Scarred for life - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 feb. 2012
  • Opdateret: 9 apr. 2012
  • Status: Færdig
Stephanie Pallin blev fanget i en brand som lille, og måtte vokse op med et grimt ar i ansigtet. Udover det misbrugte hendes far hende og moren døde i samme brand, som Stephanie fik ar i. Hendes ansigt blev aldrig det samme, derfor overbeviste hun sig selv om, at ingen vil nogensinde elske hende rigtig - med sådan et ansigt. Men hvad så, når hun møder bandet One Direction? Hvad når ikke kun en, men to bliver forelskede i hende?

41Likes
143Kommentarer
6457Visninger
AA

4. Kapitel 3

 

Kan blive for meget, hvis man er lidt sart.

 

Da jeg vågnede var jeg alene. Jeg kunne lugte nybagte pandekager, men også noget brændt. Hurtigt skyndte jeg mig nedenunder - bange for hvad jeg skulle finde - og fandt alle fem drenge stå i køkkenet og lave brændte pandekager. "Det her går jo af helvede til!" udbrød Liam og grinede. Jeg mærkede mit hjerte sænke farten ned, og så endnu en gang flammerne danse foran mig. Det var et minde som aldrig forlod mig. Harry opdagede mig først og smilede til mig, men det falmede da han så mit skræmte ansigt. "Hvad er der galt?" spurgte han og kom over til mig. "Jeg kunne bare lugte noget brændt og det mindede mig om dengang, da jeg blev... fanget i ilden." Jeg mærkede tårerne presse på, og Harry lagde hurtigt armen om mig. De andre drenge var også kommet hen nu og de lavede alle gruppekram på mig. Jeg begyndte at grine og krammede med. "Skal jeg hjælpe?" spurgte jeg og nikkede hen mod panden. Mens Niall råbte, "Ja," så sagde Louis, "Det var jo meningen, at det skulle være en overraskelse." Jeg smilede og sagde: "Jamen så smutter jeg op i seng igen og venter til I kommer og vækker mig." Jeg løb hurtigt ovenpå og faldt i søvn igen.

 

Da drengene vækkede mig, var det ikke ligefrem blidt. De smed sig i sengen sammen med mig og jeg hoppede op i luften. Jeg spærrede øjnene op og faldt ned igen. "Okay, det må I aldrig gøre igen!" Jeg grinte og kiggede på dem. "På spejderære," sagde Zayn og smilede sukkersødt. "Har du overhovedet været spejder?" Han smilede smørret og gik nedenunder. Jeg fulgte efter sammen med drengene og kom ned til at bord, der var dækket med blomster og en fin hvid dug, mens det duftede af pandekager. Vi satte os og nød maden, mens jeg kiggede rundt. Jeg fangede Harry's blik og rødmede De var virkelig søde og havde ikke en eneste gang, valgt at dømme mig for mit ansigt. Måske var der trods alt håb?

 

