tiden, til Severus' 6. år på Hogwarts. Sidste forår kaldte han sin før så bedste veninde Lily for det utilgivelige ord - Mudderblod. Severus har prøvet alt for at få hende til at tilgive ham, men nu vil han prøve igen. Men da han finder Lily, bliver hans hjerte knust ...

12Likes
10Kommentarer
2204Visninger
AA

3. Efter eftersøgningen

Severus stod nu ved dørene der førte udenfor og hans hjerte galoperede af sted. Han forestillede sig de værste scener i sit hoved af Lily og Potter. Det gjorde helt ondt i hans hoved af at tænke på det. Til sidst tog han en dyb indånding og mumlede lavt til sig selv: ”Du kan godt Prins. Tro på det!” Så trak han dørene til side og smuttede ud i den kolde vinteraften. Himlen var kulsort og kun månen, stjernerne og lysene fra slottets gange lyste det hvide vinterlandskab op. Severus frøs under sin kappe, han havde ikke fået taget overtøj på. Det kunne også være lige meget. Kulden betød ikke noget for ham. Han havde forventet at se Lily og Potter lige foran døren, men der stod de ikke. Han trampede gennem det tynde lag sne og lyttede opmærksomt efter andre stemmer. Men han hørte ikke nogen. Denne gang ledte han hele det udendørs område i gennem – selv noget af Den Forbudte Skov. Til sidst lænede han sig op af et hjørne af slottet og sukkede opgivende. Han ville højst sandsynligt ikke finde Lily den aften og fortælle hende hvad han følte. Han skulle til at gå indenfor igen, men han stivnede midt i bevægelsen da han hørte en latter – en piges latter, Lilys latter. Han mærkede sit hjerte springe et slag over og han tog nogle lydløse dybe indåndinger. Det var nu. Han skulle til at træde frem fra hjørnet da han hørte en anden latter – Potters latter. Endnu en gang sprang hans hjerte et slag over og han lyttede meget opmærksomt til deres samtale.

”Du er så morsom James,” sagde Lily og Severus kunne tydeligt høre hvor glad hun var for at Potter tilsyneladende var morsom. Men for Severus var det som at få et stik i hjertet. Og det blev ikke bedre af at Potter svarede hende.

”Og det opdager du først nu?” grinte Potter og så vidt Severus kunne høre klemte han Lilys skulder – Severus kunne hører det fordi Lilys vinterjakke knitrede lavt. Han kæmpede med tårerne der begyndte at trænge sig på igen. Lily måtte for alt i verden ikke falde for Potters klamme charme. Men det gav endnu et stik i hans hjerte da han hørte Lily grine igen. Det var sådan hun plejede at grine hver gang hun og Severus lavede noget sjovt sammen.

”Jeg begynder at fryse,” sagde Lily, denne gang med en mere kontrolleret stemme og hendes vinterjakke knitrede igen – det var sikkert hende selv der gnubbede sine arme.

”Inden vi går ind … så er der noget jeg lige vil prøve,” Potters dybe og rolige stemme gav nærmest Severus et elektrochok og han spærrede forskrækket øjnene op. Nej, nej, nej, han må ikke gøre det, tænkte Severus ophidset. Lily skub ham væk! Han er ikke noget for dig, skub ham væk! Men Lily sagde ikke noget og Severus værste anelser kom tilbage i hovedet på ham. Han drejede langsomt hovedet 180 grader, forbi hjørnet han sad op af … og det føltes som om hans hjerte blev flået ud af brystet på ham og trampet på. Denne gang kunne Severus ikke holde tårerne tilbage og han måtte lukke øjnene hårdt i. Han drejede langsomt hovedet fremad igen og lod tårerne trille ned af hans kinder. Det forfærdelige billede af Lily og Potter stå tæt sammen, hun med hænderne om hans nakke, han med armene om hendes liv og deres læber mod hinanden ville ikke forsvinde fra Severus’ nethinder. Hans hjerte gjorde virkelig ondt, det var nærmest knust, og han rystede pga. de tilbageholdte hulk. Hvis han gav sig til at hulke blot få metre fra Lily og Potter, ville de sikkert opdage ham og så bare trampe på resterne af hans knuste hjerte. Han rejste sig lydløst og tog sin stav frem. Han rettede den mod Potter og skulle til at sige en besværgelse, men han sænkede den så kort tid efter. Lily og Potter havde ikke opdaget noget, men stod stadig med armene om hinanden i et langt kys. Det ville alligevel ikke ændre noget hvis han brugte staven – Lily ville bare opdage det og så ville hun sikkert hade ham endnu mere. I noget der føltes som en evighed stod Severus bare og stirrede på de to. Hans hånd med liljen sænkede sig meget langsomt og han løsnede sit greb om den. Lydløst faldt den lille hvide blomst ned i den lige så hvide sne og Severus vendte om på hælen og forsvandt fra den frygtelige scene med lave hulk og tårerne væltende ud af øjnene. Han havde forladt blomsten, men også hans egen lilje. Hvis Lily kom sammen med Potter havde hun tydeligt vist hvem hun holdte sammen med – Potter og hans slæng. På den måde havde hun også vist at hun aldrig, nogensinde ville tilgive Severus …

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...