På vej til Himlen

Kamille lever et liv som en, alle driller, men en dag kommer hun til en ny verden på en uventet måde. I verdnen møder hun mennesker, som lider, og hun er selv en af dem.

4Likes
2Kommentarer
1985Visninger
AA

4. Låste døre

Kamille kom til sig selv. Hun kunne ikke huske hvad der var sket. Så kom tankerne tilbage om Andreas overraskelse ved cyklerne, Pedellernes depot, skoledagen, blokaden af døren, de rasende tanker og til sidst den skræmte bilføre.

Hun kunne mærke, hun lå på et hårdt, koldt stengulv. Det var ikke vejen, hvor hun var blevet kørt ned, eller et hospital, som hun havde forventet. Hun havde ingen smerter. Der var ikke noget der gjorde ondt. Der var stille, meget stille. Det eneste, hun kunne høre, var hendes eget åndedræt. Kamille åbnede øjnene. Hun stirede op i det rene mørke.

Stille og forsigtigt prøvede hun at sætte sig op. Hun kunne ikke se noget og blev siddende lidt i håb om, at øjnene vænnede sig til det. Det gjorde de, og hun rejste sig op.

Kamille kiggede rundt i rummet med stengulvet. Væggene og loftet var også lavet af sten. Det virkede som om rummet var hugget ind i en klippe. Det var på størrelse med hendes og hendes forældres værelse til sammen. Der stod bare ingen møbler. Det eneste, som var der, var tre døre lavet af træ. De stod ikke ved siden af hinanden som i sådan en 'Vælg den rigtige dør' situation i en eller anden skattejæger film. De var spredt rundt i det buede rum, som var langt fra rundt.

Kamille gik hen til den nærmeste dør. Det så ud som om den var lavet af ibenholt. Kamille kendte ikke andre træsorter, som var så mørke. Hun tog fat i håndtaget. Det var koldt mod hendes hud. Så maste hun det ned. Den var låst.

Kamille tog hånden væk fra håndtaget og lod den glide på væggen, da hun gik langs med den for at komme hen til den næste dør. Den dør var lavet af en lysere træsort. Kamille mente, det var eg eller birk, men det kunne sagtens være fra et helt andet land. Kamille tog også fast i det håndtag. Det var (modsat det andet) helt behageligt at røre ved. Hun prøvede at åbne døren, men den ville ikke lade hende komme forbi.

Der var kommet en lyd, kort efter hun havde konstateret, den dør også var låst. Et bump? Kamille drejede hovedet i den retning, hun mente, den var kommet fra. Hun kunne ikke se noget. Måske var det bare indbildning. Hun tog stille den ene fod foran den anden i retning mod lyden. Hun gik tværs gennem rummet, men hun kunne ikke se noget. Hov, vendt. Der lå da noget. Kamille gik hen til det.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...