Safe and Sound - The Hunger Games ➶

Rude er en 12 årig pige fra Distrikt 11. Som 23 andre unge, bliver hun udvalgt til at være en del af det fireoghalvfjerdsindstyvende Dødspil. Et spil med livet som indsats. Sammen med Thresh, den anden soner fra Distrikt 11, er det deres opgave at vise hele Panem, hvad Distrikt 11 kan. De kæmper begge for livet, men vil de vinde, eller dør de ligesom alle andre? Bortset fra én - vinderen. *Det her er mit bud til The Hunger Games konkurrencen, og jeg vil så hjertensgerne vinde! Så hvis du liker, vil jeg blive super glad! :)

94Likes
119Kommentarer
6599Visninger
AA

12. Døden

Kattua og mit angreb mod Ambisonernes madlager blev vellykket. Vi fik blæst det godt og grundigt, og af raseri blev der dræbt endnu en soner i arenaen. Cato dræbte hurtigt ham, der skulle have passet på deres lager. Lige nu sidder jeg i et træ og venter på en mulighed for at tænde det sidste bål, jeg har gjort klar. Kattua må have ventet længe nu. For længe.

Stille synger jeg min melodi for de fugle der sidder ved mig omkring i de mange træer. Fuglene flyver straks videre igennem arenaen og synger melodien videre for at give Kattua besked om min forsinkelse.

Da jeg hopper ned fra træer går der kun få sekunder, før spyddet skærer igennem min mave. Jeg skriger af ren refleks af smerten der rammer hele min krop. Min krop falder og jeg lander på ryggen men den dunkene smerte i min mave. Da jeg hører nogen råbe: ”Kattua! Kattua!” bliver jeg først klar over, at det er min stemme der har råbt, da Kattua svarer tilbage med et højt råb: ”Rude!”

Hun er i nærheden. ”Rude! Jeg kommer!”

Da jeg hører Kattuas pil blive fyret af mod min drabsmand, er jeg klar over, at min tid er inde. ”Er der flere? Er der flere?” råber hun panisk, men jeg kan ikke svare hende, for jeg aner ikke hvem der kastede spyddet i mig, eller om de er flere. Jeg ved bare, at jeg ikke har minutter tilbage.

Jeg rækker min hånd mod hende, for at hun skal tage den, og det gør hun hurtigt, mens hun sidder ved min side. ”Du sprængte deres forsyninger i luften?” hvisker jeg.

”Rub og stub,” siger hun.

Efter min indstilling hele tiden har været, at Thresh skal vinde, skifter jeg mening i sekunderne jeg ligger her og indser min fremtid. Den jeg ikke får. ”Du skal vinde,” siger jeg.

”Det vil jeg også. Jeg vil vinde for os begge to nu,” lover hun mig.

”Du må ikke gå.” Jeg strammer grebet om hendes hånd, og får hende til at blive ved min side. ”Syng,” siger jeg, da hun har lovet blive ved min side.

Da hun endelig begynder at synge, slapper jeg mere af i kroppen og mærker næsten ikke den kæmpe smerte, jeg mærker når jeg automatisk trækker vejret.

 

Under piletræet på engen et sted

Står en seng af græs med en pude i fred

Luk nu dine øjne, og læg dig så ned

Når du kigger igen, skinner solen og er blid.

 

Her er varmt, og tryghed vil dig gavne

Her vil alle blomster ømt dig favne

Her er alle drømme søde, og morgendagen

viser vej

Her er stedet, hvor jeg elsker dig.

 

Jeg hører stille efter resten af sangen, og kan næsten ikke forstå hende for hendes gråd, men jeg hører alligevel svagt alle ord i den smukke sang, sunget af en fantastisk pige.

Kattuas sang svinder ud i en melodi fra fuglene i en smuk tone. Udover kanonslaget der brager ud over arenaen, er det sidste jeg hører, inden mine øjne glider i, fuglene der gentager Kattuas toner vidunderligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...