Heksen Maria

Maria føler sig jaget også selvom der er ingen der ved at hun er heks. Hun lever både i nutid og datid og da det er svært søger hun hjælp, men så er Maria tvunget til at sige hun er heks. Hun håber at det ikke vil skade, men det gør det.

0Likes
3Kommentarer
1517Visninger
AA

6. Fangeskab

"Hyggeligt I kunne komme hekse!" sagde Lord Byron, "vagter! Grib dem! De skal brændes ved solnedgang!" Vagterne kom og slæbte os med.

"Hvad skal vi gøre?" spurgte jeg Linnéa. "Jeg ved det ikke Maria. Jeg ved det ikke," svarede hun nedtrykt. "Vent! Trammerne er af metal! Magisk Ild kan brænde metal! Kan du huske det første jeg lærte? Metalet brændte!" udbrød jeg. "God idé Maria. Vi gør det på samme tid 1, 2, 3! De brænder! Vand! Nu! 1, 2, 3! Perfekt! Det er et hul! Idéen virkede! Lad os komme ud! Hvad? Nej! Nej! NEJ!!!!" skreg Linnéa. Hun brød sammen på gulvet. "Det kan ikke p-passe. Det kan det virkelig ikke," sagde hun mens hun skreg og græd på samme tid. "Det her er sket før. Det er derfor du skal redde mig. Du er stærkere end mig. Du har en større vilje end jeg har og derfor er du bestemt til der her. Kan du huske hvad jeg sagde en gang? ´jeg har på fornemmelsen at du bliver til nået stort` sagde jeg. Du er bestemt til det her," sagde Linnéa med tårende løbende. "Hvis metalet ikke kan brænde må det jo være... Magisk!" udbrød jeg, "Byron er ikke et menneske, men en troldmand!" "Er det rigtigt?" spurgte Linnéa. "Ja det er rigtigt nok. Jeg fornemmede en anden magisk kraft da vi sad ved bordet. En mandlig kraft," svarede jeg. Linnéa valgte at sove så det gjorde jeg også. Det havde været en hård dag.

Jeg vågnede. Linnéa sov stadig væk så jeg var stille. Jeg kom i tanke om den besværglse Linnéa havde sagt da vi skulle til hendes tid. Jeg kunne ikke huske de fleste ord. Det ville alligevel ikke virke. Så kom jeg i tanke om Usynligheds-besværgelsen. Jeg rørte Linnéa og mumlede de bestemte ord. Så lagde jeg mig til at sove igen.

Vagterne kom. Jeg vågnede ved lyden af spyd mod mod gulvet. Linnéa vågnede også ved lyden. "Så er det nu hekse," sagde en vagterne. Han var stor, skaldet og havde Den Hvide Hest om halsen. Han åbnede lågen og trak os ud af fangeskabet. Vagterne tog os med udenfor og gjorde os klar til at vi skulle brændes. "Så snart de giver slip på stikker vi af Linnéa," hviskede jeg. "Ok," hviskede hun tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...