Look Inside Of Your Heart, Can You See Me In It? ♡ Justin Bieber

(Justin er kendt) Til en fest hvor Justins bedsteveninde Angel tydeligvis har drukket for meget, trækker Justin hende væk og vil hjem for hendes skyld. De bliver uvenner, fordi Angel vil blive der længere, men det mener Justin ikke er godt, så de bliver uvenner. Lige da de ikke kan holde til at være uvenner mere, så sker der en ulykke med Angel, som Justin føler dyb sorg over. Det er klart for det er hans bedsteveninde og hans hemmelige crush. Han besøger hende på hospitalet og skrækkelig nok, så opdager han at hun intet husker om ham. Hans livs kærlighed husker intet om ham. I perioden hun ikke husker ham, hvad sker der så. Vil Angel danne nye følelser for ham i mens hun har hukommelsestab? Hvad sker der når hun får hukommelsen tilbage?

41Likes
122Kommentarer
7132Visninger
AA

3. Hun har glemt mig

”Du kan bare gå ind til hende nu,” siger en sygeplejerske venligt til mig. Jeg smiler taknemmeligt til hende og går ind af døren til Angels hospitalsværelse. Jeg sætter mig i stolen ved siden af den kridhvide hospitalsseng, som Angel ligger i. De rosenrøde roser, som jeg har købt til hende – ligger jeg på et lille bord, fyldt med kort og blomster fra andre bekendte. Imens jeg sidder i stolen, kigger jeg på hende helt ned til mindste detalje. Jeg kan se, at hendes små rifter i ansigtet var blevet vasket væk fra blod, men de er stadig tydelige. Hendes daværende hud havde i går været helt fejlfri, men nu bestod den af blå mærker, rifter og alvorlige sår, men de sad mest på hendes krop og ikke i hendes ansigt. Jeg tager blidt fat i hendes kolde hånd og nusser den forsigtigt, imens kan jeg slet ikke få øjnene væk fra hende. Lægerne havde sagt, at hun heldigvis vil overleve, men der er muligvis chancer for, at hun har fået hjerneskader eller andre ting. Hvis hun dog fik det, så vil jeg ikke vige fra hendes side på grund af det. Det ville være en dum undskyldning for mig. Selvfølgelig vil jeg aldrig forlade Angel, hvis der skete hende noget.

Jeg kigger uroligt på hende. Jeg ville sådan ønske, at hun snart vågner. Lægerne havde heldigvis sagt, at hun vil vågne inden for to timer. Så jeg venter bare utålmodigt på det. Jeg mærker pludselig et lille, svagt klem i den hånd, som holder i hendes. Jeg kigger skiftevis fra vores hænder til hendes ansigt. Jeg sukker utålmodigt. Hun ligger stadig og trækker vejret dybt. Men det lille klem i hånden, det måtte være et godt tegn. Måske vil hun snart vågne?!

”Hvor er jeg?” hvisker Angels spinkle og hæse stemme lige pludseligt. ”Angel!” udbryder jeg overrasket. Hun er endelig vågnet, eller hun har stadig lukkede øjne, men hun er ved bevidsthed nu. Hendes øjenlåg begynder så småt, at åbne sig langsomt. De varme brune øjne kommer også til syne, dog uden et glimt i øjet, som der altid havde været. Hun kigger forvirret på mig. Forskrækket trækker hun hurtigt sin hånd ud af min. ”Hvem er du?!” udbryder hun forskrækket og rykker sig helt over i den ene side af hospitalssengen. ”Angel, hvad sker der! Kan du ikke huske mig?!” spørger jeg chokeret og kigger med store øjne på hende. Jeg kan huske lægen sagde, at hun godt kunne få hukommelsestab, men det var der kun en lille risiko for. Nej, hun kan da ikke glemme mig uanset hvad! Jeg burde da stå klar i hendes hjerne. Hvad skal jeg så gøre, hvis hun ikke kan huske sin bedsteven gennem hele livet? Jeg er da helt fortabt, hvis hun aldrig får hendes hukommelse tilbage.

