Taziana

Historien følger den 16 årige danske jøde Taziana og hendes søster Celeste, som kommer ud for utallige sorger og nedture. Efter at være blevet forældreløse, stikker de af og tager sig en tur over det amerikanske kontinent, fra New York til Los Angeles..

1Likes
0Kommentarer
1543Visninger
AA

8. Hvad nu?

De sad i deres egen lejlighed, noget tid efter begravelsen. Deres far var nu begravet i Gdansk. Bedstemoren ville have haft dem til at blive hos dem, men Taziana havde nægtet. Gdansk var ikke et sted for hende. ”Hvis vi ikke bor hos babdi, hvad så?” spurgte Celeste. ”Hvis vi bliver her bliver vi sendt på børnehjem. Og desuden burde far og mor have udvalgt en til at tage sig af os, burde de ikke?” spurgte Celeste. Taziana stenede billeder. En af hendes sjældne tårer lød ned af kinden. ”Det gjorde de også. Onkel Tom,” svarede hun. ”Onkel Tom? Hvem a hvad?” udbrød Celeste. ”Mors bror. Han ejer flere hoteller i Florida og er eftersigende temmelig rig. Han er en sjov mand, men ham og mor kom op og skændes og de har ikke snakket sammen siden. Jeg ved ikke med dig, men jeg har altså ikke lyst til at leve det søde hotel liv, endnu i hvert fald,” mumlede Taziana. Celeste rystede undrende på hovedet. ”Se her er han!” udbrød Taziana og viste et billede af en rødblond, solbrændt mand med grønne øjne. ”Altså han er nok lidt ældre nu. Det er fra mors og hans USA rundfart,” smilte Taziana. Hun bladrede om på næste. To mennesker stod på hænder foran Hollywood skiltet. Hvis man kiggede godt efter kunne man kende manden fra før og en yngre version af deres mor. ”Jeg vil til Hollywood,” udbrød hun pludseligt. Søsteren kiggede chokeret på hende. ”Ja, du behøver ikke tage med, du kan jo bare tage til Miami eller hvor du nu vil hen i Florida. Jeg tror han har hoteller over hele Florida,” sagde hun. ”Selvfølgelig tager jeg med dig. Men hvad skulle vi lave i Hollywood?” spurgte hun. For første gang i mange måneder var pigerne deres gamle jeg. ”Jeg ved det ikke søs. Vi kan jo ærligt talt lidt af hvert. Synge, for eksempel,” svarede hun. ”Hvad med penge?” ”Øh… Vi du ikke har opdaget det har vi en lejlighed der kan sælges. Jeg ved ikke hvad du mener, men jeg skal ikke bo her mere. Der er for mange minder,” sagde hun og kiggede omkring i den lyse lejlighed. ”Det eneste problem jeg kan se er myndighederne,” tilføjede hun. ”Vi lader da bare som om vi er på vej over til onkel Tom,” smilte søsteren skævt. ”Du kan hvad du vil, bare gør hvad der skal til,” smilede Taziana.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...