Scarred for life - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 feb. 2012
  • Opdateret: 9 apr. 2012
  • Status: Færdig
Stephanie Pallin blev fanget i en brand som lille, og måtte vokse op med et grimt ar i ansigtet. Udover det misbrugte hendes far hende og moren døde i samme brand, som Stephanie fik ar i. Hendes ansigt blev aldrig det samme, derfor overbeviste hun sig selv om, at ingen vil nogensinde elske hende rigtig - med sådan et ansigt. Men hvad så, når hun møder bandet One Direction? Hvad når ikke kun en, men to bliver forelskede i hende?

41Likes
143Kommentarer
6467Visninger
AA

11. Kapitel 10

Kan blive for meget i den nederste del af kapitlet!

 

 

"Jeg vil ikke i kontakt med ham!" Min stemme skælvede, mens tårerne pressede på. Lynhurtigt var Harry ovre hos mig og holdt om mig. "Shh, det er okay. Det er din egen beslutning." Jeg hulkede ind i hans skjorte, mens jeg mumlede: "Han ødelagde mit liv. Han ødelagde mig. Jeg vil ikke tilbage igen, jeg kan ikke." Harry klemte mig og kyssede mig på panden. Langsomt stilnede gråden af, men Harry's trøje var stadig helt våd. Jeg grinede stille og rørte ved den. "Jeg har jo gjort dig helt våd." Jeg begyndte at grine ustyrligt, mens Harry kiggede forvirret på mig. "Kan du ikke - se hvordan - man - kan misforstå den sætning?" spurgte jeg stammende. Han begyndte at grine selv, mens han trak skjorten af. Jeg stoppede straks med at grine og stirrede i stedet på hans mave. Han smilede frækt til mig, da han så jeg kiggede, og selvfølgelig rødmede jeg som en tomat. Han kyssede mig på munden. En lille boble af lykke sprængtes inde i mig og jeg følte mig glad - rigtig glad. 

 

Da vi kom ned, sad Niall alene i stuen. "Må jeg spørge om noget?" spurgte Harry. Jeg nikkede og kiggede på ham. "Hvorfor går du ikke i skole?" Jeg trak på skuldrene. "Det gør jeg også, men jeg tvivler på, at de ligefrem har savnet mig." For at være ærlig, havde jeg ikke skænket skolen - eller min farmor - en tanke. Jeg fik pludselig dårlig samvittighed. "Har du en telefon?" spurgte jeg. Harry nikkede. "Den er i min lomme." Jeg grinede og gik hen og stak min hånd ned i hans baglomme. "Den er da ikke der?" spurgte jeg forvirret. "I for lommen." Jeg grinede endnu mere og fandt den. Jeg tastede min farmors nummer ind og ringede op. "Hej farmor, det er Stephanie." Jeg hørte lidt skrammel i baggrunden, så sagde min farmor: "Hej skat. Det er lang tid siden, at du er kommet her ud. Jeg var bange for, at noget var galt?" Jeg sank en klump, men sagde: "nej, jeg har bare haft så travlt. Jeg har faktisk nogle, som du skal møde." Jeg kiggede over mod Harry og smilede. 

 

Drengene og jeg gik ind på restauranten og grinede af Niall's platte joke. Min farmor sad og ventede ved et syvmands bord. Jeg gik smilende derover og krammede hende. "Hej farmor!" Hun smilede og knugede mig ind til sig. "Jeg har savnet dig," sagde hun lavt. "Jeg har også savnet dig." Hun kiggede på drengene, som stod helt uskyldige med solbriller og meget almindeligt tøj - Louis ville have striber på, som vi strengt havde forbudt ham. "Farmor, det her er Niall, Louis, Liam, Zayn og Harry." Hun smilede og gav dem alle hånd. "Skal vi?" spurgte Niall og kiggede grådigt efter maden. Jeg grinte og satte mig ned mellem farmor og Harry. 

 

Jeg havde det godt, da jeg kom hjem fra middagen. Min farmor havde været rigtig glad for at se mig, og jeg havde været glad for, at hun kunne lide drengene. Man kunne mærke knasede mellem Louis og Harry, men de prøvede at ignorere det begge to - noget jeg var taknemmelig for. "Hvad tænker du på?" spurgte en velkendt stemme og afbrød derved min tankegang. "Dagen," smilede jeg og vendte mig om. "Jeg kom i tanke om noget, jeg helt har glemt at spørge dig om." Jeg kiggede undrende på Harry og smilede. "Hvad var det?" Han kom hen til mig og tog begge mine hænder. "Jeg har glemt at gøre det officielt, at vi er kærester. Så, vil du være min kæreste?" Jeg nikkede og kyssede Harry på munden. Han skubbede mig op af væggen og kyssede min hals. "Hvad med de andre?" spurgte jeg hviskende. Harry stoppede kort og sagde: "Niall blev sulten igen, så de tog af sted over til Liam for at tømme køleskabet. De kommer nok først tilbage i morgen." Jeg nikkede lykkeligt og lænede mig op af væggen. Hans læber bevægede sig ned i min kavalergang, mens jeg lod min hånd gå ned ved hans bukser. Jeg åbnede langsomt bæltet og tog hans bukser af. Han trak selv trøjen over hovedet. Jeg smilede og lod mine fingre glide hen over hans mave. Jeg trak min T-shirt over hovedet og kyssede Harry på munden. Han trak mine shorts ned af benene og jeg trådte hurtigt ud af dem. Hans hænder løb op af mine ben, mens jeg stønnede lavt. Han smilede frækt til mig og trak mine underbukser ned. Jeg trak ham op og kyssede ham krævende. Hans hænder åbnede min BH. Jeg pressede mig op af ham og tog hånden ned til hans underbukser. Jeg smilede, han glædede sig allerede. Han kyssede mit ar og jeg stivnede. Harry lagde ikke mærke til noget, men kærtegnede bare mine bryster. Han slikkede dem kort, inden han tog sine underbukser af. Jeg kiggede ind i hans grønne øjne og følte mig lykkelig. Ikke engang John kunne ødelægge det her øjeblik. Vi kyssede lidenskabeligt hinanden, mens vi gik over til Harry's seng. VI lagde os på den og Harry fandt et kondom frem fra skuffen. "Hjælper du?" spurgte han smilende - og en smule forpustet. Jeg tog det og rullede det langsomt på. Han stønnede lavt og lænede sit hoved tilbage. Jeg blev færdig og lagde mig ned på sengen, mens Harry lagde sig ovenpå mig. Han trængte ind i mig, mens jeg vred mig i nydelse. "Harry!" Jeg kyssede ham begærligt, mens jeg pressede mig mod ham. Han stønnede og satte farten op. 

 

Da vi var færdige, smilede jeg. Min første gang, hvor jeg rent faktisk selv havde villet. "Lad os tage et bad," hviskede jeg og tog Harry i hånden. Vi stod under i bruseren, indtil der ikke var mere varmt vand tilbage. "Jeg elsker dig alt for meget," hviskede jeg og kyssede ham igen. Han tog fat i bruseren og pegede på mig med det kolde vand. Jeg skreg, mens jeg prøvede at komme væk. Jeg skubbede Harry ud og kom selv ud. "Det var koldt!" Han grinede og krammede mig. "Lad os komme i seng igen." Jeg nikkede og faldt i søvn med Harry. Så kom den eneste tanke, jeg ikke ville tænke: Hvad med Louis?

 

Undskyld for ventetiden, men jeg har virkelig haft det akavet med at skrive dette kapitel. Håber det er blevet godt nok ;) <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...