”Jeg ved ikke hvem du er?” mumler hun trist og kigger ned. Noget slår fuldstændigt fast i mit hjerte, det nærmest som om det stopper med at banke, da hun siger det. Det føltes pludseligt, som om mit hjerte ikke længere banker på fuldt drøn, men står helt stille. Jeg stivner helt idet hun siger, at hun ikke kender mig. ”Så du kan ikke huske noget om mig, ikke engang når jeg siger, at jeg hedder Justin?” spørger jeg og prøver, at lyde rolig, men det går tydeligvis ikke så godt. Altså hvordan kan man det, når ens bedsteveninde har glemt alt om en. Når ens livs kærlighed har glemt alt om en. ”Nej, jeg ved ikke hvem du er? Men Justin..” siger hun forsigtigt og bider sig nervøst i læben. ”Ja, hvad er der?” Spørger jeg nysgerrigt. ”Er du min bror eller hvad?” spørger Angel forvirret. Jeg kan ikke lade være med, at smågrine, da hun siger det, for vi ligner bestemt ikke hinanden. Jeg ryster blot på hovedet med et smil til hende, hun gengælder det med et lille smil. ”Er vi så kærester?” spørger hun genert og bider sig usikkert i underlæben. ”Ehm.. Altså,” får jeg sagt, men kan ligesom ikke rigtigt få flere ord ud af min mund. ”Vi er bedstevenner, det har vi været hele livet,” får jeg endelig sagt.

Jeg var fristet til at sige, at vi er kærester, men jeg ved, at det bestemt ikke vil gå, for det er vi jo ikke. Desuden har hun altid kun set på mig som en ven, det er jeg helt sikker på. Hun har altid haft fyre omkring sig og blevet hurtigt forelsket, men aldrig har hun vist ét eneste tegn på, at hun har haft følelser for mig. ”Øhm… Okay,” svarer hun nervøst og kigger genert ned i sine hænder. Man kunne tydelig se, at hun ikke er helt tryg ved situationen. ”V-Ved du, hvor min familie er?” spørger Angel usikkert og lader sine øjne møde mine. Der svæver nærmest angst i hendes øjne, som hun kigger på mig. ”Bare rolig. Din familie kommer så hurtigt de kan. De er her sikkert lige om lidt,” siger jeg beroligende og smiler et lille smil til hende.  ”O-Okay,” fremstammer hun usikkert.

Døren åbner sig stille og ind kommer en læge ind. ”Du er hendes ven, ikke?” spørger lægen, da han får øje på mig. Jeg nikker svagt. ”Okay, så kan du vel godt blive herinde,” siger lægen. ”Okay, Angel. Jeg skal lige lave en lille undersøgelse på dig, så vil du sætte dig på kanten af sengen,” spørger lægen venligt til Angel. Angel sætter sig på kanten af sengen. Hun ser lidt bange ud. ”Vil du have, at din ven skal holde dig i hånden,” spørger han til Angel. Hun nikker tøvende og kigger ned. Jeg er straks over ved hendes side og tager forsigtigt hendes hånd. Lægen trykker nogle forskellige steder for, at vide om det gør ondt. Til sidst tager han en lille lommelygte op af hans lomme i den hvide kittel. ”Vil du lige åbne øjnene helt,” siger lægen venligt og får lommelygten til at lyse. Angel kigger en smule bange på lommelygten, men ryster hurtigt på hovedet. ”Okay. Åbn øjnende helt,” siger lægen. Lægen fører lommelygten op til øjet og efter et sekund kommer der allerede en reaktion på Angel.

Angel skriger helt rædselsslagent og kigger straks væk fra lommelygten, som der havde lyst hende ind i det ene øje. Angel kaster sig straks i min favn, automatisk tager jeg armene om hende og presser hende blidt ind til mig. Svagt kan man høre de små hulk, som kommer fra hende. Jeg nusser hende blidt på ryggen med mine hænder, for at berolige hende. ”Hvad skete der?” spørger jeg bekymret til lægen, mens jeg stadig har Angel i min favn. ”Hun fik desværre et flashback fra bilulykken. Hendes reaktion på det var virkelig voldsom, så hun skal nok have noget angst medicin med hjem. Jeg kommer lige om lidt, men prøv at berolige hende imens” siger lægen og går ud af hospitalsværelset.

”Angel, er du okay?” spørger jeg, da hun stadig ligger rystende i min favn. ”J-Ja,” siger hendes skælvende stemme. Hun trækker sig hurtigt væk fra min favn og sætter sig lidt væk fra mig på sengen. ”Er du bange for mig,” siger jeg en smule såret, da hun hurtigt rykkede fra mig, da hun indså at hun lige havde kastet sig i min favn. ”Jeg kender dig ikke. Jeg ved kun, at du hedder Justin,” mumler hun. Det var nærmest som om noget smertefuldt blev spiddet igennem mit hjerte. Hun har virkelig glemt alt om mig. Mit livs kærlighed mindede mig lige om, at hun har mistet sin hukommelse og har derved glemt alle minder om os to.

Hun har glemt mig, vil det være sådan for altid?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...