Da jeg gik hjem for at skifte tøj til daten, mærkede jeg klumpen i maven vokse. Jeg vidste ikke, hvor vred John ville være, når jeg kom hjem. Om han ville slå mig eller om han ville bruge mig på anden måde. Jeg åbnede døren, mens jeg lyttede efter tegn på, at han var vågen. Jeg hørte hans snorken inde fra stuen og listede ovenpå. Uheldig som jeg var, gik jeg ind i et bord med billeder på. De faldt alle sammen ned og smadrede i tusind stykker. John stoppede med at snorke og jeg hørte ham rejse sig fra den knirkende sofa. Han slæbte fødderne hen over trægulvet og kom ud i gangen. "Misfoster! Hvor har du været?" I det mindste lød han ikke fuld - selvom det ikke var det bedste tegn, nogle gange var han mere grusom som ædru. "Jeg var ovre hos nogle venner," sagde jeg lavt og kiggede ned i jorden. Han kom tættere på mig og jeg lugtede straks hans aroma af sved og urin - havde han tisset på sig selv? Jeg rynkede næsen i afsky og kiggede ind i hans kolde blå øjne. "Nogen skal vist have en lille lektion i, hvordan man behandler sin far." Han hviskede det med slesk stemme og kærtegnede min kind. Jeg dirrede under hans berøring og ønskede ham langt væk. "Vil du ikke nok lade være?" hviskede jeg og mærkede noget varmt løbe ned af mine kinder. "Tsk, tsk, tsk. Jeg er nødt til det. Det ved du også godt, hvem skulle ellers gøre det?" Han virkede næsten ked af det, men jeg så gennem det - ind bag facaden. Hans skubbede mig brutalt ind på hans frastødende, indelukkede og ulækre værelse. Da vi var inde, smækkede han døren i og drejede låsen. Han skubbede mig ned i sengen med et bump og jeg hørte ham åbne sit bælte. Hans bukser røg senere og han lagde sig op til mig. "Jeg gør dig en tjeneste. Du vil aldrig blive elsket, ikke med det ansigt." Han hviskede lavt, mens hans hånd blidt tørrede mine tårer væk. Han knappede langsomt min trøje op og trak den af mig. Jeg havde prøvet at gøre modstand før, men han havde gennemtævet mig, så det turde jeg ikke mere. Han åbnede min bukser og trak også dem af mig. Jeg mærkede hans hånd på indersiden af mit lår. Jeg skælvede og prøvede at gøre mig selv helt stiv. Det virkede ikke så godt, jeg ville helst krumme mig sammen til en kugle og bare ligge der. Han lod sin ene hånd nå trussekanten, mens han stadig havde en hånd på mit lår. Han trak dem af og tog selv sine underbukser af. Hans fedtede trøje beholdt han på, mens han gjorde det. Jeg undslap et lille klynk, men han lagde bare en finger over mine læber og sagde: "Du skal være stille. Ellers ødelægger du det." Jeg nikkede og forholdt mig stille. Helt stille. Da han ikke fik nogen reaktion, valgte han at give mig en lussing for at bryde spændingen. Jeg bed mig i kinden og mærkede den svide. Nye tårer steg op til mine øjnene, mens John grinede. "kan du godt lide det hårdt, hva'?" Jeg rystede på hovedet, men han så det ikke. Han havde lukkede øjne og jeg kunne se sveden danne sig på hans pande. Det var frastødende. Han lagde sig træt ned på sengen ved siden af mig og trak vejret dybt. "Må jeg ikke nok gå nu?" spurgte jeg og kiggede alle andre steder end på John. Han nikkede med hele hovedet, så det kunne mærkes i sengen. Jeg skyndte mig ud og gik ud på badeværelset. Jeg kiggede mig i spejlet, men kunne ikke holde det ud. Jeg gik ind i bruseren og tog et bad. Jeg var nødt til det - prøvede mentalt at overbevise mig selv om, at det ville skylde John's hænder væk.

 

Jeg gik ud til vejen i min røde kjole og ventede. John holdte øje med mig fra vinduet, men havde for en gangs skyld ikke modsagt sig, da jeg gik. Harry holdte ind og åbnede døren for mig. Jeg smilede falskt til ham og steg ind. Jeg var stadig ikke kommet mig over det - hvis man nogensinde gjorde det. Der var stilhed hen til restauranten. Radioen var det eneste til at bryde det. Da vi ankom, hjalp Harry mig ud og sagde: "Du ser smuk ud." Jeg rødmede og kiggede ham ind i hans smukke, smukke øjne. "I lige måde," hviskede jeg og kyssede ham på kinden. Vi gik hen til restauranten og fik et bord. Harry kiggede på menukortet, mens jeg kiggede på ham. Hans krøller var faldet ned i øjnene på ham og mine fingre kløede efter at fjerne det. Til sidst tog jeg mod til mig og rakte hånden ud og rettede det. Han smilede til mig og greb fat i min hånd. Han begyndte at lege med den, men hans spurgte alle slag spørgsmål - lige fra hvad min ynglings film var til hvilken dyr jeg havde haft, mens jeg voksede op. Da tjeneren kom for at tage vores bestillinger, havde vi glemt at vælge, så vi måtte bruge to minutter på hurtigt at vælge noget tilfældigt mad. Vores snak fortsatte til langt over lukketid, men fordi det var Harry Styles holdt de åbnet. Jeg gabte og begyndte at grine. "Er jeg så kedelig?" spurgte Harry for sjov og smilede drilskt til mig. "Nej, jeg er bare træt." Jeg havde næsten glemt dagens begivenheder. Harry nikkede og gjorde mine til at rejse sig op. Jeg smilede og rejste mig også. "Jeg giver," sagde Harry og betalte. "Tak for mad, så." Han smilede, bukkede og så gik vi ud i mørket. "Skal jeg bare sætte dig af hos din far?" Jeg rystede på hovedet og tog en chance. "Kan jeg ikke komme med dig hjem?" Jeg smilede sødt til Harry. "Jeg havde bare tænkt mig at tage hen til drengene, men jo, selvfølgelig." 

"Drengene er fine," sagde jeg og smilede. Så kørte Harry hjem til dem og vi hyggede resten af aftenen. Det var den bedste - og eneste - date, jeg nogensinde havde haft. Da vi gik i seng, trak jeg Harry til side og kiggede ham i øjnene. Jeg bevægede mig tættere på ham og mærkede hans bløde læber mod mig. Jeg var vist forelsket...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...