Forever Young


16Likes
74Kommentarer
9758Visninger
AA

18. Ikke min, aldrig min!

Jeg vågnede ved at gardinet blev rullet fra. Det var Pernille. "NEJ!" råbte jeg efter hende. "JO!" råbte hun tilbage. Jeg var i det dårligste humør, og jeg gad ikke op. Hvad skulle jeg lave? sidde i lorte stolen? Kigge ud i luften? Nej tak, så heller sove!       Jeg havde fortalt tøserne om i aftes, og så havde de fortalt mig aat de skulle hjem igen. I MORGEN!! "Harry kommer om lidt!" sagde Theresa og håbede på det ville hjælpe på mit humør, men det gjord lige det modsatte. "NEEJ!" råbte jeg, nu af Theresa. Jeg ville ikke se Harry igen. Vi havde en fantastisk aften, men jeg kunne ikke se ham mere. Han var ikke min og det skulle han heller ikke være! "Han er ikke min!!!" Alle tøserne så mærkeligt på mig og Ditte svarede mig: "Bellas, say What?!?" Jeg vidst ikke hvordan jeg skulle forklare dem det, men jeg forøgte. "Harry er ikke min. Jeg vil ikke se ham! Aldrig mere!! JEG VIL ALDRIG SE HARRY MERE!!!" råbte jeg af dem. De ville aldrig får stå det. Hvis jeg så ham igen ville jeg ikke kunne give slip på ham, så heller give slip på ham nu. Jeg kunne høre en person løbe væk ude på gangen. "Se nu hvad du du ha gjordt Bellas!" sagde Anne og løb ud af døren. Hun kom tilbage lidt efter. "Han er væk!" Louis kom ind af døren med drengene i hælene, men jeg kunne ikke holde ud at se på dem. "UD! UD FORHELVED!! SKRID" græd jeg af dem, og de var ude hurtigt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...