Ét væddemål - Ét venskab

''Jeg bliver aldrig til noget. Jeg er ikke pæn. Jeg er ikke klog. Jeg kan ikke lægge make-up. Jeg stinker til sport. Jeg har ikke formerne. Folk og venner synes jeg er en nørd. Faktisk, har jeg kun én ven. Én ven jeg kan fortælle uden, han fortæller det videre. Han kan li' mig som jeg er, og han beskytter mig, hvis jeg får stukket en råden kommentar op i fjæset på mig. Han er den bedste.''

3Likes
8Kommentarer
1087Visninger
AA

2. Del 2

Her sidder jeg så. Inde på mit værelse, og skriver mine følelser ned, inde på en hjemmeside der hedder ''Movellas''. Det er faktisk et fedt sted, at komme ud med følelserne på. Jeg kan skrive mine tanker og følelser ned, og lave det om til en historie, på kapitler. Jeg kan skrive så mange jeg vil. Jeg synes faktisk at jeg er ret god til det, og det er nok herinde at folk gider at lytte til mig. Jeg er igang med min 5. movelle. Den her gang, skal den handle om mig. Hvordan mit liv er, hovrdan folk ser på mig i den virkelig verden, og hvordan jeg sidder og bruger flere timer på at få bare én til at kunne lide mig, for den jeg er. Jeg kan kun være mig selv, for alle andre er taget.                                                                                                                                                                                                                                                                                           Hej, jeg hedder Sofie. Som i nok kan se i min prolog og i mit resumé er jeg ikke den mest efterspurgte mellem mine venner. Ja, jeg har faktisk kun én ven der gider at høre på det jeg siger, og det bedste er faktisk at han interessere sig for mig. Det er ikke til at fatte vel? - han er en af skolens mest lækreste drenge, og så gider han at hænge ud med en nørd som mig, der grynter når jeg griner. It's amazing. Altså, lige indtil at jeg finder ud af, at jeg er et væddemål. Her får i historien.. Rasmus - min ''bedsteven'' - satte oppe i vores klasse, da jeg kom ind. Klokken var blevet 8, og vi skulle egentlig bare have fritime, for vores lærer var ikke kommet, og vi havde ingen vikar. Jeg sad og læste min Justin Bieber bog. Jeg var virkelig opsat af den dreng. Jeg sad og studerede hans øjne og hans mund. Han er virkelig flot, naturlig flot. Imens kiggede jeg faktisk også lidt på Rasmus.- Dengang var vi ikke bedstevenner - . Han var også utrolig flot, og han sad og snakkede med sine venner, da de allesammen pludselig kiggede over på mig. De pegede lidt og grinte så. Jeg skyndte hurtigt at kigge videre og studere Justin, da Rasmus pludselig kommer over til mig. Han tager en stol der står over for mit bord, og sitter sig på den. Han kigger på mig mens jeg læser, ubehageligt. Han rykker tættere og tættere på mig.. jeg kan høre at hans venner sidder og fniser lidt. Jeg ignorere dem bare. Rasmus ville sikkert bare over og sige et eller andet dumt. ''Hej Sofie'' det var en mørk og blød stemme, den var vidst gået i overgang. Jeg kom lidt til at tænke på Justin Bieber. Stop Sofie, få bieber-boy ud af hovedet. Jeg vendte tilbage til den normale verden, og det var Rasmus der snakkede til mig. Jeg blev lidt rød i hovedet og svarede ham stille ''Hej... R-Rasmus..''

                                                                                                                                                                                                                     Jeg følte mig utrolig dum, da jeg hørte hans venner grine igen. Jeg ville bare væk fra den her klasse. ''Ikke tag dig af dem, de er virkelig ikke normale idag.'' Jeg kunne mærke jeg følte mig lidt mere tilpas, da han sagde det til mig. ''Hmpfh, det gør ikke noget, det er jeg ved at blive vant til nu.'' Han smilede lidt til mig. Og jeg gengældte det. Jeg følte mig bare endnu mere dum nu, da jeg kunne mærke, at jeg var ved at rødme igen. Årrrh, gå da væk tomat-farve! '' Haha, hvor er du sød Sofie.. se, jeg tænkte på om du måske ville....'' Jeg afbrød ham hurtigt '' om jeg måske ville med hjem til dig? hov.... undskyld.'' han grinte lidt '' ja, det var faktisk det jeg ville spørge dig om. Efter skole idag?''   ''det lyder da meget... sjovt''  Sjovt, Sofie?!??! kunne jeg ikke finde på noget bedre end .. sjovt. gud hvor var jeg dog nervøs. Men, det er jo heller ikke hverdag at en lækker dreng spørg mig om jeg vil med hjem til ham. Der var et eller andet lusket over det. Men det glemte jeg hurtigt igen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...