Død Eller Ej (På Pause)

"Det var ikke med vilje". Jeg kiggede uforstående på ham. Han fortsatte "det med din arm, det går ikke væk". Jeg kiggede automatisk ned. Jeg blev overrasket, over hvor rolig min stemme lød, da jeg igen sagde "hvem er du?" Denne gang kiggede han på mig. Han havde et sørgmodigt blik i øjnene, da han sagde "et uhyre, et fantasivæsen... en vampyr".

Bella Julia Santiago er en pige med en trist bagrund med både selvmords forsøg og en mistet søster, men det hele ændres da Bella løber hjemmefra og ender med at vågne op i en bygning med to sår på håndledet og to spidse hjørnetænder.

11Likes
11Kommentarer
1851Visninger
AA

3. Er de virkelige vampyrer?

Jeg stirrede bare på ham. Jeg ville gerne sige noget, men min hals snørede sig sammen. Jeg hostede let og begyndte så "Hve.. hvem er du?" Min stemme rystede, og knækkede over. Han så ikke på mig, da han svarede "Det var ikke med vilje". Jeg kiggede uforstående på ham. Han fortsatte "det med din arm, det går ikke væk". Jeg kiggede automatisk ned. Jeg blev overrasket, over hvor rolig min stemme lød, da jeg igen sagde "hvem er du?" Denne gang kiggede han på mig. Han havde et sørgmodigt blik i øjnene, da han sagde "et uhyre, et fantasivæsen... en vampyr". Jeg ved ikke hvorfor, men lige da han sagde det, braste jeg ud i latter. Det var simpelthen så dumt. Han var nok ikke rigtig i hovedet. Han kiggede på mig med et undersøgende blik. "Ved du godt hvor dumt det lyder?" spurgte jeg, mens jeg prøvede at stoppe med at grine. Han smilte skævt og svarede "tja, jeg troede heller ikke på det første gang, men så begyndte forandringen. Jeg blev hurtigere, stærkere og jeg blev sulten efter, tja du ved? Og da jeg så, så dig, ku jeg bare ikke lade være". Jeg stoppede med at grine, og kiggede igen på min hånd. Jeg tog forsigtigt fat i kanten af bandagen og hev det af. Og der var det, to små huller, sikkert efter et par meget spidse tænder. Jeg kiggede på ham, og så skete det mærkelige. Jeg skreg. Højt. Og jeg kunne ikke stoppe. Han kom hurtigt på benene, og hurtigere end menneskeligt muligt, var han ved min side, og holdt mig for munden. Han var utrolig stærk, men jeg gav ikke op så let. Jeg bed ham i hånden, så hårdt jeg kunne. Han gav en dæmpet ed fra sig, og træk sig væk. To dybe huller sad nu midt på hans hånd. Jeg gispede, havde jeg gjort det? Jeg tog langsomt hånden op til mine tænder, og ganske rigtig, to af mine tænder var spidse. Meget spidse. Da jeg sænkede min hånd igen, lagde jeg mærke til min hud. Den havde ikke længere den lysebrune cappuccino farve, men var hvid. Hvidere end sneen, der havde faldet om mig natten forinden.

Han sukkede, og satte sig i sengen ved siden af mig, og begyndte så at forklare. Han havde bidt mig. Han havde forvandlet mig til et blod sugende monster, som lige skal siges godt at kunne leve uden blod, det var bare som om man aldrig rigtig blev mæt. Lagerbygningen var åbenbart et slags skjulested, for alle vampyrer her omkring, og der var ikke så lidt. Jeg sad bare lidt og tænkte da han var færdig, undervejs var jeg begyndt at græde. Jeg kiggede op på ham, "hvorfor?" sagde jeg med en hviskende stemme. Han sukkede. "Jeg forklare det senere, vi skal ned og spise nu".

Jeg kiggede spørgende på ham, og han forklarede, at de havde en stor spisesal, hvor de samledes, og jeg skulle åbenbart præsenteres for dem alle sammen. Det gjorde de ved alle nye vampyrer. Han havde rejste sig, og var på vej mod døren, da han så, jeg ikke gik med. Han sukkede igen, "kom nu, de bider ikke" sagde han flabet. Jeg grinte lidt, "sikker?" Han tog min hånd "næsten" svarede han med et smil på læben. Jeg kiggede ham i øjnene, smilte lidt, og før jeg vidste af det, hev han mig med ind i en stor sal. Ligeså snart vi kom ind, blev der helt stille. Mine øjne blev store, ved synet af de mange vampyrer der sad og spiste, som almindelige mennesker, eller hvad man nu siger. Demian (som han forresten hedder) rømmede sig let og begyndte så "alle sammen, det her er Bella, hun er vores nyeste medlem. Hjælp hende med at føle sig velkommen, og lad hende falde til".  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...