Scarred for life - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 feb. 2012
  • Opdateret: 9 apr. 2012
  • Status: Færdig
Stephanie Pallin blev fanget i en brand som lille, og måtte vokse op med et grimt ar i ansigtet. Udover det misbrugte hendes far hende og moren døde i samme brand, som Stephanie fik ar i. Hendes ansigt blev aldrig det samme, derfor overbeviste hun sig selv om, at ingen vil nogensinde elske hende rigtig - med sådan et ansigt. Men hvad så, når hun møder bandet One Direction? Hvad når ikke kun en, men to bliver forelskede i hende?

41Likes
143Kommentarer
6459Visninger
AA

12. Kapitel 11

Da jeg vågnede, vidste jeg, at det var tid. Drengene skulle vide, hvad John havde gjort mod mig. Jeg sukkede, men vækkede Harry. Han tog en tot af mit hår og begyndte at lege med den, mens han smilede. "Godmorgen, smukke." Jeg rødmede og kiggede væk. "Jeg vil fortælle dem det," sagde jeg alvorligt og kiggede på Harry igen. Han nikkede og kyssede min pande. "Jeg er her for dig. Altid og for evigt." Jeg kyssede ham på munden. "Jeg elsker dig." Han smilede stort. "Og jeg elsker dig."

 

Jeg sad med Harry's hånd i min, mens alle de andre kiggede på mig. "Jeg har noget at fortælle." Liam nikkede spændt. Niall smilede stort til mig, men det stivnede, da jeg ikke smilede tilbage. "John, som er min far, har brugt mig på mange måder, siden min mor døde. Han har solgt mig for penge, misbrugt mig, slået mig. Han har været og er stadig et monster." Jeg begyndte at græde. Harry lagde armen om mig og kyssede min hovedbund. Zayn kom over til mig og krammede mig. Så kom de alle, undtagen Louis, og krammede mig. Jeg smilede til dem, men havde mine øjne på Louis. Det var svært at bedømme, hvordan han så ud, da mit syn var sløret af tårer. Jeg prøvede et lille smil til ham, men han virkede forstenet. Liam gik hen og klappede ham på ryggen. Så kom han til sig selv og krammede mig. Ikke for kort, ikke for langt - bare et dejligt kram. Da de alle havde sat sig, spurgte Niall: "Vi burde tage til fest!" Jeg kiggede mærkeligt på ham. "Jamen, fester gør tit folk glade igen. Det er desuden også meget bedre end at sidde hjemme," forsvarede han sin ide. Jeg kiggede rundt. "Jeg er med," sagde jeg så med et smil. Mine tanker var allerede væk fra John igen - han var ude af mit liv nu.

 

Da jeg gik ned af trappen, måtte jeg anstrenge mig for, ikke at vende om igen. Nu virkede ideen om en fest pludselig rimlig dårlig. Jeg havde en dårlig mavefornemmelse omkring det, men jeg kunne ikke bakke ud nu. Harry tog min hånd og vi gik sammen ud til bilen. De andre ventede allerede derude. Jeg steg ind og kiggede ud af vinduet hele vejen derhen. Da vi ankom, stod der en masse piger. Nogle af dem lignede nogle meget anstændige piger, mens andre simpelthen bare virkede som de rene duller. Der blev råbt dumme kommentarer til mig, men jeg ignorerede dem - og stoppede Harry, som ville fortælle dem alle, hvor smuk jeg var og nogle lidt andre ting. Vi gik ind og straks var menneskerne over drengene - de var trods alt One Direction. Jeg smilede for mig selv; de havde virkelig fortjent det her. Jeg blev adskilt fra gruppen, men fandt Liam ovre i et hjørne. Jeg gik over til ham og satte mig ned. "Ikke den store festabe?" Han rystede på hovedet. "Nej, ikke rigtig. Dig?" Jeg rystede på hovedet. "Har altid haft det akavet i disse situationer." Han smilede til mig og gav min hånd et klem. "Har du set Harry?" Liam pegede over mod en sofa i centrum og jeg smilede. Harry elskede godt nok at være i centrum. Jeg gik langsomt derhen, da jeg så Harry med en pige på hans skød. En tjener havde lige taget en øl og afleveret en ny til ham, så jeg kunne regne ud,at han ikke var helt ædru. Jeg prøvede at ignorere det og gik selv hen for at få noget at drikke. Jeg kiggede irriteret derover, da pigens latter brød gennem musikkens bas. Jeg drak hurtigt drinken og kiggede derover. Pigen sad og kyssede Harry's hals. Jeg mærkede alkoholen sætte ind - ja, jeg blev nemt påvirket - og gik derover. "Harry, hvad fanden har du gang i?!" Han skubbede pigen væk, men kiggede stadig på mig med et svømmende blik. "Hey, smukke. Jeg har savnet dig." Jeg fnyste og gik væk fra Harry. Pigen havde generobret sin plads i hans skød - Harry lignede en som nød det. Jeg fandt baren og drak endnu en drink - og mange flere.

 

Da klokken nærmede sig elleve, kunne jeg ikke klare festen mere. Harry tunge slaskede pigen lige nu. Jeg fandt Louis ovre hos Liam. "Hey, kan vi ikke komme hjem nu?" Louis tog et hurtigt kig over mod Harry og nikkede. Han gik lige bag mig, mens jeg ledte efter en udgang. Min gang var slinger, så til sidst tog Louis mig over skulderen og bar mig ud. Han kørte mig hjem til ham selv. "Jeg sover bare på sofaen." Han virkede ædru - noget man ikke kunne sige om mig. "Louis, tror du Harry elsker mig?" Han stivnede. "Ja, men han har aldrig kunnet tåle alkohol. Det er altid endt galt, når han var påvirket." Jeg krammede Louis. "Det er ikke en undskyldning." Louis lagde armene om mig. "Det ved jeg godt," mumlede han stille. Jeg stilede mig på tæer og kyssede Louis. Han skubbede mig blidt væk. "Det har du ikke lyst til." Jeg nikkede energisk. "Louis, bebe. Jeg vil ikke tænke på konsekvenser lige nu." Jeg kyssede ham igen, denne gang var han med. Så knappede jeg hans skjorte op og åbnede hans bukser. "Er du sikker på, at du vil gøre det her?" Louis kyssede min hals og jeg lukkede øjnene. "Jeg..." Hvad end jeg ville have sagt, blev det afbrudt af en stønnen, da Louis lod sine hænder kærtegne mit bryst. Vi gik op på hans værelse og fortsatte der.

 

Hvis jeg havde tænkt det igennem, havde jeg aldrig gjort det. Hvis jeg havde været ædru, var jeg taget hjem til en anden end Louis. Havde jeg været klog, havde jeg tænkt på, at Harry og Louis boede sammen, så Harry ville komme hjem senere. Men jeg var ikke klog, ædru og jeg tænkte helt sikkert ikke tingene igennem. Jeg var såret, fuld og vred - en farlig kombination.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...