kærlighed er indviklet | one direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 feb. 2012
  • Opdateret: 20 mar. 2012
  • Status: Færdig
ADVARSEL: Første fan fiction nogensinde. **Jeg er i gang med at rette alle kapitler igennem i øjeblikket**
Maria Miller på 16 år havde været bedstevenner med drengene fra One Direction siden de gik rundt med ble. Hun kendte dem bedst, og det vidste hun. De havde inviteret hende med på tour, der ville vare 6-8 måneder, men hvad skete der undervejs? Hvem fik følelser for hvem?

702Likes
896Kommentarer
187081Visninger
AA

6. Jeg vil ikke miste det venskab vi har.

Koncerten er lige sluttet. Jeg har været oppe på scenen sammen med dem siden Harry kyssede mig. Jeg var mundlam, det var bare så uventet. 

Vi var på vej ned fra scenen bagved, Harry tog hans hånd i min og flettede vores fingre, jeg sendte ham et smil og han gengældte. "Nårh, er i så kærester nu eller hvad?" spurgte Louis. "Ja, det er vi nok. Altså, ellers ville jeg ikke have kysset hende foran tusinde af mennesker" svarede Harry. Også begyndte vi at grine. 

Vi var nu på vej over til bussen. Drengene har 3 dages fri - og det bedste er, at vi skal holde foran en strand i en hel dag! Det bliver bare så dejligt. Sol, en dejlig kæreste og mine bedstevenner ved siden af mig, hvordan kan man ikke elske et liv som mit? Lige det sekund kunne intet ødelægge mit humør. "Kom vi skal ind og spise pizza, for at fejre at vi har fri i 3 dage!" råbte Niall. Vi smuttede alle ind i bussen, men der var noget mærkeligt over Zayn. Han snakkede ikke med os, han kiggede ikke på os og det var som om han ikke hørte efter vores samtaler. Vi satte os ned og spiste pizza. Jeg spiste 2 stykker, Harry spiste også 2, Liam spiste 3, Louis spiste 2, Zayn spiste ½ .. KUN ½ styk! Og Niall spiste 5 stykker, den dreng har noget af en mavesæk. Det hele kan være der i, det er faktisk lidt uhyggeligt at tænke på. 

Efter vi alle havde spist, tændte vi for tv'et og så en eller anden komedie. Jeg fulgte ikke med, jeg tænkte på Zayn. Jeg kiggede over på ham, han kiggede ikke på tv'et - han kiggede faktisk på mig, mig som havde lagt mit hoved på Harrys skød. Da han så at jeg kiggede på ham, kiggede han hurtigt væk igen. Harry bøjede sig over og gav mig et kys på munden og jeg sendte ham et smil. Jeg havde ikke lyst til at give ham et kys tilbage, ikke fordi jeg ikke elsker ham - tværtimod, jeg elsker ham højt! Men når jeg ser Zayn, ved jeg bare at der er noget galt. 

"Zayn, er der noget galt?" Han kiggede på mig med et såret blik og rystede lidt på hovedet og kiggede væk. "Skat, bare lad ham være. Han er i sin lidt sure periode!" sagde Harry med et lille grin og gav min hånd et klem. Zayn rejste sig hurtigt op, smuttede ind på værelset og smækkede døren i. Vi var alle chokeret over hans opførsel. "Drenge, hvad sker der?" spurgte jeg. "Ikke noget." svarede Louis med et falsk smil. Jeg kiggede på dem med mit 'sig-det-eller-det-ender-dårligt-blik'. De kiggede allesammen forvirrende på hinanden. "Er det ikke indlysende Maria?" sagde Niall. "Hvad er indlysende? Jeg er altså ikke med. Jeg kan ikke læse jeres tanker!" råbte jeg lidt højt. "Han er fucking forelsket i dig! Ham og Harry har bare været lidt uvenner siden de begge har kunnet lide dig!" udbrød Niall ligepludselig. Jeg kiggede bare tomt i luften. "A'HVAD?" råbte jeg. Louis gav Nialls baghovede et hårdt slag, "FLOT IDIOT!" råbte han.

"Harry, vidste du det?" sagde jeg. Harry klemte min hånd og nikkede. "Det kunne i godt have sagt til mig! Så ville han ikke være så meget såret!" råbte jeg. Jeg slap Harrys hånd og var på vejt til værelset. Mens jeg var på vej over til værelset, faldt alle brikkerne på plads. Den morgen hvor de snakkede om at de ikke ville ødelægge deres venskab pga en pige - mig! Igår aftes da Harry fortalte ham, at han ville kysse mig på scenen og de kom op og skændes - og Louis havde bare råbt af dem.. Det hele handlede om mig! Jeg hev døren op og kiggede rundt på værelset, men Zayn var der ikke? Jeg kiggede over mod badeværelset og lyset var tændt derinde.

"Zayn? Kan du ikke lige kommer herud? Jeg vil gerne snakke med dig." sagde jeg. "Nej Maria, bare gå igen." sagde han med en mærkelig stemme.. Somom han græd, og jeg har aldrig hørt eller set Zayn græde før. "Zayn kom herud, og det mener jeg virkelig. Jeg smutter ingen steder før du åbner døren! Og hvis du ikke åbner, så kalder jeg på en af livsvagterne og fortæller dem at du er ved at begå selvmord, så de ødelægger døren" sagde jeg. Jeg kunne hører skridt der nærmede sig døren også kunne jeg hører døren blev låst op. Han åbnede døren ligeså stille.. Og ligepludselig kiggede jeg i nogen røde, blodsprængte øjne - Zayns øjne.. Ikke de brune, flotte og selvsikre øjne, men nogle øjner der havde mistet deres glans. 

"Kom" sagde jeg og tog fat i hans hånd. Jeg førte ham hen til en af madrasserne og vi satte os foran hinanden, så vi kunne se hinandens ansigt. "Zayn, for det første, jeg ved godt hvad der foregår. Drengene har lige forklaret mig det derinde." sagde jeg og kiggede på ham, men han kiggede bare den anden vej. Jeg tog min hånd over til hans ansigt og vendte det om mod mig, så han kunne se mig i mine øjne..

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Hey. I må meget gerne skrive en kommentar om hvad i synes om den :) Og i må gerne give konstruktiv kritik osv. Jeg vil meget gerne gøre den bedre, hvis jeg kan :) Mange tak på forhånd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...