Ensom.


2Likes
3Kommentarer
1181Visninger
AA

3. Frikvartererne, som de plejer at være.

Klokken har lige ringet ud til frikvarteret. Jeg skubber stolen forsigtigt ud. Men da jeg er ved at rejse mig bliver jeg skubbet ned i stolen. Jeg mærker varm ånden i nakken, ”hvor er dine frokost penge?” Siger Thomas. ”Jeg fik ingen med”. ”Det tror jeg ikke på!” Svare han. Jeg vender mig om og vil svare, men jeg bliver bremset i det, fordi jeg ser at halvdelen af klassen står og kigger på mig. ”Jee…jeg har ingen”. ”Du har nogen med i morgen misse’fisse, eller du bliver smadret!” Jeg blev bange, løb igennem hele flokken af mennesker! Jeg lede efter Mia, hun er min veninde. I går var en god dag, jeg var sammen med Mia her i skolen.. Men nu hvor jeg tænker jeg over det var det egentlig ikke en god dag, Mia droppede mig. Vi havde været bedste veninder igennem 4 år, men i går ville hun ikke støtte mig igen, nogensinde. Der! Lige der foran mig står hun. Hun står og snakker med Kamilla og Mamori, Kamilla hvisker et eller andet til Mia, jeg vælger at over se det, selvom det var det mig og Mia plejede at gøre. Lige pludselig kommer Mia gående  over imod mig, hun stopper nu og siger ”Hej taber, alt det vi har lavet sammen, det er glemt okay? Det var de værste 4 år i mit liv!” Jeg kiggede ned i gulvet, jeg ville ikke se hende i øjnene, fordi min verden var lige ramlet sammen! I mit hjerte var der et stort hul. Det havde været de bedste 4 år i mit liv, og jeg havde altid troet at hun havde det lige dan, men nej. Jeg kunne ikke klare presset, der kom omme bag fra øjenlågene. Tårerne ville ud, men jeg ville lade som om det ikke gik mig på. Mia stod bare der og kiggede på mig. Og nu kom tårerne, de væltede ud! Jeg måtte hjem, de sidste to timer kunne jeg ikke klare!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...