Drømme, musik og One Direction

Drømme, musik og one direction!

9Likes
25Kommentarer
4030Visninger
AA

3. 3. Pladeselvskaber

Vi var kommet udenfor. Jeg havde ærlig talt ingen ide om hvor vi skulle hen, men jeg tænkte at vi kunne tage en taxa. for det der med selv at finde vej... det var bare ikke lige mig. Nå, men vi stod og ventede på taxaen. Isabella så nysgerrigt på mig, og sagde så. "Hvem fra 1D kan du bedst lide?" Jeg så overrasket på hende, men svaret rungede allerede i mit hoved. Niall. 

Niall James Horan. Billedet af ham sad fast i mit sind. hans blå øjne. lyse hår. skæve tænder. jeg fik helt kuldegysninger.

"Niall" svarede jeg stille og smilede til hende. Hun sukkede lettet og sagde "ÅHH godt! for Harry er min!" vi grinte begge. 

Lidt efter sad vi i taxaen på vej til det første pladeselvskab. Det var det One Direction havde fået deres kontrakt hos. Og jeg følte at det var symbolsk at gøre det samme. Vi nåede frem, og stod lidt efter uden for pladeselvskabet. 

Da vi gik ind af glasdøren kunne jeg mærke vedhænget på min halskæde. One Direction. Jeg knugede om det, men besluttede lidt efter at tage det af. De måtte ikke tænke at jeg kun var kommet der for at se One Direction som jo sikkert ikke engang var der. Jeg gik og fumlede med det og så derfor ned på låsen, da det idet samme skete. Jeg stødte ind i en... igen... (Jeg følte mig ret så klodset) Nå men jeg stødte ind i en, og faldt meget tungt til jorden. Det flimrede for øjnene af mig. 

Da jeg igen kunne se ordenligt så jeg hvem jeg denne gang var stødt ind i. Og gispede. Men troede ikke på det. Det kunne ikke være rigtigt og sådan var det. Jeg så ind i et par blå øjne. De lignede mine. Men disse øjne tilhørte en fyr... og ikke hvilken som helst fyr. jeg sad netop nu og så ind i Niall Horans øjne. Jeg kunne ikke lade være med at stirre. Jeg sad bare og så på ham, og han sad bare og så på mig. I det næste øjeblik var han oppe og stå, og rækte mig hånden. Jeg tog stumpt imod dem, og blev nænsomt trukket op, og stod i det næste øjeblik bare lige ud for ham og så ham i øjnene. Han rødmede nu, og jeg gjorde det samme. Jeg kiggede ned, og overvejede bare at gå da han spurte "Er du okay? Du ser lidt fortumlet ud" Han smilede sødt og jeg svarede med et halvt smil "Jeg er okay, bare lidt svimmel". Han smilede og nikkede tøvende. Jeg smilede og gik. 

Ja... nemlig... jeg gik. Det var det dummeste jeg nogensinde havde gjort. Men jeg havde ikke tid til at tænke over det ligenu. 

Isabella løb efter mig, og så på en gang spørgende og ivrigt på mig. Jeg rystede på hovedet som et tegn på at vi skulle snakke om det senere. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...