Forever Young


16Likes
74Kommentarer
9757Visninger
AA

26. Jeg har virkelig store problemer med at forklare mine føleser over for andre! HVORFOR KAN JEG IKKE BARE LADE VÆRE?!?! Nåår ja, der er jo fordi det virker!!!

Jeg lagde ham stille ned på sengen. Han var så smuk. Der var kun én ting at gøre, Jeg skulle efter ham. Jeg satte mig ned på gulvet og samlede pillerne på. Der var ca. 10-20 stykker. Det var sikkert nok. Jeg satte mig op i sengen, og lagde mig hos Harrys krop. Jeg slugte alle pillerne på en gang. Jeg lagde stille mit hoved på has bryst, og ventede på det. Det hele blev hurtigt utydeligt, og jeg råbte "Hjælp!" uden nogen grund. Jeg så og så op på Harrys grønne øjne. Jeg hørte døre blev sparket op igen, og en masse mennesker kom løbene ind. Jeg ville se hvem det var, men jeg kunne ikke bevæge mig. Jeg var lammet, igen.

Jeg stod midt i en sort tundel. Her var masser af mennesker, men det var kun Harry jeg kunne se på. Han var på vej over imod den lyse del af tundlen, ligesom alle de andre! "Harry!" råbte jeg efter ham, og han vendte sig om. Han kunne ikke se mig. Jeg løb hen til ham, og stod et par meter væk da han fik øje på mig, han så virkelig sur ud. "Harry! Vi skal gå den anden vej!" råbte jeg. "Hvad laver du her?!" spurgte han surt. "Jeg kan ikke være der uden dig!" råbte jeg af ham. "Du skal tilbage! NU!" han var virkelig sur, men jeg var alt fo rked af det til at lade ham gå. "Jeg kan ikke lade dig gå!!" "Du skal gå nu! Isabella!!" svarede han mig igen. "Du forstår det ikke!! Da jeg sade jeg ikke ville se dig, var det fordi jeg vidste, at hvis jeg så dig igen, ville jeg ikke kunne give slip på dig IGEN!!!" Harry så mærkeligt på mig. "Er... Er det sandt?" spurgte han og jeg nikkede som svar. Han gik med hurtige lange skridt over imod mig, tog fat i mit hoved med begge hænder, og kyssede mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...