Safe and Sound - The Hunger Games ➶

Rude er en 12 årig pige fra Distrikt 11. Som 23 andre unge, bliver hun udvalgt til at være en del af det fireoghalvfjerdsindstyvende Dødspil. Et spil med livet som indsats. Sammen med Thresh, den anden soner fra Distrikt 11, er det deres opgave at vise hele Panem, hvad Distrikt 11 kan. De kæmper begge for livet, men vil de vinde, eller dør de ligesom alle andre? Bortset fra én - vinderen. *Det her er mit bud til The Hunger Games konkurrencen, og jeg vil så hjertensgerne vinde! Så hvis du liker, vil jeg blive super glad! :)

94Likes
119Kommentarer
6596Visninger
AA

8. Distrikt 4

Det er først da toget standser ved Distrikt 4, at jeg bliver fascineret af landskabet. Indtil videre har turen ellers kun givet dårlige indtryk, da det gik op for mig, at i hvert fald jeg kom tættere og tættere på døden.

Thresh havde jeg ikke set meget til, men han virkede fra start som en, der bare ønskede at være alene. Jeg forstår ham. Alene tid kan være guld nogle gange, især hvis man som jeg, er omringet af familie hele tiden. Det er desværre slut nu for altid.

Jeg hører Cass’ stemme råbe igennem vores vogn i det lange lyntog: ”Vi holder fem minutters pause, udnyt det,” råber hun dirrende. Tingene i toget bliver båret rundt til forskellige rum, og af dem der sidder i spiserummet og spiser, er jeg den eneste der sidder helt stille. I en fordybelse. En fordybelse af rummets mørke syrenfarve på væggen. En farve man ikke så i Distrikt 9 og op til 12. Farvet maling var svær at skaffe til normale husholdninger, og da slet ikke til dem der var på sulterenden som min familie er.

Cass går forbi mig og studerer mig hurtigt, selv om hun allerede har gjort det flere gange på få lange timer. Cass er den kvinde jeg vil hade til min død om nogle få dage. Hun var den, der trak mit navn. Den der har puttet mig i den situation jeg er i nu, og jeg hader hende for det. Alt er hende skyld, og da hun taler nedladende til mig, bliver jeg endnu mere sur end jeg er i forvejen: ”Skynd dig nu ud lille pige, hvis du vil nå at have noget frisk luft.” Hendes stemme er svær at høre, da hun har ryggen til mig. Det skal hun nok være glad for, for jeg kan ikke lade vær med at lave et irriterende ansigt til hende. Hende bemærkning for mig dog til at tage mig sammen, til at smutte udenfor i den friske luft.

Mine fødder mærker som på scene en kold følelse, da jeg med et lille hop lander på perronen. Der er spærret med Fredsvogterne over det hele, der har ryggen til mig. Det er helt sikkert umuligt at flygte, og hvad ville det også hjælpe? Så ville jeg leve i Distrikt 4 indtil jeg blev fanget. Det eneste jeg synes godt om ved den idé, er at jeg så kan se på de smukke skvulpende bølger ramme strandbredden.

Der er da jeg kigger til højre, at jeg ser bølgerne ramme strandbredden. Bølgerne er ikke høje, men de er heller ikke stille – der er et lille skvulp der giver stranden liv, da der ingen mennesker er. De er kun ved at komme hjem fra Byretten. Nogle lettede få andre i deres største gråd nogen sinde. Det er da jeg kigger ned langs toget til Distrikt 4 indgang i deres vogn, at jeg ser de to sonere, jeg skal kæmpe i mod. Det undrer mig lidt, om jeg må se dem, men ingen skygger for mig, så det er vel i orden, ellers er det Fredsvogternes skyld. Det er en pige med brunt langt hår, der ligner en på Thresh’ alder og så er der en dreng på samme alder som jeg. Trækket på det første år, noget der rør os begge to, det er jeg sikker på.

Mit blik bevæger sig op af mod himlen, men i stedet tager de høje hvide bygninger mit blik. Det mest fornemme sted i Distrikt 4 – Vinderbyen. Der hvor alle vinderne af Spillet bor. Den eneste jeg kan komme i tanke om, er Finnick Odair. En dreng der i kun en alder af fjorten ikke bare kom ind i arenaen, men vandt Spillet. Min mor havde fortalt mig meget om ham, og at mange piger synes han var ekstremt pæn. Jeg havde til gengæld også hørt, at han var dybt forelsket i en ved navn Annie, men det så man ikke særlig meget til. Vinderbyen er forskelligt designet i hvert Distrikt. I Distrikt 11 er det nogle store huse af træ med kun en etage. Her i Distrikt 4 er det høje hvide bygninger med omkring 3 etager. Meget flot, men jeg ville nu hellere bo i et af vores i 11, hvis jeg nogensinde fik muligheden.

Toget brager ud på perronen der er bygget af planker, meget simpelt men også utroligt smukt. Jeg forstår signalet og går ind i toget, der er fyldt af mennesker der myldrer rundt. Vores mentor, Claff, sider ved spisebordet, der endnu ikke er fyldt af aftensmad. Vores første måltid var overstået, men jeg var gået ret hurtigt, da jeg ikke kunne klare presset. Jeg var ekstremt sulten, men maden var ikke noget jeg kunne indtage på det tidspunkt. Ikke når det nogle af mine sidste måltider. Jeg vender mig rundt og kigger ud over landskabet af Distrikt 4, da toget begynder at køre hurtigt. Jeg får kun nogen lunde fire sekunders kig, da toget hurtigt er væk og kører videre med Distrikt 3. Tættere min død.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...