The Hunger Games - The Female Tribute From District 10

16-årige Lupina bor i distrikt 10 med sin forældre og tre søskende. Hun har kun de obligatoriske navnlelodder, men da hendes navn bliver råbt op, bliver hun et helt nyt menneske.

2Likes
4Kommentarer
792Visninger
AA

2. Last day

Da jeg når hjem, har mor allerede lagt varmt vand klar til mig. Der ligger endda et stykke sæbe af den dyre slags på badeskammelen. Jeg tager tøjet af, og sætter mig på skammelen. Vandet løber ned ad min krop. Sæben skummer, og dufter så dejligt af lavendel, da den rammer min krop. Jeg nyder det, indtil min mor råber at jeg skal skynde mig. Jeg løber ud, med kun et håndklæde rundt om mig. Jeg leder efter tøjet fra sidste år, men tvivler på om jeg kan passe det. Jeg er det seneste år vokset en hel del. Jeg har også fået muskler, og min barm er tydeligt blevet større. Jeg havde ellers altid været den lille, spinkle pige. Min pludselige udvikling overraskede alle. Også drengene var begyndt at lægge mærke til mig, men det interesserer mig ikke. Endnu.

Da jeg til sidst finder den, kan jeg ikke være i den. Min mor kommer ind, og griner af mig. ’’Søde skat, jeg har da lavet en ny kjole til dig’’ siger hun sødt, hvilket så irriterer mig lidt. Hun viser den frem. Den er langt pænere end alle de andre jeg har fået. Midnats blå kjole, som når ned over knæene, med blonder for enden. Dens hals udskæring er formet som et V, og et smukt, gult stofbælte holder den stram. ’’Den er fantastisk mor’’ hvisker jeg stadig overvældet, ’’har den ikke kostet en formue?’’ ’’Faktisk ikke. Jeg fandt en af mine kjoler, som jeg er blevet for gammel til at have på, og lavede lidt om.’’ Siger hun tilfreds. Jeg tager den på, og den er og sidder som en drøm. Dens V udskæring fremhæver min barm, og min mor og Jeane hviner da de ser mig. ’’Oh Lup, den er så smuk.’’ Siger Jeane ’’Og du ser så flot ud.’’ Jeg smiler og drejer rundt en gang. Jeane ser drømmende på mig. Selv har hun en hvid og blå ternet kjole på, som hun fik sidste år. Hun ser så sød ud i den. Hendes lyse krøller falder ned over hendes skuldre. Hun har fået en blå sløjfe i håret. Hele min familie bortset fra mig og min far har lyst hår. Ligesom min mor. Jeg har langt, glat brunt hår. Min mor kommer hurtigt hen til mig, og giver mig et kys på kinden. Så beordrer hun mig ned på en stol, og begynder at flette mit hår. Min mor er, mesterfletter. Da hun er færdig giver hun mig lov til at se mig selv. Jeg ser mig selv, og er ved at besvime. Aldrig havde jeg været så flot. Kjolen sidder så godt, og fletningen går fra den ene side til den anden i en rund knold. Det er fantastisk. Jeg krammer min mor, og håber at dagen forsætter lige så god.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...