Forever Young


16Likes
74Kommentarer
9784Visninger
AA

10. Fucking 15!

Hvis det ikke var fordi jeg ikke kunne bevæge mig, ville jeg havde fjernet min hånd. Jeg så dybt i hans øjne. De var virkelig kede af det. Men jeg vidste ikke hvorfor. Han havde det jo fint, hvorfor så være ked af det? Jeg forstod det ikke. "Jeg er så kede af det. Jeg skulle havde hjulpet dig! Det hele er min skyld!" klynkede han. "Hvad fanden snakker du om?" nu skulle spille helt eller hvad? "Jeg gjorde det rigtige! Jeg forsøgte at rede dem der kunne redes! Der er ikke mere at sige!" Jeg var faktisk sur på ham, men jeg ville ikke have han skulle gå. Jeg var hel. For første gang i flere uge var jeg hel. "Du redet mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Mange tak. Du risikerede dit liv, for at rede mit." han var virkelig taknemmelig. "Jeg blev nød til det. Hvis jeg så dig dø ville jeg ikke kunne leve med dig selv." Han kiggede uforståenden på mig. " Får et par år siden var jeg med i en test, der vidste jeg var et meget beskytenden menneske, og har en fantastik retfærdighessans. Jeg kan ikke leve med det på samvittigheden. Sådan er det bare." Han smilte til mig, og fik lidt lys tilbage i  øjnene. Vi blev forstyret af manden i hvidt, der kom ind til os. "Hej Isabella, hvordan har du det?" spurgte ham og jeg svarede: "Helt fin, måske lidt sulten." "Jeg er kommet for at fortæller dig hvad der er sket med din krop." Han var alvorlig nu. "Skal jeg gå...?" spurgte Harry."Nej Harry! Du skal ikke gå! Bliv!" Jeg blev nød til at have en eller anden hos mig, og det var så Harry.

"Okay så." Startede han. "Du har flere brud på dig rygsøjlen, der har gjordt dig lam fra nakken og ned af, men vi har taget nogle prøver der viser at dine knogler vokser hurtigt sammen, og hvis du er virkelig heldig kommer du til at gå igen." Jeg så ned på vores hænder, og så Harry havde godt fat i min hånd. Jeg var bange. Hvad hvis jeg aldrig kunne komme til at gå igen? hvad hvis jeg ikke kunne danse med den eneste ene? Jeg mærkede en tåre trille ned af min kind. "Og så har du har et stort sår i din mave..." Han skulle til at sige noget svært. Noget jeg ikke hvade lyst til at høre. "Du... Du vil være barnløs retsten af dit liv." Det var for meget. jeg brød sammen. Mit største ønske. Druknet. Et liv for et liv. Jeg var kun fucking 15, og jeg ville andrig kunne få et barn. Hvorfor så leve? Harry så mig i øjnene. Han rejste sig op og tog fat rundt om mig. Jeg var så ked af det. Alting var lige meget. Da manden i hvidt gik, kom Anne ind. "Jeg er så ked af det smukke" sagde hun trist. "Kommer Jonas? Jeg har virkelig brug for Jonas!" snøftede jeg, og Anne nikkede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...