Nattejægeren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 feb. 2012
  • Opdateret: 28 feb. 2012
  • Status: Igang
Panteren Sirana lever et liv i mørket, og selv mener hun ikke at hun behøver andre. Men da hun en dag kommer slemt til skade, og bliver reddet af et menneske tager hun signe ord i sig.

3Likes
14Kommentarer
2099Visninger
AA

8. Sår

Minderne fik mine øjne til at løbe. Det bemærkede de og de kom og tog det våde skind, væk fra mit hoved. De dyppede det i en skål med vand, og lagde det tilbage.  Da de to kvinder gik, prøvede jeg at rejse mig op. En voldsom smerte rasede i min krop, og jeg blev nød til at ligge mig ned. Jeg kiggede ned ad mig selv, og fandt mig indbundet i noget der lignede bånd. De gjorde ikke ondt, snare tværtimod.

Jeg begyndte at få på fornemmelsen at de ikke ville mig noget, men bar ville hjælpe. Men hvorfor? Det var jo dem som angreb mig fra starten, så hvorfor? Bånedene lå bundet om mig lige der hvor de to ulvelignende dyr havde bidt mig. Jeg prøvede at rejse mig igen, men med samme resultat. Der var intet jeg kunne gøre for at stikke af. De kom tilbage lid senere med nogle af de der bånd. De satte sig ned ved siden ad mig, og selv om jeg snerrede af dem, gik de ikke.

De begyndte at løsne de tynde hvide reb fra min krop, og det føltes som et pres der forsvandt fra kroppen. Jeg så ned på såret. Det var 4 huller lige omkring mine ribben, og det var sikkert derfor jeg ikke kunne stå op. Der gik ikke længe efter de havde fjernet båndene før de bandt de nye på. Da de endelig var færdige forsvandt de ud af hytten igen. Jeg kiggede rundt i hytte. Dr var ikke så højt til loftet, der stod to bænke af træ i den ene ende ah hytten, og et lille bål i midten af hytten. Jeg havde aldrig prøvet at være skadet før, altså ikke mere end rifter og sådan noget, så jeg havde ikke troet at jeg skulle være her så længe.    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...