Anemone

Lilly og Cathy er bedste veninder, men er som dag og nat. De opfinder deres eget fantasiland, men nogle tager det mere seriøst end andre...

1Likes
2Kommentarer
1461Visninger
AA

3. Oprør

Vi bruger hver dag i Anemone. Rider, svømmer, synger, danser og griner. Det er fantastisk. Alt er fantastisk. Vi pjatter, er bare os. Ikke skole-Lilly og skole-Cathy. Bare os. Bare Lilly og Cathy. Men jo bedre vi har det den ene dag, jo mere mobber Lilly mig den anden. Kalder min Stinky, Ugly, og andre ord der går lige i hjertet. 

Det er Onsdag. Vi har aftalt af mødes ved engen. 

"Mor, jeg kommer hjem til aftensmad. Går bare lige over til Lilly," råber jeg ud i huset før jeg lukker døren i. Jeg svinger halstørklæder rundt om halsen. Det er vinter. Koldt. Men i Anemone er det altid sommer og solskin. Dejligt fuglefløjt. Så snart jeg skal til at smutte ind i hullet i busken, for at komme til engen hører jeg stemmer.

"Du må ikke sige noget om det, okay?" Det er Lillys stemme. Den er rolig, og selvsikker. 

"Nejnej, men et var bare så... fantastisk! Skal vi ikke gøre det igen!?" Det er Olivers glade stemme. Lige med et gør det ondt. Ondt i hjertet. Ondt for jeg er blevet udnyttet. Kastet til side som en dåsecola. 

"Nej. Det her var første og sidste gang." Jeg læner mig frem for at se på dem. De står og råsnaver. 

"Oliver, du skal gå nu!" Siger Lilly bestemt, og skubber ham fra sig.

"Slap af!" Oliver lyfter hænderne og hovedet, vender sig om, og forsvinder. Idet samme løber jeg mod Lilly. Tænker på alt det hun har gjort mod mig. Alt det hun har ødelagt inde i mig. Alt det hun har knust.

"Hvad fanden har du gang i!?" Skriger jeg i hovedet på hende. Hadet fylder mig. Hvad fanden har hun gang i? Hvad bilder hun sig ind, den bitch!?

"Hvad?" spørger Lilly, og rynker panden.

"Tror du ikke at jeg hørte dig og Oliver!? HVA!?" Vreden, jeg ikke engang vidste at jeg havde, strømmer ud af mig. "Du har vist ham Anemone! Hvordan fanden kan du gøre det imod mig?!"

"Cathy, det er slet ikke sådan som du tror. Jeg elsker jo dig! Det kunne jeg da ikke finde på! Jeg elsker dig så meget, Cathy! Du er min bedste veninde!" siger Lilly overbevisende og smiler sit smil. Jeg ryster på hovedet. Jeg har altid manglet selvtillid, og her mistede jeg lige den lille smule jeg havde.

"Farvel Lilly," mumler jeg, og tager mit halstørklde af, og rækker det til hende. "Farvel."

Fra den dag af var jeg i Anemone for altid. Ikke gennem skovvejen. Gennem mig. Var der altid. Red, smilede, grinede, svømmede, sang og dansede. Jeg var ligeglad med om folk kaldte mig sindssyg. - For jeg var lykkelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...