The last day at home

Lia skal til et pyjamas-party hos nogle veninder, men da hendes forældre må aflyse aftalen om og køre hende derover, går hendes verden næsten under. Da hun kommer over til hendes veninder opstår der også et drama da en af hendes venindes forældre skal skilles, Lia kommer til og sige noget grimt, og alle hendes veninder er i mod hende. Hun beslutter sig for og gå hjemme fra sin mor og far og sine veninder men da en mørk skygge ligepludselig kommer hende i møde bliver hun kidnappet, og hun har indset at hun nok ikke kommer hjem foreløbig...

0Likes
6Kommentarer
1325Visninger
AA

7. Henne ved George

Hold op hvor en uhyggelig historie Jonas havde været igennem. Jeg havde helt ondt af ham. Jeg ville ikke svare ham nu, jeg var så udmattet og forvirret. Gid jeg var hjemme i min store dejlige hvide seng fyldt med puder jeg kunne drømme nu… Jeg kom nok aldrig ud! Jeg var håbløs.. Gid man kunne tænde mere lys, så jeg kunne se den skide seng. Jeg opdagede en gammel lampe henne i hjørnet, jeg tændte den og pling, nu var det da lidt nemmere og se noget. Sengen stod hen langs væggen. Som dyne var det bare en du, og der var ikke en hovedpude. Jeg flåede duen af og nedenunder var der bare en gammel råden madras men brune og gulige pletter på uhh! Jeg ville hellere sove på gulvet, men min mor har altid sagt at det ikke er sundt for ryggen… Jeg lagde mig ned i sengen og prøvede og sove men inde i mit hoved fløj ting rundt som Hvordan dagen i morgen blev, ville jeg få mad? Min mave knurede højt så højt at jeg tror George hørte det og det var ikke nåed jeg troede i lang tid det fandt jeg ud af. Jeg kunne høre tunge og hårde skridt nærme sig min dør døren opnede knirkende og lyset som kom ind ad døren blændede mig. Det var George, og han så IKKE glad ud!

”Hva’ fanden” sagde han hæst og stille og pludselig blev stemmen meget højere ”Er du sulten?” Man skulle næsten tro at han var fuld. ”Ja! Det er jeg!” Han gik ud af værelset og kom tilbage et par min. Senere. ”her” sagde han og gav mig en skål med et eller andet klamt nede i ”Må jeg spørge hvad det er?” Spurgte jeg nervøst… ”Næææ! Eller joo, det er fisk blandet med most brød.. Og hey! Har du en mobil eller sådan!?” ”øhhh neej” Jeg var bange for at han kunne høre hvordan min stemme rystede… Jeg var bange for at han ville tage min mobil. ”Rejs dig op, hvis jeg finder ud af at du har noget på dig tør du slet ikke tænke på hvad jeg gør… Du får 1 chance til og svare mig rigtigt…Har du noget på dig!?” Jeg var stille et øjeblik ”VAR?!” ”Nej! Jeg har ingenting” ”Rejs dig op” Jeg rejste mig op og han følte ned ad mig om jeg havde noget i lommerne, han stoppede lige præcis der hvor min mobil lå, nemlig i min bukselomme. ”Hva’ har du her?” Spurgte han stille imens han kiggede op på mig, hans øjne var knippet sammen som om han ikke kunne tåle lampens stærke lys der kom udefra. ”øhhh det ved jeg ikke” Sagde jeg endnu mere nervøst end før. Han tog fat i lommen og tog mobillen op ”Hva’ fanden er det her så?!” ”Det er min mobil” hulkede jeg ”Hvad er det for en mobil du har?” ”Øm, ømhh det er en iphone 3G” Bare ordet fik mig til at tænke på mine forældre jeg måtte tage mig sammen! ”Giv mig min mobil!!!” Han havde hevet den op af min lomme og stod og pillede ved den. ”Du ved godt du har løjet for mig ikke også?” Han stod igen med sammenknebne øjne og kiggede på mig, ”Nej eller jo, en lille smule” ”og ved du godt hvad det vil sige ikke?” Sagde han rigtig barskt ”nej” Nu blev jeg for alvor usikker, tænk hvis han ville slå mig? ”2 sek.” sagde han og gik ud af værelset.

Maden eller hvad det var stod og dampede og det stank sygt. Jeg havde bræk fornæmelser… Bare den der lugt fra den lille talerken, men noget skulle jeg vel have og spise. Jeg satte mig ned på knæ, og lige som jeg skulle til og putte skee’n med den flydende stas ind i munden trådte han ind af døren til værelset jeg kiggede op han stod lige foran mig med det der smørrede grin som jeg kendte så godt og stod og bankede et baceball bat ned i hånden. ”op og stå” Sagde han kægt jeg gjorde som han sagde men mine ben rystede og det var som om mine knæ var lavet af gele’. Pludselig kom der et så hårdt slag i maven at jeg knækkede sammen og ikke kunne trække vejret så godt. Jeg fik rejst mig op og så taber ud men inderst inde i mit uskyldige hjerte savnede jeg min glade mor og min dejlige far, en tåre løb ned ad min kind ved at tænke på dem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...