Forever Young


16Likes
74Kommentarer
9782Visninger
AA

61. FUB.

Hvorfor kunne jeg huske det med Lost? Hvor kom det fra? Hvorfor var det lige dét jeg huskede? Hvad skulle jeg bruge det til? Et brud stykke uden mening… Jeg sad i flere timer, og tænkte over det. Hvor? Hvorfor? Hvornår? Hvad? Hvordan? Jeg vidste det ikke, og jeg kunne ikke komme i tanke om noget som helst. Hver nat, omkring klokken tre, vågnede jeg med et nyt brud stykke. Var Louis min bedste ven? Havde jeg kysset med Zayn, mens han var sammen med Anne? Kunne jeg godt lide Sushi? Jeg har leget din leg for mange nætter? Hvad var det lige? Intet af det hang sammen. Det eneste jeg fandt ud af var at jeg var en idiot. Der gik mange uger, hvor jeg kun shoppede og drak, men efterhånden blev det kedeligt, så jeg måtte finde på noget andet. Jeg sad i sofaen, med min avis og et stort glas appelsin-klementin juice. Ved et tilfælde fik jeg øje på en Jobannonce. FUB søger En journalist, eller en der er god til at snakke med mennesker, mellem 20 og 35. Er det dig, skal du kunne arbejde otte timer om dagen, seks dage om ugen. Du skal være god til at formulere dig, og være åben, over for alle forslag. Du behøver ikke en uddannelses, men det vil være godt hvis du havde det. Hvis du er interesseret så ring på det nedstående nr., eller send os en e-mail. Kunne jeg ikke godt være en journalist? Det kunne jeg sikkert! Altså, jeg var mellem 20 og 35. Jeg er da meget åben? Ikk’? Og jeg lavede jo ikke noget, så jeg kunne godt arbejde seks dage om ugen. Jeg skrev E-mail adressen ned på min hånd, og gik hen til den nærmeste computer bar. Jeg legede en computer i en time, og begyndte så at skrive. Hej FUB.  Jeg søger arbejde som journalist. Jeg er 20 år gammel. Jeg er ikke uddannet journalist, men har altid haft let ved at snakke med andre. Jeg skriver ikke så meget, men kan godt, hvis jeg har brug for det. Lige nu er jeg arbejdsløs, så jeg kan sagtens arbejde seks dage om uden.  I kan kun kontakte mig på min mobil. Jeg håber vi ses snarest muligt. Med venlig hilsen Lærke Nebel. Okay. Jeg var ikke den bedste til at skrive ansøgninger, og det vidste jeg godt. Jeg håbede bare på at de ville ringe til mig. Jeg gik tilbage til hotellet. Det var som om klokken fløj af sted. Den var allerede 22:00. Jeg Tog min pyjamas, og gik ud på badeværelse. Jeg tændte for vandhanen i bade karet, og begyndte at klæde mig af. Jeg satte mig stille i karet, og blev omfavnet af det varme vand. Jeg sad bare og blev opblødt. Da mine fingere lignede rosiner, stod jeg op, og tog min pyjamas på. Jeg gik ind i min seng, og lagde mig til af sove. Der var mørkt og dystert, men alt blev lyst op af ilden. Der var varmt. Jeg så mig omkring. Jeg var i en bus. Mange af sæderne var vældet. Min mave gjorde ondt. Jeg så ned på den. Den var helt flad, men en metal pind stak igennem den. Jeg tog fat om den, men kunne ikke få den ud. Jeg kunne høre en hosten. ”Hv.. Hvem der?” råbte jeg usikkert. ”Det er mig… Harry. Er du okay Bella?” råbte stemmen tilbage. Jeg kravlede ud under et af sæderne, og fik øje på ham. Jeg kravlede han til ham. Der var ikke sket ham noget. Han tog min hånd. ”Du skal se hende! Ellers går det ikke! Så går det ikke!” råbte han. Jeg vågnede med et sæt. ”Det var bare en drøm, bare en drøm…” gentog jeg for mig selv. Jeg så hen på vækkeuret. 03:05 stod der. Jeg lagde mig ned og forsøgte at sove igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...