Take me to heaven - One direction.

Den unge, talentfulde, forældreløse Scarlett, bliver til alt held adopteret og flytter fra USA til England. Her møder hun til en koncert med hendes musik klasse, Harry fra One direction. Hun bliver herefter kastet ind i en verden, med sladder, papparazzier og kendte.
Vil hun blive ved med at være den generte, stædige og selvkritiske Scarlett som alle holder af, eller vil det hele ende med at stige hende til hovedet? Og hvad sker der mellem hende og de andre medlemmer af One direction?

OBS; Well, jeg ved faktisk ikke selv særlig meget om One direction, da jeg ikke selv er fan af dem. Tænkte bare det kunne være sjovt at prøve, så i er velkommen til at give mig kritik. Skal prøve at gøre det så godt som muligt.

91Likes
116Kommentarer
15108Visninger
AA

18. Kapitel 17.

Niall kiggede på mig med et grin, og rakte sin hånd frem mod mig. Jeg tog stille i mod den, og skimtede hastigt området for at tjekke om Harry også var der et sted, og jeg mærkede panikken forlade mig, da jeg indså at Niall var alene. ”Undskyld” sagde Niall, flad af grin. ”Det ok, hvad laver du her?” jeg smilte til ham. Jeg var altid kommet godt ud af det med Niall, og han var nok min bedsteven. Ikke at jeg havde mange venner, men han var en god ven. ”Vi blev nød til at droppe tourneen, Harry ville ikke mere.. Scar, du bliver virkelig nød til at snakke med ham, han vil ikke lytte til nogen af os, og han snakker ikke med nogen.” han kiggede bedende på mig, og jeg sukkede dybt.

 

Jeg sad noget tid, og bare tænkte.. Vidste ikke hvad jeg skulle stille op. Jeg havde aftalt med Niall, at jeg ville ringe når jeg fandt ud af, hvad jeg ville stille op med det hele. Nu sad jeg i min seng og stirrede ud i luften. Mine tanker var et helt andet sted, men jeg havde efterhånden besluttet mig. Jeg vidste præcis hvad jeg skulle gøre og sige, så jeg tog bare hastigt telefonen og ringede til Niall.

”Hey Scar!” ”Det er Scarlett” .. Vi sagde det i munden på hinanden, og jeg kunne ikke lade være med at grine. ”Hvad så?” sagde han, mens han også grinte en smule, dog slet ikke så meget som mig. ”Vil du ikke komme forbi og hente mig?” sagde jeg, denne gang uden et grin, og jeg var helt sikker på at han kunne fornemme at det var svært for mig. ”Jo, jo.. Tak Scar.. For at du vil snakke med ham og det. Det sætter jeg pris på, og det ved jeg de andre også gør”, hvor sentimentalt. ”Vi ses” sagde jeg bare om svar, og så lagde vi begge på.

 

Tredive minutter efter stod jeg ude foran den lejlighed, som drengene for tre dage siden var flyttet ind i, så de nu alle sammen boede sammen. Det havde været en haste beslutning, og var nok mest for hyggens skyld.

 

Jeg trådte ind med Niall ved min side, og han smilte opmuntrende til mig. Jeg forsøgte bravt at smile tilbage, men det endte bare med at blive en nervøs grimasse.. Så faldt mit blik på sofaen, hvor Harry sad og alle mine ord vrede, skuffede og onde ord, forsvandt. De  ord jeg så nøje havde planlagt, og i stedet løb jeg bare over til ham, og kastede mig ind i hans arme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...